Katrine Winkel Holm |
16. juni 2010
"Midt i en fladpandet tid var P2 en lille oase af ikke-ideologiseret kultur," skriver debattør
Den 11. juni er ikke længere kun Fandens fødselsdag. Nu er den også blevet P2's dødsdag, den dag et flertal i DR?s bestyrelse med bestyrelsesformand Michael Christiansen i spidsen vedtog at slå P2 sammen med P1.
Dermed bliver der sagt farvel til DR's eneste talekanal og DR?s eneste klassiske musikkanal. Vil man høre Morgenandagten og det ypperste inden for vestlig musik, skal man sandsynligvis stå op om natten eller købe sig en DAB-radio. Væk er den klassiske musik fra radioens hovedstrøg på FM. Når den nye FM-radiokanal går i luften den 1. november 2011, går P2 i graven på FM.
Det er nemlig popmusik, ikke Mozart, der er det vigtigste public service-tilbud i DR. Det var argumentationen for at underskrive P2?s dødsdom: Der er flere, der lytter til poppen på P3 end til P1 og P2. Ergo er P3 kernen i DR's public service-forpligtelse. Vi var to i bestyrelsen, der opponerede mod denne udvandede opfattelse af public service-forpligtelserne. Men vi var kun to.
Derfor kan man nu holde ligtalen over P2:
"P2, født 1951, død 2010. I sit 59 år lange liv sørgede afdøde for at give danskerne mulighed for at høre de mest fremragende symfoniske værker skabt i den vestlige verden. Afdøde gjorde det muligt for danskerne at stå op til tonerne af Carl Nielsen, Mozart, Brahms, Nørgaard og Bach.
Midt i en fladpandet tid var P2 en lille oase af ikke-ideologiseret kultur. Men P2 var for feinschmeckere. Derfor måtte P2 dø, da der blev pladsmangel på DR's FM-sendeflade. Hvad ikke mange vil høre, må kun natteravne høre, mente man. Afdøde var simpelthen for kultiveret, for lødig, for seriøs. Det var P2's kvaliteter, der førte til attentatet på den.
P2: Hvil i fred. Du vil blive husket og savnet."
Katrine Winkel Holm er teolog, debattør og medlem af DR?s bestyrelse