"Allerede i dag overvejer hver femte forældrepar, om de skal flytte deres barn, og jeg kan frygte, at nogle af dem siger farvel og tak. Dermed vil de børn, som kommer ind i de almindelige klasser, få en meget hård skolegang, siger Pernille Frahm.

På længere sigt kan det få stor effekt på økonomien i folkeskolen, hvis flere børn kan blive i de normale klasser. I dag får hver syvende elev i folkeskolen nemlig specialundervisning. Det koster cirka 13 milliarder kroner om året, hvilket svarer til hele 30 procent af de samlede udgifter til folkeskolen.

Niels Egelund skønner, at aftalen kan bringe tallet ned på 20 procent af de samlede udgifter. Specialskolerne er nemlig meget dyre at drive, og eleverne skal ofte transporteres hen til dem på det offentliges regning.

For at holde flere elever ude af specialklasserne vil regeringen gennemføre en lovændring, der betyder, at eleverne skal have specialundervisning i mindst 12 ugentlige undervisningstimer for at komme i specialklasse. Er behovet mindre, skal eleven blive i normalklassen og blot have ekstra støtte.

Samtidig skal elever ikke længere alene have tildelt specialundervisning på baggrund af en diagnose for eksempel ADHD. Fremover skal en individuel vurdering afgøre, om eleven kan blive i en almindelig klasse.

Lærernes formand, Anders Bondo, er positiv, men advarer dog politikerne om, at der vil gå fire til fem år, før der er besparelser at hente.

"De ressourcer, vi skal bruge for at kunne rumme elever med særlige problemer, skal følge med over i normalundervisningen. Ellers risikerer man, at eleverne med særlige behov tager alt for meget opmærksomhed," siger han.

På længere sigt kan der dog spares penge, men forslaget kræver dygtige skolepsykologer, som kan rådgive lærerne, og massiv efteruddannelse, så lærerne bedre kan hjælpe elever med særlige behov, mener han. /ritzau/