Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Mistillidens Europa til din ven.
Mistillidens Europa
En mand læser en udgave af magasinet Focus. "Euro-familiens bedrager" lyder overskriften med henvisning til Grækenland. Ikke mindst tyskerne har meget lidt fidus til grækerne, og aviserne har bugnet med beske kommentarer om, at det kun er, fordi grækerne er dårlige mennesker, der lyver, snyder og unddrager i skat, at det er gået så galt. --
- Marc Müller/EPA/Scanpix.
NORD-SYD KONFLIKT Krisen i Euroland med Grækenland i hjertet af konflikten har afsløret en dyb mistillid mellem nord og syd. En mistillid, som også har at gøre med, om folk i de enkelte lande stoler på hinanden
For nylig demonstrerede Yiorgos Vassalos sammen med et par hundrede andre i hjertet af EU-land mellem Kommissionens stjerneformede hovedkvarter og den lyserøde marmorkolos, der huser Ministerrådet. Vassalos, der er talsmand for en gruppe af udlandsgrækere og andre sympatisører i Initiativet til Solidaritet med Det Græske Folk vil have protesterne i Athens gader til at genlyde i Bruxelles. Så EU-toppen forstår, at den hestekur, de har været med til at udforme, lægger et urimeligt pres på grækerne.
"Det er ikke nogen god løsning. Den kommer til at forlænge recessionen. Den er grundlæggende uretfærdig, og den er meget risikabel, når det gælder social samhørighed. Man lægger grunden til endnu større eksplosioner i samfundet, fordi den sociale infrastruktur bliver revet itu," siger Yiorgos Vassalos.
Han er især gal over, at det – især på grund af tysk modstand – tog så lang tid for EU overhovedet at nå frem til et punkt, hvor man indvilgede i at støtte grækerne. Det tog EU-cheferne flere måneder at hoste op med et første lån til grækerne, der siden er fulgt op af en fond på 750 milliarder euro, der skal dæmme op for problemerne i eurozonen.
"De lod virkelig situationen blive rådden," siger han.
Annonce
Har man fulgt den tyske debat, er det da også tydeligt, at man ikke har meget fidus til grækerne i landet, der har EU?s største checkhæfte. Ifølge lokale meningsmålinger modsatte 80 procent af den tyske befolkning sig at yde lån til grækerne, og aviserne har bugnet med beske kommentarer om, at det kun er, fordi grækerne er dårlige mennesker, der snyder, lyver og unddrager i skat, at det er gået så galt.
"Det er ikke nogen god løsning. Den kommer til at forlænge recessionen. Den er grundlæggende uretfærdig, og den er meget risikabel, når det gælder social samhørighed. Man lægger grunden til endnu større eksplosioner i samfundet, fordi den sociale infrastruktur bliver revet itu," siger Yiorgos Vassalos.
Han er især gal over, at det – især på grund af tysk modstand – tog så lang tid for EU overhovedet at nå frem til et punkt, hvor man indvilgede i at støtte grækerne. Det tog EU-cheferne flere måneder at hoste op med et første lån til grækerne, der siden er fulgt op af en fond på 750 milliarder euro, der skal dæmme op for problemerne i eurozonen.
"De lod virkelig situationen blive rådden," siger han.
Og der er en ubredt fornemmelse af, at det er unfair, at de mådeholdende tyskere skal betale for, at man nede sydpå ikke har haft orden i eget hus og har levet over evne på de offentlige finanser i et system præget af korruption i alle sektorer fra den lokale læge til skatteindkræveren.
Oven i det kommer anerkendelsen af, at grækerne snød sig ind i det gode selskab i eurozonen ved at fifle med de økonomiske nøgletal, så det nu er resten af eurolandene, der hænger på problemet. Og det afslører den tillidskrise, som unionen går igennem lige nu. En krise, som både viser sig udefra ved markedernes stormløb mod de svage medlemmer af euroen. Men også landene imellem, hvilket Tyskland og Grækenland er det værste, men langtfra det eneste eksempel på.
Det afslører, hvilke problemer det medfører, at unionen består af 27 lande, hvor der er himmelvid forskel på de politiske systemer og på disses muligheder og vilje til at føre ansvarlig politik. En kritik, der også rammer andre medlemmer af den såkaldte Club Med som Spanien og Portugal, der også står faretruende nær den økonomiske afgrund, fordi de har undladt at gennemføre de nødvendige konsolideringer af deres offentlige finanser og reformer af for eksempel arbejdsmarkedet.
"Man kan groft sagt sortere EU-landene i to grupper. Dem, der gør det rigtige af sig selv, og dem, der skal tvinges. Og her findes der en tydelig nord-syd-skillelinje, der går lige gennem Belgien," siger Christian Bjørnskov, der er lektor ved Handelshøjskolen i Århus.
Her forsker han blandt andet i befolkningers tillid til hinanden, til deres regeringer og til andre stater. Og sammenhængen mellem økonomisk uføre, markedernes mistillid og befolkningernes opfattelse af deres medmennesker er ikke til at tage fejl af.
"Man måler, om folk stoler på, at de fleste andre er ordentlige og ærlige mennesker. Og der kan tilliden blandt specielt portugiserne og grækerne ligge på et relativt lille sted," siger han.
"Det skægge i de målinger, der viser, hvor meget folk stoler på hinanden, er, at vi også stoler mere på folk i de lande, hvor de stoler meget på hinanden," tilføjer Christian Bjørnskov, der påpeger, at det kan ses ved, at kreditvurderingsinstitutterne nedgraderer Spanien, Portugal og Grækenland, men ikke et land som Storbritannien, på trods af at briterne har et hul i statskassen, der kan måle sig med grækernes.
Lektor Lars Torpe forsker i social kapital og demokrati på Aalborg Universitet. Og han forklarer, at der er en helt enorm forskel mellem Grækenland i den ene ende af tillidsspektret og lande som Sverige og Danmark i den anden. Der findes ikke noget entydigt svar på hvorfor, eller hvad der kom først, tilliden eller samfundsmodellen. Men fraværet af korruption og ulighed i samfundet er en nøglefaktor. For tillid trives bedre, hvor folk er lige. Lektoren nævner også protestantismen som en mulig faktor i ligningen, fordi der heller ikke er den samme hierarkiske opdeling, som man ser i den katolske kirke med paven på toppen af kransekagen.
"I protestantismen er enhver lige over for Gud. Der er ikke nogen mellemmand," siger han.
De tillidsfulde lande har også det tilfælles, at folk tror på, at myndighederne vil borgeren det godt.
"I de sydlige lande har man ikke tradition for tillid til staten. Tilliden begrænser sig til de familiemæssige bånd. Og ud over de nærmeste er man meget skeptisk over for fremmede," siger Lars Torpe og understreger, at opfattelsen af, hvor neutralt, retfærdigt og fair staten opfører sig i behandlingen af den enkelte borger, er helt afgørende for, om borgerne stoler på den.
Det er hans forskerkollega Christian Bjørnskov enig i.
"Derfor er det heller ikke alle lande, hvor man kan køre en velfærdsstat, fordi den er meget sårbar over for misbrug. Det kan man kun tillade sig i højtillidslande," siger han og påpeger, at den lille tiltro til andre mennesker også slår igennem ved, at man ikke har nogen forventninger til den politiske klasse.
"Noget af den nyeste forskning peger på, at man også stiller meget højere krav til politikerne i de nordiske lande. Og det har betydning for politikernes måde at opføre sig på. I Grækenland, Frankrig og Italien accepterer man dårlig adfærd fra politikerne i langt højere grad end her," siger Christian Bjørnskov.
