Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen DEBAT: Dannebrog er dansk, ikke europæiske til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Dannebrog er dansk, ikke europæiske

Vores danske flag er et dansk symbol, der står for danske værdier. Ikke et europæisk symbol, skriver medlem af Det Etiske Råd Lene Kattrup. --

- Henrik Ole Jensen/Scanpix.

6 debatindlæg Hold mig opdateret

Forhåbentlig bliver vi ikke for feje til at forsvare vores kristne fundament og retten til vores eget flag, skriver debattør

UDENRIGSMINISTER Lene Espersen (K) er ikke enig med en del juridiske eksperter og andre personer, der mener, at det danske flag kan bringes i fare, hvis et forbud mod kors i de italienske skoler stadfæstes ved appelretten for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Hun forklarer beroligende til Kristeligt Dagblad lørdag den 12. juni, at der ikke skal herske tvivl om, at hun lægger stor vægt på "at vi i EU står vagt om de europæiske værdier", og derfor har hun også sammen med sin tyske kollega "formuleret et europæisk værdipolitisk udspil".

Lene Espersen skøjter af sted og overser, at essensen af det hele er, at vores danske flag er et dansk symbol, der står for danske værdier. Ikke et europæisk symbol. Det er jo det, det hele drejer sig om. Samt at flaget viser og anerkender vores kristne kulturarv og identitet.

KRISTELIGT DAGBLAD omtalte den 14. juni på forsiden, at tilliden til politikerne er dalende. Personligt har jeg svært ved at have tillid til de mange danske politikere, der som Espersen så ofte glemmer deres danske ståsted.

Annonce
De glemmer den sorte danske muld og kulturarv, der har formet dem, og som de ellers skylder så meget. Det er fordi, de har så travlt med at styrte ind på de fjernere og fine, bonede europæiske gulve.

Til Lene Espersen må man sige, at i denne sag drejer det sig lige præcis om de danske værdier; det danske flag er netop ikke et europæisk flag.

Det giver derimod tillid, hvis politikerne står ved landets værdier. For eksempel ser vi, at Italien prøver at vinde den vigtige retssag ved at forsvare sig med, at korset i deres skoler ikke er et religiøst symbol. Det er da svagt og usandt, og hvorfor ikke stå ved, at korset er et religiøst symbol, som Italien selv burde have lov til at bestemme, om man ønsker i skolerne?

MAN BØR IKKE lade sig tvinge til at fornægte sit kristne fundament.

Det er helt urimeligt og ulogisk, at overstatslige institutioner, råd eller domstole som her Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol skal bestemme over Italien.

Det er det, der er forkert. Sådan en beslutning skal træffes af landet selv i det politiske system, i landets eget parlament.

Jeg håber ikke, vi her i Danmark bliver for feje til at forsvare vores kristne fundament og vores ret til vores eget flag, men Lene Espersens udtalelser er ikke noget, der giver mig ro i sjælen. Og vores flag vil i fremtiden komme i fare, ligesom vores nationale identitet vil det.

Lene Kattrup,

dyrlæge og medlem af Det Etiske Råd,

Parkhøjvej 60,

Ganløse, Stenløse

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Ganske enig!

Nederby Jessen, publiceret d.17/06 23:41 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: DEBAT: Dannebrog er dansk, ikke europæiske
Tak til Lene Kattrup for dette meget klare læserening - og jeg er ganske enig. Vi skal turde være os vores danskhed og vores kristne tro bevidst. Og vi skal være stolte over det.

Vi er danskere, før vi er europæere - og vi har et kristent fundament. Det skal vi bygge videre på.

Spørgsmålet om korset i det danske flag burde slet ikke komme til debat og selvfølgelig skal en eller anden overstatslig myndighed - i dette tilfælde Den europæiske menneskerettighedsdomstol ikke blande sig i, om man i Italien vil have et krucifiks i klaserne eller om vi i Danmark skal have et kors i vores flag.

Der er tale om suveræne stater, der selv kan og bør bestemme. Personligt er jeg meget glad for, korset som symbol i vores flag.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
www.kd.dk/nederby
Del Link

DEBAT: Dannebrog er dansk, ikke europæiske

Flemming H, publiceret d.18/06 03:32 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: DEBAT: Dannebrog er dansk, ikke europæiske
Danmark er udefra kendt som et land, hvor folk ikke er særligt troende. Her trives ateismen i bedste velgående. Så religiøse, både kristne og ateister, interesser sig for stedet. Ateister er så ikke troende eller bekender sig til en forening med Gud, men forholder sig til den verdslige del.

Så deres symboler er vel "ingen symboler" - og det er også et symbol: at det civile samfund skal være fritlagt for andres religiøse symboler med det "tomme" religiøse symbol?

Så det er en fornærmelse at gå rundt i et samfund med et ateismens symbol hænge over sig.

Ligesom at kristne ikke lige pludselig kan definere sig selv som ikke-religiøse - fordi det er samfundet der definerer os som religiøse, så forholder det sig tilsvarende med atiesterne. Man behøver ikke tro på Gud eller ønske forening med ham for at være religiøs. Der findes i forvejen mange religioner som bekender sig udelukkende til verdslige fænomener eller naturen og kan identificeres i et organiseret fællesskab. Ikke-troende (på Gud) er ikke det samme som Ikke-religiøs.

Men den sag skal nok komme ...
Del Link

DEBAT: Dannebrog er dansk, ikke europæiske

Flemming H, publiceret d.18/06 03:43 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: DEBAT: Dannebrog er dansk, ikke europæiske
I den sammenhæng er det også bemærkelsesværdigt at ateismen behandles og optræder under religiøse emner, som her på stedet, og bruger sin tid på at bekæmpe andre religioner (som nogen p.t. vil kalde militant, f.eks. ved at indføre en beskyttelse af den religion i den Europæiske menneskerettigheds konvention. Det er i strid med religionsfriheden).

Tilgengæld er ytringsfriheden der, og man kan så hænge en plakat op med et symbol for sig egen overbevisning - f.eks. ved siden af crucifikset, hvis det er et public service tilbud, eks. en italiensk "folkeskole" (public school). Det er sådan set ateismens eget problem, at den har valgt at udtrykke eller kommunikere sig selv gennem fravalget af andres religiøse symboler, altså implicit, i stedet for at have sit eget eksplicitte symbol.
Del Link

DEBAT: Dannebrog er dansk, ikke europæiske

Flemming H, publiceret d.18/06 04:06 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: DEBAT: Dannebrog er dansk, ikke europæiske
Så problemet er, at ateismen får "lov" at definere sin egen samfundsmæssige kontekst som religion - ved at indføre en ureel og kun formel påstand om, at det ikke er en religion.

Det kan andre jo i princippet også gøre - og så kan crucifikset hænges op igen, da der ikke er tale om en religion.

Så inden man begynder at definiere det multireligiøse civilsamfund af hensyn til ro og orden, så er det nødvendigt få styr på religionerne.

Det vil heller ikke være godt for ateisterne på den lange bane, hvis der udvikler sig en praksis på den korte bane som favoriserer, fordi man kan manipulere embedssystemet effektivt for sin egen sag. Det ødelægger sådan set bare tilliden til samfundets embedsfunktioner, og så kan ateisterne miste de rettigheder som er opnået. Faktisk - i det udviklingsperspektiv, kan man som kristen påstå at det er fornuftigt, fordi det giver mulighed for at favorisere kristendommen på den lange bane, fordi det hele i virkeligheden handler om opdragelse af nye mennesker og hvordan menneskenes civilisation skal fornyes. Så ved at ateisterne forsøger at indføre tvang nu, så vil nogle Kristne i fremtiden måske mene det er ok at gøre det samme (mht. "ulykken" i fortiden) - men vi må ikke tvinge andre. Der har Gud givet personlig frihed. Og derfor har de kristne samfund også deres frihedsværider intakte (endnu). Men på den måde er ateismen kun kortsiget. Mangel på omsorg - også til sig selv som et mindretal.

Men vi bliver snart nød til at se på, hvordan de indstillinger havner hos EU-kommisionen. Jeg har set eksempler i andre sager, hvor oplægget skrives af enkelt personer med kendskab som embedsmandsystemet (de er f.eks. selv ansatte som embedsmænd i et ministerium, men tilhører et bestemt civilsamfund), har et netværk og får rapporten med indstillingen skrevet under kontrollerede former. Desuden kan politiske udvalg manipuleres, når samme afsender giver høringssvar der støtter hianden fra flere organisationer. F.eks. hvis embedsmanden civilt, også er organiseret i flere både danske og udenlandske interesseorganisationer på topledelselsesniveau og har redaktionelt ansvar. Så en del af arbejdet ser inhabilt ud.

Det er især på menneskerettighedsområdet at det er sket p.t., og det er relativt nemt selv at undersøge på Internettet.
Del Link

DEBAT: Dannebrog er dansk, ikke europæiske

Flemming H, publiceret d.18/06 04:09 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: DEBAT: Dannebrog er dansk, ikke europæiske
... og EU-parlamentet. Så itale- og iscenesættelse af få professionelle personer er muligt i dag. Jeg har set det med en enkeltperson (utroligt, men ildsjæl gennem årtier).

Desuden bør forhold omkring menneskerettighederne vedtages med stort eller fuldt flertal - og f.eks. ikke ved almindeligt flertal, hvor lobbyarbejdet overtaler et par tvilvende nej-siger til at undlade at stemme.

Så alt i alt problemer med det politiske processabejde - især i EU på det her område.
Del Link

DEBAT: Dannebrog er dansk, ikke europæiske

Flemming H, publiceret d.18/06 04:32 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: DEBAT: Dannebrog er dansk, ikke europæiske
Problemet i processabejdet består i, at arbejdet, selvom det f.eks. kun er en mands værk (faktisk i det nærmere ubeskrevede eksempel med stor gennemslagskraft i EU jeg antyder ovenover, ikke kritiseres gennem forsyningskæden mod f.eks. EU-parlamentet. Det mest værdifulde at have en kontakt inde i et af EU-organer eller samarbejde med dem, for at kunne placere arbejdet, der bakkes op af forskellige høringsvar fra landsdækkende eller internationale centrale organisationer, som er repræsentative.

Det er klart, at den manglende politiske process, som skal vurdere ændringerne kritisk, før de bliver indstillet, skaber utilfredshed.

Måske forlader man sig for meget på høringssvar, rapporter og indstillinger uden at researche i udvalgene. F.eks. personsammensætninger - eller den reelle interesseorganisation.
Det er næsten utroligt at enkelt personer kan indstille en lov til EU.

Man skal selvfølgelig være en ildsjæl, men distancearbejde er nemt i dag og et par flybilletter billige i løbet af året, så man kan sagtens "rule part of the EU" fra hjemmet.

Et naivt politisk system, som ikke investere tid nok i sit arbejde. Men det er vel problemet med Europæere? De gider ikke lave noget. Heller ikke politikerne.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​