Ahmadinejad svækker Iran

Da den iranske opposition for et år siden gik i gaderne for at protestere mod genvalget af præsident Mahmoud Ahmadinejad, smilede præsidenten og lovede, at ethvert forsøg på at rokke ved styret ville blive knust. Mens dette løfte i bogstaveligste forstand blev ført ud i livet i de iranske gader og fængsler, førte den selvsikre Ahmadinejad sig frem på den internationale scene ved at benægte holocaust og bedyre, at ingen kan forhindre Iran i at fortsætte sit atomprojekt. Skulle nogen forsøge, vil det få Israel til at forsvinde fra landkortet, ifølge den iranske præsident.

Denne tone blev fastholdt indtil for ganske nylig, hvor Ahmadinejad for første gang i meget lang tid viste et første tegn på panik. Med snak om en fjerde sanktionspakke mod præstestyret hastede Ahmadinejad sig til en aftale med Brasilien og Tyrkiet om opbevaring af iransk uran uden for Iran. Men det internationale samfund, der har følt sig bedraget af Iran lige siden Ahmadinejads første valgsejr i 2005, lod sig ikke imponere og har nu i stedet vedtaget at indføre nye sanktioner.

Det får ikke alene Ahmadinejad til at fremstå som en taber, men også som en leder, der til ingen verdens nytte blottede sin frygt ved at indgå en kompromisaftale, der aldrig nåede at blive til noget.

I stedet står verden mere forenet end tidligere over for Iran, og Ahmadinejad er nu i en situation, hvor han er nødt til at hitte på mere end sin daglige trods og gran- diose militærøvelser, som Revolutionsgarden tyr til for at vise tænder.