Hele den ide med alle de afsavn og prøvelser han og hans lige udsætter sig selv og hinanden for er jo kun båret af et selvhad af mennesket. Ingen er jo i virkeligheden stand til at klare alle de fjollede prøvelser. Hvis ikke de åbenlyst fejler, så gør de det sikkert i tanken. Ingen magter de høje krav.

Åh, hvor ville det være befriende at paven på et tidspunkt indser at hans formørkede forestilling om et evigt liv efter døden, er en blindgyde, der ingen gavnlig betydning har. Lev dog livet her på jorden og prøv at elske mennesker i stedet for at frastøde dem fordi de ikke lever op til falske forestillinger som "rene" mennesker. Brug dette liv og gør dig umage om at skabe noget i stedet for at fordømme.

Og hvad skal det i det hele taget gøre godt for?? Problemet er jo at man vender virkeligheden ryggen, når man ikke vil erkende sine egne behov og drifter. Så ender det med klostre og mure, hvor man kan afsondre sig fra virkeligheden, og bekræfte hinanden i at verden er "uren".

Vi er mennesker på godt og ondt, vi drives både at vores intellekt, men så sandelig også af vores ret så stærke krybdyrsdrifter. Erkend dette og lev med det. Arbejd med det uden at fordømme.