Når folk ikke stoler på hverken staten eller politikerne, begynder de "at rage til sig", som Bjørnskov formulerer det. Han henviser til statistikker, der viser, at 17 procent af grækerne indrømmer at have bestukket en embedsmand, mens 30 procent regulært snyder i skat. Og det er utrolig dårligt for sammenhængskraften.
"Når man mister tilliden til, at politikerne gør det rigtigt, så holder man op med at deltage i den demokratiske proces og begynder at ordne ting uden for systemet," siger han.
På grund af de gigantiske forskelle i de politiske systemer mellem nord og syd mener han, at de øvrige EU-lande gør ret i at udvise "en meget sund skepsis" over for de usunde økonomier i eurozonen, der truer med at destabilisere hele valutaen.
Sådan som man også ser det i de tanker, der gøres på EU-plan om at stramme garnet om møntunionen, så der bliver klare og alvorlige sanktioner mod dem, der bryder budgetreglerne, så zonen ikke risikerer at brække over på midten.
"Spørgsmålet er jo, om man bruger stok eller gulerod. I Nordeuropa er det normalt kun nødvendigt med guleroden. Men den holder ikke længere sydpå," siger Christian Bjørnskov.
Og stokken er allerede i brug i tilfældet Grækenland, der har fået dikteret en genopretningsplan, der er strengere end nogen anden europæisk hestekur. Det vil være "historisk", hvis det lykkes den socialdemokratiske regering at holde sig til den og få barberet et underskud på de offentlige finanser ned fra 13 til 3 procent på bare et par år, mener professor Kevin Featherstone, der er ekspert i græske forhold og leder af The Hellenic Observatory på London School of Economics.
Han ser en politisk vilje til at få ryddet op i tingene fra statsminister George Papandreou, der har frosset lønninger og pensioner, hævet afgifter og skåret i budgetterne for uddannelse og sundhed. Men han er køligt afventende over for resultatet.
"Det er svært at være optimistisk. Men der er ikke noget rationelt alternativ. Hvis Grækenland falder bagud i forhold til planen, vil det få så negative konsekvenser, at bare udsigten til en forsømmelse vil være så ødelæggende, at den græske regering vil være låst ind på den kurs. Men det scenarium sætter jeg i kontrast til usikkerheden omkring, hvad der vil ske på gaderne og blandt de strejkende. Og det er helt uforudsigeligt," siger Kevin Featherstone.
Diskursen over for grækerne bunder samtidig – særligt i Nordeuropa – i en udbredt uvidenhed om forholdene i Grækenland, der medvirker til at skabe et fortegnet billede af dovne grækere, der "nærmest går på pension, før de bliver født", som Featherstone udtrykker det.
For når de tyske medier for eksempel fokuserer på det faktum, at den tyske pensionsalder lige er blevet hævet til 67 år, mens grækerne kan trække sig tilbage som 61-årige – og videre spørger, hvordan det kan være, at tyskerne skal arbejde længere, så grækerne kan gå tidligt på pension – viser det, at de tyske medier ikke har forstået, hvorfor systemet er skruet sammen, som det er i Grækenland.
"Der er meget lidt velfærdsstat over Grækenland. Pensionssystemet er det dominerende element i al understøttelse, og selv der er der meget lidt at hente. En nordeuropæer ville blive chokeret over, hvor begrænset velfærdssystemet er," siger Kevin Feather-stone, der forklarer, at systemet blev sat op for for eksempel at virke som sikkerhedsnet under kvinder, der ikke havde været ude på arbejdsmarkedet og for folk, der af den ene eller den anden grund ikke kunne være i arbejde.
Derfor er der også en god forklaring på, hvorfor så mange grækere i disse dage går på gaden. For uden sikkerhedsnet er det svært at klappe i hænderne, når regeringen gør op med livstidsansættelser i den store offentlige sektor og skærer i pensionerne.
"For rigtig mange mennesker gælder det, at de er relativt lavtlønnede, så den eneste ansporing, de har, er stabiliteten og sikkerheden i deres ansættelse og garantien for, at de har en pension at se frem til," siger Kevin Featherstone.
Han minder om, at skiftende regeringer faktisk har prøvet at reformere systemet løbende gennem de seneste 10-15 år, men uden at have modet eller viljen til at gennemføre dem.
"Det er en af grundene til, at den politiske klasse som helhed nu bliver kritiseret og afvist," siger Featherstone.
Meningsmålinger viser, at over halvdelen af grækerne faktisk støtter den stramme genopretningsplan. Men der er en følelse af uretfærdighed i befolkningen, og en usikkerhed om, hvorvidt den virkelig vil ramme de korrupte elementer, der gennemsyrer alle sektorer fra retssystemet over politiet til kommunekontorerne, hvor de ansatte ofte forventer lidt smøring, hvis borgerne vil have tingene til at glide lidt lettere.
"Folk på gaden mener, at nedskæringerne rammer på en socialt ulige måde. Mange grækere kan godt se, at smertefulde reformer er nødvendige, men de mener, at folk med høje indkomster og især bankmændene slipper for let," siger Featherstone og påpeger, at man heller ikke får gjort ordentligt op med dem, der er sluppet af sted med skatteunddragelser i et absurd omfang.
"Antallet af grækere, der deklarerer mere end 30.000 euro i årsindkomst er ufatteligt lavt," siger han og påpeger, at det er godt, regeringen nu ser på, hvordan det kan lade sig gøre, at den slags folk ejer deres egen lystyacht eller har svømmepøl i haven.
Premierminister George Papandreou har erklæret, at han vil rydde op. Han er faktisk gået så langt som til at sige, at han vil have Grækenland til at være en slags Middelhavets Danmark. Og under stor mediebevågning har han sat ind mod læger, skattemyndigheder og brodne kar i finansministeriet. Hvilket de mere kynisk anlagte grækere i højere grad ser som en symbolsk gestus over for kreditorerne i eurozonen og hos Den Internationale Valutafond.
Yiorgos Vassalos på gaden i Bruxelles er også skeptisk.
"Folk er vrede, fordi de skal betale for noget, de ikke mener er deres skyld, men som skyldes politikernes korruption," siger han.
"Når de går på gaden i Athen, så har de skilte med, hvor der står ?vi vil have vores penge tilbage?. Og den generelle følelse hos folk er, at politikerne rager meget mere til sig, end de skulle," siger han.
albrechtsen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Seneste udland
Stillinger
-
Studiejob tilbydes i Krifas salgsafdeling i aarhus
-
A-kassekonsulenter søges i Roskilde og Kolding
-
Salgschef søges til Krifa forsikring i Aarhus
-
Leder søges til ny juridisk afdeling i Aarhus
-
Børnekonsulent søges til LM Kids
-
Chef søges til KFBU, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge
-
Leder til opstart og drift af børnehaven SmåLand i Silkeborg
-
Forstander/forstanderpar søges til Vesterbølle Efterskole
-
Sognepræst søges til Bramdrup Kirke
-
Københavns kommune søger Centerleder til Plejeboligcenter Fælledgården
-
Projektmedarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør provstier
-
Ny forstander søges til Løgumkloster Højskole
-
Leder søges til Kirkens Korshær Esbjerg
-
Præst søges til Ubberup valgmenighed
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Debat
Seneste debatindlæg
| 12 |
Ny skatteplan vil beskatte... |
Heinrich R.
24 min. siden |
| 2 |
Ikke omsorg, men kynisme |
Minos
1 time siden |
| 1 |
Indre og ydre verdensbillede!! |
Frede
2 timer siden |
| 2 |
Svar til Erik: Svenske imamer |
Mogens...
2 timer siden |
| 28 |
Sv. Brug for oaser i... |
erik
6 timer siden |
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
Læs også
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
