Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen "Kultur giver tilværelsen form" til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

“Kultur giver tilværelsen form”

Hein Heinsen, der netop har udgivet bogen "GUD Trinitetsmaskinen", mener, at den kunst, der er ny og svær at forstå, fortjener mere opmærksomhed. --

- Leif Tuxen.

Kommenter Hold mig opdateret

Hvad er din største kulturoplevelse?

"Først vil jeg sige, at jeg ikke bryder mig om ordet kulturoplevelse. Jeg synes, brugen af ordet kultur er alt for løs. Hvad er det, vi taler om – er det billedkunst, litteratur, musik? Kultur består af mange forskellige medier, og de kan noget forskelligt og har udviklet sig forskelligt. Jeg kan ikke lide, at man pladrer det hele sammen. Og så synes jeg, ordet oplevelse sætter alt for meget fokus på følelser frem for tanker. I stedet for at spørge "hvad tænkte du, da du så det og det maleri?" spørger man "hvad følte du?". Som om man er en slags følelsesmæssig tilskuer til livet."

"Men når det så er sagt, vil jeg sige, at min største kunstoplevelse har været at læse Robert Musils "Manden uden egenskaber". Den handler om, at man ikke nødvendigvis behøver at blive sig selv, som Kierkegaard siger, men at man kan være mange "selv?er". Det er identitetens mangfoldighed over for den ene identitet."

Hvad er din seneste store læseoplevelse?


"Jeg har netop genlæst Leonora Christinas "Jammers-Minde". Det fantastiske ved den er hendes styrke til at bære lidelse. I indledningen står der: "Dersom man min jammer veje kunne og mine lidelser tilsammen i en vægtskål lægge. Da skulle de være tungere end sand i havet." Men hun er i stand til at finde på alt muligt lige fra digte over håndarbejde til samtaler med folk, så hun bliver i stand til at bære lidelsen."

Hvilken bog har gjort størst indtryk på dig nogensinde?


Annonce
"Det har lidelseshistorien i Det Nye Testamente. Der er ikke noget, der bare kommer i nærheden af den. Jeg går i kirke hver søndag, men jeg er der sjældent langfredag. Jeg kan ikke holde ud at høre lidelseshistorien. Den har gjort så stort indtryk på mig. Det er det, hele tilværelsen drejer sig om: Gud så sig selv som et menneske på korset, og derfor kan vi aldrig komme nogen steder, hvor han ikke har været. Det er centrum i kristendommen."

Hvad vil du anbefale fra kulturudbuddet i Danmark lige nu?

"Udstillingen "Mestermøde" på Ny Carlsberg Glyptotek. Det er et møde mellem de to malere Christen Købke og Caspar David Friedrich. Jeg anbefaler den, fordi de hver især får det sublime frem – men på forskellig vis. Man kan sige, at Friedrich får det sublime frem i det store, mens Købke tager fat i det sublime, der ligger i nuancen. Han maler et blad på et træ på en så dansk og nærværende måde, at det er sublimt."

Hvad betyder kultur for dig?

"Det er simpelthen det, der giver tilværelsen form. Hvis der ikke var de forskellige medier som musik, litteratur og billedkunst til at se livet igennem, så ville man ikke se noget. Kigger man ud og ser på den såkaldte natur, så kan man kun se den, fordi man kan se den gennem forskellige billeder, nogle har malet."

Er der områder af kulturlivet, som efter din opfattelse fortjener mere opmærksomhed?

"Den nyeste kunst, der er sværest at forstå. Den udvider horisonten, fordi man er nødt til at spørge sig selv, hvad det er, man ser, og hvad det går ud på? Det kan eksempelvis være kunstneren, der laver konservesdåser med lort i. Enhver kan se, at det ikke er smukt. Men hvad er det så? Det forbinder det uhyre private med noget så almindeligt som konservesdåser. Det kan man godt tænke over."

Er der aspekter af kulturlivet, som ikke siger dig noget?


"Nej, alt siger mig noget – mode, dameblade, Se og Hør. Jeg kigger på det alt sammen for at få indtryk af, hvad der optager folk."

joergensen@kristeligt-dagblad.dk

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​