Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen USA frygter at miste en pålidelig bro mellem øst og vest til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

USA frygter at miste en pålidelig bro mellem øst og vest

Emneord for denne artikel

USA | Tyrkiet | Iran | Mellemøsten | udenrigspolitik
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Tyrkiets selvsikre insisteren på at spille en rolle som uafhængig regional stormagt frem for driftsikker og noget underlegen partner er irriterende for USA

Som en sekulær muslimsk-befolket nation, der både fysisk og mentalt har den ene fod i Asien og den anden fod i Europa, er historien om Tyrkiets rolle som bro mellem Østen og Vesten en forførende fortælling i en verden præget af dybe kløfter. Men nu er landets nære allierede igennem flere årtier, USA, begyndt at frygte, at fortællingen tager en drejning, hvor Tyrkiet, fra sin placering på kanten af Mellemøsten, skuer mere og mere mod øst.

Den amerikanske utilpashed skyldes, at den tyrkiske regering dyrker en ny og uafhængig udenrigspolitisk linje, der ikke længere altid går pålideligt hånd i hånd med USA?s strategi. Ankara har flere gange i de seneste måneder åbenlyst trodset Washington og lagt afstand til USA og andre vestlige Nato-allierede.

Annonce
Det skete, da tyrkerne i sidste uge valgte at klaske amerikanerne en lussing ved at stemme imod en resolution i FN?s Sikkerhedsråd, der påtvinger Iran nye sanktioner som straf for præstestyrets påståede omgåelse af et forbud mod at udvikle atomvåben. Iran er USA?s nemesis, og resolutionen, der blev stemt igennem uden Tyrkiet og to andre lande, var en høj amerikansk prioritet. En måned forinden havde Tyrkiet fået Washington til at se rødt med bekendtgørelsen af, at landet sammen med Brasilien selvstændigt havde indgået en atomaftale med Iran. Dertil kommer, at den tyrkiske regering i begyndelsen af sidste uge tog varmt imod Irans præsident, Mahmoud Ahmadinejad, da denne ankom til et tyrkisk-russisk-iransk regionalt sikkerhedsmøde i Istanbul.

Og det skete sidst i maj, da det israelske militærs aktion mod en flåde af skibe, der forsøgte at bryde Israels blokade og komme frem med forsyninger til palæstinensere i Gaza, kostede ni tyrkiske aktivister livet. Tyrkiets langvarigt gode forhold til Israel var allerede inden da ved flosse i kanterne, og aktionen fik den tyrkiske premierminister, Recep Tayyip Erdogan, til at erklære, at han vil holde Israel, der betegnede aktivisterne som islamistiske ekstremister, ansvarlig for "statsterror" i Mellemøsten. Også denne hændelse tydeliggjorde Ankaras nye vilje til at udforme sin egen udenrigspolitik uafhængigt af USA, hvor mange politikere fordømte Erdogans giftigheder over for Israel.

Ankaras udenrigspolitiske linje fik i sidste uge den amerikanske forsvarsminister, Robert Gates, til at konstatere, at Tyrkiet "rykker mod øst".

Gates betragter ifølge avisen New York Times Tyrkiets nye kurs som en konsekvens af EU?s lunkne reaktion på landets ansøgning om medlemskab af unionen, og han står ikke alene med den betragtning. Fortællingen om, at Tyrkiet bevæger sig hen mod de muslimske lande i Mellemøsten efter at have mødt en afvisende mur i sit forsøg på at blive mere som Vesten, vinder frem i USA.

Flere tyrkiske analytikere understreger dog i New York Times, at Tyrkiet blot er uenig med USA om midlerne til at opnå visse mål – såsom at tøjle Irans atomambitioner – og at der langtfra er tale om, at landet er ved at kappe båndene til Vesten og alliere sig med den islamiske verden.

Tyrkiet er blot ved at finde sit fodfæste i sin egen baghave, og den nye linje er del af et bredere mål om større økonomisk og politisk integration i regionen, lyder vurderingen. Også godt naboskab spiller en rolle. Iran forsy-ner Tyrkiet med vigtige ressourcer som naturgas, og Tyrkiet er et yndet feriemål for iranere, der frit kan rejse ind i landet uden visum.

Tyrkiets selvsikre insisteren på at spille en rolle som uafhængig regional stormagt frem for driftsikker og noget underlegen partner er irriterende for USA, der som verdens supermagt er vant til at diktere betingelserne.

Washington har imidlertid dårligt råd til at støde Ankara fra sig. Forholdet til Tyrkiet er en central del af præsident Barack Obamas forsøg på at reparere USA?s forhold til den muslimske del af verden, og han har i sit halvandet år ved magten brugt mange kræfter på at bejle til premierminister Erdogan. USA har også brug for Tyrkiet i Irak og Afghanistan.

Selvom forholdet mellem to lande kan være i forandring, så er det ikke truet af et decideret sammenbrud. Men der hersker ingen tvivl om, at et varsomt Washing-ton i denne tid holder et skarpt øje med, om Tyrkiet kaster for mange og for lange blikke mod øst.

nyholm@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​