Konkurrencestyrelsen udsendte tidligere på ugen en redegørelse vedrørende bogmarkedet. De frie priser på markedet har nu virket så længe, at styrelsen kan drage en konklusion. Den er, at flere danskere køber flere bøger end før, og at befolkningsgrupper, der ikke tidligere købte bøger, er begyndt at gøre det.
Der er meget godt at sige om de frie priser. Bøger er nu kommet ud på steder, typisk supermarkeder, hvor man ikke før fandt litteratur, og bliver købt af borgere, der aldrig ville sætte deres ben i en boghandel eller handle bøger over internettet.
Hvis man tror på det skrevne ords kraft og litteraturens relevans i et moderne samfund, kan man kun bifalde, at flere danskere læser bøger.
Problemet er bare, at de frie priser fremmer en bestsellerkultur på bogmarkedet. Supermarkederne vil kun købe de meget brede og populære titler, og det forplanter sig til forlagene, der i stigende grad fokuserer på sikre sællerter.
Frie priser presser også boghandlerne, der ikke kan konkurrere med supermarkedernes slagtilbud. Tilhængere af det frie marked siger, at så må boghandlerne bare lukke, men det vil være et kulturtab af rang.
Boghandlerne adskiller sig fra supermarkederne ved, at her findes der andre bøger end bestsellere, og fra internetboghandler ved, at her er en ekspertise til at guide den søgende køber, der ikke ved, præcis hvilken titel han eller hun vil have.
Det er derfor, at lukning af boghandler i kølvandet på de fire priser er et kulturelt armodstegn. Boghandlerne kan noget, som ingen andre kan, og er ved deres tilstedeværelse med til at gøre bogen håndgribelig og synlig i bybilledet, hvilket hverken supermarkeder eller internettet kan.
Man må samtidig huske, at der er mange læsere derude til andet end lige bestsellere og brede, populære titler. Som beskrevet i dagens avis går det faktisk godt på små forlag, der målretter deres smalle titler til bestemte grupper. Danskerne efterspørger meget andet end krimier til natbordet, og der ligger i bestsellerismen en grov undervurdring af læserne.
mbh