Aage Trommer |
14. juni 2010
Brigadegeneral og historiker Michael H. Clemmesen har skrevet en grundig og vellykket bog om den lange optakt til Anden Verdenskrig
"Med en fast etablering af den engelske flåde i Norge er faren for en inddragelse af Danmark rykket i umiddelbar nærhed." Citatet stammer fra den tyske flådes overvejelser.
"Bortset fra det tilfælde, der gør den norske regering positiv til, at vi besætter en base i Norge, skal en sådan besættelse gennemføres som en overraskelse, uden forudgående varsel og med tilstrækkelige styrker." Citatet stammer fra den britiske flådes planer.
Begge citater passer som fod i hose til situationen i de første måneder af 1940. Men de stammer begge to faktisk fra Første Verdenskrig. Michael H. Clemmesen – brigadegeneral og historiker – bruger dem som optakt til sit store værk om "Den lange vej til 9. april". Han påviser her, at de grundlæggende strategiske overvejelser, der i april 1940 lå bag de tyske og britiske krigshandlinger, havde rødder tilbage til Første Verdenskrig, ja, helt tilbage til 1890'erne.
Krigen på vestfronten gik til langt hen i 1918 meget dårligt for de allierede. Det kunde endda frygtes, at Frankrig ville glide ud af den, hvilket kunne medføre en langvarig søkrig mellem Tyskland på den ene side og England og USA på den anden. Det ville gøre det strategisk logisk for de to sidstnævnte magter at etablere en base i Sydvestnorge, med eller uden norsk samtykke.
Reaktionen herpå ville uundgåeligt blive tysk kontrol over dele af Danmark. Der var altså tale om et grundlæggende strategisk skæbnefællesskab mellem Danmark og Norge. Det blev erkendt i samtiden, men siden ignoreret og glemt.
Clemmesen påpeger, at historieskrivningen om Danmark under Første Verdenskrig har koncentreret sig om krigens første farlige dage, men at vi derefter ikke var i fare, fordi Tyskland kun ville angribe os, hvis et britisk angreb truede, og det gjorde det aldrig. Lod man forstå – og "man" er den radikale politiker P. Munch og den daværende radikale udenrigsminister, Scavenius.
Den linje blev fulgt af den senere historieskrivning. Tilsyneladende var det de danske stræder, der var vort udenrigs- og sikkerhedspolitiske problem. Men reelt var det altså forbindelsen Jylland-Sydvestnorge.
I begyndelsen af 1940, da Norge igen var genstand for britisk interesse, greb man fra tysk side tilbage til den gamle planlægning. "Fall J" blev til "Weserübung Süd" og "Fall N" til "Weserübung Nord", og de to "Fälle" blev udløst den 9. april. Her spillede det ingen rolle, om Danmark og Norge ønskede at forblive neutrale eller ej. Her var det stormagtsinteresser, der var afgørende.
Clemmesen har skrevet en bog, der går dybt og gør dybt indtryk. Han kender den foreliggende litteratur om emnet og har gjort arkivstudier i Danmark, Norge, Tyskland og England.
Bogen kan undertiden synes tung kost, men den grundige læsning lønner sig.
historie@kristeligt-dagblad.dk
Michael H. Clemmesen: Den lange vej til 9. april. Historien om de fyrre år før den tyske operation mod Norge og Danmark i 1940. 680 sider. 398 kroner. Syddansk Universitetsforlag.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad