Trods flere tusinde års adskillelse er jøder i både Europa og Mellemøsten nært beslægtede og har begge gener, der kan føres tilbage til Mellemøstens jøder for cirka 3000 år siden
Det på trods af, at de fleste jøder også bærer gener fra forfædre i de lande hvor de er opvokset, skriver The New York Times.
Oplysningerne stammer fra to nye genetiske undersøgelser, der som de første har benyttet sig af særlige datascannere, der kan sammenligne genmasser fra jødiske samfund fra hele verden.
De amerikanske og estoniske forskerne, der står bag de to undersøgelser, er særligt overrasket over at kunne påvise, at der er stor genetisk tæthed mellem to af Europas jødegrupper, ashkenazi og sefardiske jøder.
Ashkenazi jøderne levede i Nord - og Østeuropa ind til Hitler-regimet gjorde sit indtog. I dag lever de overvejende i USA og Israel.
De sefardiske jøder blev landsforvist fra Spanien i 1492 og fra Portugal i 1497 og i stedet flyttet til Det Ottomanske Rige, Nordafrika og Holland.
De to amerikanske forskere, der står bag den ene af undersøgelserne, har med deres beregninger påvist, at iranske og irakiske jøder blev separeret fra andre jødiske grupper for omkring 2500 år siden. Den genetiske forskning reflekterer antageligt en historisk begivenhed, nemlig kong Nebukaners tilintetgørelse af Jerusalems første tempel i 587 før Kristi fødsel.
Ved at påvise, at jødiske befolkningsgrupper deler en række gener, tilbagevises historiker Shlmo Sands antagelse om, at jøder ikke har en fælles oprindelse.
Han udgav sidste år bogen The Invention of the Jewish People, hvor han konkluderede, at jøder stammer fra forskellige grupper af mennesker, der levede i Europa op Centralasien og som konverterede til judaismen.
De to nye undersøgelser er mere omfattende end tidligere forskning på området, der kun har været baseret på y-kromosomet, som alle mænd bærer.