En del unge med indvandrer- eller flygtningebaggrund bliver mere interesserede i religion, når de kommer i fængsel
I flere lande er fængslerne efterhånden steder, hvor især unge med muslimsk baggrund rekrutteres til yderligtgående islamistiske grupper. Men det samme sker tilsyneladende ikke i Danmark. Heller ikke, selvom 15 procent af de indsatte med flygtninge- og indvandrerbaggrund i stigende grad begynder at interessere sig for religion inde bag murene.
Det konkluderer en ny og omfattende undersøgelse fra Center for Europæisk Islamisk Tænkning ved Københavns Universitet, som dr.theol. Lissi Rasmussen, præst og leder af Islamisk-Kristent Studiecenter, står bag.
LÆS UNDERSØGELSENLÆS BLOGINDLÆG AF IMAM OG NÆSTFORMAND FOR ISLAMISK-KRISTENT STUDIECENTER OM UNDERSØGELSEN
"Det politisk-ideologiske udtryk interesserer dem ikke. Mange kender måske nok organisationer som Hizb ut-Tahrir, men de bryder sig ikke om organisationen. De søger noget andet gennem religionen; det åndelige, en identitet," fortæller hun.
Desuden er der ifølge Lissi Rasmussen ikke nogen til at radikalisere de unge i de danske fængsler.
"Dels er der ikke så mange i Danmark, som er med i sådanne grupper. Og de få af dem, der sidder i fængsel, er spredt over hele landet. Derfor vil det være meget vanskeligt for dem at begynde at pådutte andre deres opfattelser. Desuden er fængselsimamen meget bevidst om at gå imod radikalisering," forklarer Lissi Rasmussen, som gennem to år har talt med omkring 200 indsatte med indvandrer- eller flygtningebaggrund i Københavns fængsler.
Ifølge Lissi Rasmussen bruger de unge i fængslerne troen til at finde fred i sindet og bearbejde vrede:
"De opdager også, at religionen kan være en hjælp til at komme igennem afsoningen. Samtidig oplever de at komme ind i et større fællesskab, og det er noget, som nogle af dem aldrig rigtig har oplevet før."
Selvom der her og nu ikke er grund til at være bekymret, konkluderer Lissi Rasmussen dog, at der er "en vis grobund" for radikalisering i fængslerne i fremtiden. Mange af de unge har en opvækst med omsorgssvigt som baggrund. Desuden oplever de sig diskrimineret og ekskluderet og bærer derfor rundt på en stor vrede – en vrede, som kan udnyttes af fællesskaber, der samtidig giver dem den anerkendelse, de higer efter.
agger@kristeligt-dagblad.dk