Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Baglandet: Indre Mission skal være mere markant til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Baglandet: Indre Mission skal være mere markant

Generalsekretær i Indre Mission, Thomas Bjerg Mikkelsen. -

- Claus Fisker/til web

Fakta

Indre Missions årsmøde

En optælling fra Indre Mission viser, at 1535 børn og voksne deltog i den store festaften i...
Læs mere
flexblock
1 debatindlæg Hold mig opdateret

Missionsbevægelsen skal hurtigere og mere tydeligt markere sig, når det brænder på for folkekirken, lød det på Indre Missions årsmøde i weekenden

Den gamle missionsbevægelse skal være hurtigere på banen og markere sig mere tydeligt i offentligheden, når der er vigtige sager på spil for den danske folkekirke. Sådan lød det på Indre Mis-sions årsmøde, da general-sekretær Thomas Bjerg Mikkelsen lagde op til en godt to timers åben debat om Indre Mission og nogle af de mest påtrængende mærkesager som børnefamilier, de små indremissionske samfund, økonomi og ikke mindst den aktuelle situation i folkekirken.

Sognepræst i Århus, Esper Thiedemann, var en af dem, der tog mikrofonen på gulvet i den store hal i DGI-huset i Vejle for at stille spørgsmål til et panel, der bestod af formand Anders Dalgaard, næstformand Metha Sørensen, vicegeneralsekretær Peter Nord Hansen og bestyrelsesmedlem og sognepræst Holger Haldrup.

"Vi skal være folkekirkens bedste venner, men også dens hårdeste kritiker. Med det håber jeg, at Indre Mission sørger for at være på banen. Jeg har manglet, at vi var lidt hurtigere ude, og at vi sætter dagsordenen. Vi skal turde løfte vækkelsesrøsten. For nogle år siden lød det altid, at nu holder Indre Mission årsmøde igen og skælder ud på folkekirken. Det er flere år siden, at det har lydt, og det, synes jeg, er ærgerligt, for det skabte respekt om Indre Mission. Vi skal være først i medierne, når der er noget at klage over, for hvem skal ellers," sagde Esper Thiedemann.

Fra panelet lød det, at Indre Mission da blander sig i debatten i medier og teologiske tidsskrifter. Det fik følgende kommentar fra Ruth Worm, Nykøbing Mors:

Annonce
"Jeg tænker nogle gange, når jeg hører om den kirkelige debat, at den foregår i to lag. Vi er faktisk ret mange, der ikke holder Præsteforeningens Blad og læser Kristeligt Dagblad over skulderen. Jeg synes somme tider, at debatten er teologisk mumble-jumble, som den almindelige mand ude i hverdagen ikke har det store ønske om eller interesserer sig for. Jeg kunne godt ønske, at den kamp i kirken, den kom helt derud på jorden, hvor vi andre er. Jeg kunne godt ønske mig, at man var lidt mere fremme i medierne og de troende præster, vi har, ikke diskuterer i Præsteforeningens Blad, men at vi hører dem ude lokalt. Det kunne være lidt befriende," sagde Ruth Worm.

Blandt de lidt over 1500 deltagere, som årsmødet sneg sig op på, var der klart engagement i missionssagen, men delte meninger om, hvordan den bedst føres frem.

"Det er da væsentligt, at der bliver meldt klart ud. Men jeg er ikke helt sikker på, at man lige skal først på banen. I mange tilfælde vil jeg egentlig hellere have, at der kommer en virkelig gennemtænkt kommentar, der så holder. Politisk oplever vi alt for tit, at man skal vise handlekraft og kommer tidligt ud, og så får man sagt et eller andet, der ikke holder. Indre Mission må da da gerne blive lidt mere synlige, men ikke sådan, at nu bliver der råbt højt, og nu bliver vi set, og nu er vi igen bare på tværs. Så vil jeg meget hellere have, at der kommer en konstruktiv holdning, der tegner en positiv vej frem," sagde Niels Ravn Christensen fra Aalborg.

Tove Christensen fra Ringkøbing har været med til mange årsmøder.

"Det er nok rigtigt, at i tidligere år blev der refereret mere i medierne fra årsmødet. Der har været nogle formænd, som måske har været gode til at sige noget, der lige fængede. Men det koster noget, når Indre Mission siger noget upopulært, for nogle vil være uenige og andre enige. Jeg spørger tit mig selv, hvor længe jeg kan blive ved med at være medlem af folkekirken," sagde Tove Christensen blandt andet med henvisning til, at Indre Mission ikke går ind for det meget omdiskuterede vielsesritual for homoseksuelle par, og at der er delte meninger blandt missionsfolket om, hvorvidt man skal blive i folkekirken på grund af de holdninger i folkekirken, som man ikke mener har grundlag i Bibelen.

Frede Møller fra Hobro, har selv været med til lokalt at rejse spørgsmålet om Indre Missions synlighed i offentligheden.

"Vi efterlyser, at hovedbestyrelsesmedlemmer og markante personer i Indre Mission markerer sig i medierne. Folkekirken er også vores, vi er en stor del af grundlaget. Derfor er det vigtigt, at vi har en røst også om de varme emner i debatten. Vi har en lige så god ret til at komme til orde med det, vi synes er grundlaget, nemlig Bibelens ord. Det vil vi gerne holde folkekirken fast på, og det er med til at bakke missionsfolket op ude omkring i landet," sagde Frede Møller.

Formand for Indre Mission, sognepræst Anders Dalgaard, beskæftigede sig i sin beretning blandt andet med tre sager fra den kirkelige debat. Indre Mission fastholder, at der enten er tale om evig frelse hos Gud eller evig fortabelse bort fra Gud og ikke automatisk frelse for alle, at Jesus er den eneste vej til frelse på trods af nogle folkekirkelige lederes mening om noget andet, og at der ikke skal autoriseres et ritual for vielse af homoseksuelle par.

"Det er ikke min styrke at være megafon, jeg arbejder derimod sammen med generalsekretæren mere på netværksplan. Men jeg kunne da godt ønske mig, at Indre Mission var mere i medierne. Men der er da flere hovedbestyrelsesmedlemmer, der diskuterer i medierne og skriver indlæg og kronikker," sagdeAnders Dalgaard.

vincents@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Om mission.

777, publiceret d.15/06 23:51 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Baglandet: Indre Mission skal være mere markant
Jeg var ikke til årsmødet og kommer ikke i Indre Mission. Men 2 torsdage om måneden går jeg forbi den mokkafarvede bygning hvorpå der står:Indre Mission og ned i kælderen, Korskærvej 110, der ligger et stenkast fra den mokkafarvede. Der har Kirken en cafè. Jeg forsøger at være missionsk der. Jeg kunne godt ønske lidt støtte fra den mokkafarvede, der jo ligger ganske tæt ved cafeen.
Venlig hilsen, Leif Karlsmose, Damvej11b,4tv,7000 Fredericia.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​