USA skifter farve

De spansktalende, hovedsageligt katolske latinamerikanske immigranter, som dominerer gruppen af ikke-hvide minoriteter i USA, får i kraft af deres voksende antal og homogenitet stadig større og bredere kulturel indflydelse.

"Der er nogle andre præferencer, når det gælder eksempelvis musiksmag og madkultur, og de latinamerikanske immigranter lægger generelt mere vægt på stærke familiebånd og på kollektivet, end hvide protestanter af europæisk afstamning gør. Vi kommer til at åbne os endnu mere for denne indflydelse. De former andre typer af religiøse samfund. Og selvom engelsk fortsat bliver USA?s hovedsprog, så bliver vi en mere tosproget nation," konstaterer William Frey.

De netop offentliggjorte fødselsstatistikker understøtter en tidligere fremskrivning fra U.S. Census Bureau, der i en rapport vurderer, at etniske minoriteter, der i dag udgør cirka 35 procent af befolkningen, i 2042 vil komme i flertal i USA og dermed give hvide amerikanere af europæisk afstamning en uvant status som minoritet. Allerede i 2050 vil hele 54 procent af den amerikanske befolkning ifølge fremskrivningen have en anden hudfarve end hvid.

For gruppen af amerikanske børn vil skiftet ske endnu tidligere. Mens 44 procent af mindreårige amerikanere i dag er af etnisk minoritetsbaggrund, så vil det samme gælde for mere end 50 procent allerede om 13 år, i 2023.

"Vi kommer til at opleve en kulturel generationskløft med en ældre, hvid befolkning, der vil være optaget af emner som sundhedssystemet og pension, og en yngre, ikke-hvid befolkning, der er mere interesseret i emner som skoler og arbejdsmarkedspolitik. Begge de politiske partier i USA har indtil videre ignoreret denne udvikling, men de ville gøre klogt i at tage denne yngre, multietniske gruppes interesser til efterretning," siger William Frey.

De hvide borgeres forvandling fra majoritet til minoritet drives af flere tendenser. Deres gennemsnitsalder er højere end andre befolkningsgruppers, og hvide kvinder har en lavere fødselsrate end deres ikke-hvide medsøstre. Det betyder, at en voksende andel af kvinder i den fødedygtige alder i USA tilhører etniske minoriteter, og samtidig føder de i gennemsnit flere børn, end hvide gør.

En anden hovedtendens er immigration. Igennem de seneste to årtier har millioner af nye immigranter fra især Mexico og det øvrige Latinamerika krydset den amerikanske grænse og slået sig ned i USA – med eller uden papirer. Den nye immigrationsbølge er langt mere homogen end tidligere immigrationsbølger, og det skaber angst blandt nogle amerikanere, der frygter et "Mexamerika", hvor en parallel spansktalende kultur truer de dominerende kulturelle værdier.

Blandt kritikerne er eksempelvis den nu afdøde sociolog Samuel Huntington, der i den stærkt kontroversielle bog "Who Are We? Challenges to America's National Identity" advarer om, at de nye immigranters sproglige og kulturelle fællesskab vil destabilisere den amerikanske nationale identitet og permanent svække samfundets sammenhængskraft.

Flere undersøgelser viser dog, at de nye amerikaneres sociale, økonomiske og følelsesmæssige bindinger til hjemlandet fordamper mere og mere for hver generation, og andre forskere betegner faren for, at det amerikanske samfund vil dele sig i to lejre uden kollektive mål og interesser, som overvurderet.

"Langt de fleste mennesker, som kommer hertil, ønsker stadig at blive amerikanere, og de vil opdage, at for at blive amerikanere er de nødt til at integrere sig i samfundet. Sådan har det altid været, og alt tyder på, at sådan vil det fortsat være. Naturligvis er der en reaktion på forandringerne, og vi skal finde måder at reducere de spændinger på," siger William Frey.

Han påpeger dog, at befolkningens ændrede etniske sammensætning stiller USA over for store udfordringer. Det gælder især i uddannelsessystemet, hvor børn med latinamerikansk baggrund stadig klarer sig dårligere fagligt end de hvide klassekammerater.

"Skoler skal vænne sig til at undervise tosprogede børn, og vi skal i langt højere grad integrere de etniske minoriteter i arbejdsmarkedets øverste lag. De skal ikke fortsat bare tage de ufaglærte job. De bliver fremtidens amerikanske ledere, og vi er nødt til at træne dem til det," siger William Frey.

nyholm@kristeligt-dagblad.dk