Tysk strategi fra Første Verdenskrig førte til besættelsen af Danmark

"Med en fast etablering af den engelske flåde i Norge er faren for en inddragelse af Danmark rykket i umiddelbar nærhed." Citatet stammer fra den tyske flådes overvejelser.

"Bortset fra det tilfælde, der gør den norske regering positiv til, at vi besætter en base i Norge, skal en sådan besættelse gennemføres som en overraskelse, uden forudgående varsel og med tilstrækkelige styrker." Citatet stammer fra den britiske flådes planer.

Begge citater passer som fod i hose til situationen i de første måneder af 1940. Men de stammer begge to faktisk fra Første Verdenskrig. Michael H. Clemmesen – brigadegeneral og historiker – bruger dem som optakt til sit store værk om "Den lange vej til 9. april". Han påviser her, at de grundlæggende strategiske overvejelser, der i april 1940 lå bag de tyske og britiske krigshandlinger, havde rødder tilbage til Første Verdenskrig, ja, helt tilbage til 1890'erne.

Krigen på vestfronten gik til langt hen i 1918 meget dårligt for de allierede. Det kunde endda frygtes, at Frankrig ville glide ud af den, hvilket kunne medføre en langvarig søkrig mellem Tyskland på den ene side og England og USA på den anden. Det ville gøre det strategisk logisk for de to sidstnævnte magter at etablere en base i Sydvestnorge, med eller uden norsk samtykke.

Reaktionen herpå ville uundgåeligt blive tysk kontrol over dele af Danmark. Der var altså tale om et grundlæggende strategisk skæbnefællesskab mellem Danmark og Norge. Det blev erkendt i samtiden, men siden ignoreret og glemt.