Thorsten Asbjørn Lauritsen |
17. juni 2010
Vollsmose Kirke på Fyn har skrevet dansk kirkehistorie med ansættelsen af en 73-årig kordegn.
Da Vollsmose Kirke på Fyn for nylig slog en stilling op som kordegn, dumpede der som ventet ansøgninger ind fra unge, kompetente aspiranter. Men i bunken lå også en ansøgning fra 73-årige Anne-Lise Arnstrup. Godt nok var hun gået på pension tre år forinden, men hun havde aldrig rigtig forstået, hvordan man skruer en pensionstilværelse sammen langt væk fra arbejdsmarkedet.
"Jeg elsker at arbejde. Tanken om at skulle gå på pension er for mig uudholdelig. Der er mange, som minder mig om alt det, jeg kunne, hvis ikke jeg arbejdede. Men jeg kan alt det, jeg vil – også med en 37 timers arbejdsuge."
Ordene flyder med entusiasme fra Anne-Lise Arnstrups mund, da hun tager imod Kristeligt Dagblad på sit kordegnekontor i Vollsmose i det nordøstlige Odense. Det er en kvinde med fart på. Meget betegnende har hun også lige et par praktiske småting, der skal til en side, før hun er klar til interview.
"I et tv-program blev teaterkvinden Jytte Abildstrøm konfronteret med klicheen om, at det er rart at have noget at falde tilbage på. Abildstrøm vendte den om og svarede, at det drejer sig om at have noget at falde frem på," siger Anne-Lise Arnstrup med et smil.
Den livsindstilling – hvor blikket er rettet optimistisk mod fremtiden – kendetegner Anne-Lise Arnstrup. Hun nyder at stå op klokken seks om morgenen og have et par timer for sig selv, inden arbejdet i Vollsmose Kirke kalder. Samtidig er hun bevidst om, at det ikke er gængs praksis, at en 73-årig pensioneret kvinde finder ud af, at hun skal tilbage til arbejdsmarkedet.
"Jeg synes, det var modigt af menighedsrådet at ansætte mig," siger Anne-Lise Arnstrup og glæder sig over, at det med en ny lovgivning blev muligt at få ansættelse i kirken, selvom 70-års-grænsen for længst var passeret.
"Vi, der gerne vil blive ved med at arbejde, skal også have mulighed for det. Men det kræver, at den øverste etage fungerer. Du skal være parat til hele tiden at ville lære nyt – uanset alderen. Er du ikke det, er det nok tid til at stoppe," siger Anne-Lise Arnstrup, der, fra hun blev 70 år, vikarierede som kordegn i flere Odense-kirker, blandt andet i Vollsmose.
Interviewet bliver for en kort bemærkning afbrudt, da en mand banker på med pas og papir i hånden. Han bliver mødt med et smil og en hurtig ekspedering. Der tages kopier, alt imens Anne-Lise Arnstrup venligt gør opmærksom på, at hun først er til rådighed igen i morgen.
"En typisk dagligdags opgave i en kirke som vores, hvor personregistrering af mennesker med vidt forskellig herkomst fylder meget," fortæller hun, da der er sagt farvel til manden, og hun igen sidder ved sit skrivebord. Anne-Lise Arnstrup lægger ikke skjul på, at hun nyder godt af sin mangeårige erfaring i sit nuværende job.
"Der kan være mange ting omkring opholdstilladelser, der ikke bare kan ekspederes som standardsager. I det hele taget oplever jeg, at det er en kæmpe fordel at have livs-erfaring med i bagagen i mødet med mennesker fra så mange forskellige kulturer."
Anne-Lise Arnstrup, der oprindelig stammer fra København, har boet på Fyn i 30 år. Indtil hun var 53 år, arbejdede hun som lægesekretær for derefter at blive omskolet til kordegn. Samtidig har hun gennem alle årene – ved siden af sit normale arbejde – turneret land og rige rundt med et hav af forfatterforedrag. H.C. Andersen, Thit Jensen, Johannes V. Jensen og Kaj Munk er blot nogle af de navne, som pryder hendes foredragskatalog. Og Anne-Lise Arnstrup er stadig på farten.
"Det, der driver værket, er ens engagement. Hvis ikke du formår at engagere dig i dine opgaver og i de skæbner, du møder, så mister livet sin værdi," siger hun.
Anne-Lise Arnstrup er fuldt bevidst om, at hun har formået at fastholde en positiv livsindstilling. Også selvom livet i perioder har gjort ondt. Som blot 39-årig mistede hun sin mand og stod pludselig alene med tre teenagebørn.
"Selvfølgelig vil der altid være en sorg knyttet til tabet af et menneske, som har stået en nær. Spørgsmålet er, hvordan man håndterer den sorg. For mig har det aldrig været en mulighed at synke hen i mismod. Du er selv herre over, hvordan du udfylder dit liv," siger Anne-Lise Arnstrup.
Og ifølge kordegnen, der tidligere har bestridt stillinger Fraugde og Tornbjerg Kirke på Fyn, er der masser af god næring i hendes arbejde i Vollsmose Kirke.
"Den dynamik, det liv og det gennemførte sociale engagement, som præger området herude, er så livsbekræftende at være i." Om hun om to et halvt år vælger at forlænge sin tidsbestemte ansættelse, har hun endnu ikke taget stilling til.
"Hvis jeg stadig har lysten og evnen til at følge med, vil jeg gerne have noget at falde frem på," smiler hun, men fastholder, at det også vil være menighedsrådets afgørelse.
kirke@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad