Rikke Albrechtsen |
17. juni 2010
Tyrkiets aktivistiske udenrigspolitik vækker bekymring hos nogle i EU-kredsen.
Når EU?s stats- og regeringschefer i dag mødes i Bruxelles til topmøde, vil de sandsynligvis blive enige om, at der fra europæisk hold skal indføres sanktioner mod Iran, der går endnu videre end dem, som der blev stemt om i FN's Sikkerhedsråd i sidste uge.
Dermed udstilles splittelsen mellem EU og kandidatlandet Tyrkiet på udenrigspolitikken, efter at Tyrkiet sammen med Brasilien som de eneste to lande i Sikkerhedsrådet i sidste uge stemte imod sanktioner. Og splittelsen begrænser sig ikke kun til spørgsmålet om Iran.
Meldingerne fra mandagens EU-udenrigsministerrådsmøde i Luxembourg går på, at der blev skumlet en del i hjørnerne over den tyrkiske reaktion på flotille-affæren i vandene ud for Gaza, hvor israelske styrker dræbte og sårede aktivister om bord på nødhjælpsskibet "Mavi Marmara".
Tyrkiske ministre har ikke holdt sig tilbage med at fordømme den israelske indsats, mens billeder af demonstranter på gaderne, der forlanger "død over israelerne" har stødt en del europæere på manchetterne.
Diplomater med kendskab til processen fortæller, hvordan der stadig findes to fløje på EU-Tyrkiet-spørgsmålet. En, der mener, at man er i gang med at skubbe Tyrkiet væk fra Vesten, og at man skal gøre mere for at sætte fart i optagelsesforhandlingerne.
Og en mere afvisende, der mener, at Tyrkiet selv må bære ansvaret for sine handlinger, og at EU ikke skal forsøge at lokke landet til en anden kurs ved at give bedre medlemskabsperspektiv.
Dermed er der lagt op til en mere principiel diskussion af EU?s problematiske forhold til kandi-datlandet Tyrkiet, som formodentlig kommer til at finde sted på næste udenrigsministerrådsmøde i juli.
"Vi ønsker, at Tyrkiet retter deres blik mod Vesten," sagde udenrigsminister Lene Espersen (K) i mandags efter mødet med kollegerne i Luxembourg ifølge Berlingske Tidende.
Hos tænketanken European Policy Centre i Bruxelles maner Tyrkiet-ekspert Amanda Paul til besindelse hos dem, der tror, at Tyrkiet har vendt sig endegyldigt mod øst.
"Det er klart, at det får folk til at tænke over, hvor det er, Tyrkiets udenrigspolitik er på vej hen. Særligt når det kommer til Iran. Men det er en stærk overdrivelse at sige, at Tyrkiet er ved at blive mere islamiseret. Tyrkiet gør, hvad det skal gøre for at bygge et mere fremgangsrigt og sikkert nærområde, hvilket klart også er en fordel for EU," siger Amanda Paul og fremhæver samarbejde med lande som Syrien og Irak som eksempler på, at en aktivistisk tyrkisk udenrigspolitik kan være gunstig for alle parter.
Men hun understreger også, at tyrkerne skal sørge for at holde deres sti ren, når der kommer til for eksempel Israel-spørgsmålet.
"Der skal Tyrkiet være forsigtig og sikre sig, at det er overtrædelsen af universelle værdier og principper, de slår på, så de ikke bare ses som nogen, der taler med en muslimsk stemme," siger hun.
albrechtsen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad