Byrådsmedlemmet Hadnin Hasie vil give byens unge rettigheder på tværs af religion
I byen Mostar i Bosnien-Hercegovina er der store problemer med ungdommen. Arbejdsløshed, narko og boligproblemer er blot nogle af de problemer, som ungdommen kæmper med efter den 42 måneders lange krig, der sluttede i 1995. Den delte byen i to religiøse halvdele på hver sin side af floden. Nu er bystyret ved at etablere et ungdomsråd, der skal samle unge muslimer og kristne.
Men viderefører man ikke de religiøse grupperinger mellem muslimske bosniakker og kristne kroater ved at give de unge en politisk stemme? Det spørgsmål har Kristeligt Dagblad stillet byrådsmedlem Hadnin Hasie, der har taget initiativ til at starte ungdomsrådet.
– Det er en del af sandheden, at ungdomsrådet bliver politisk. Men de store problemer har myndighederne ansvaret for. Vi vil være deres samarbejdspartner, så problemerne kan løses på en bedre måde. Vi har mødt en modvilje hos de unge i forhold til officielle myndigheder, og det er vores mål at ændre det.
Vil de religiøse grupper i ungdomsrådet ikke bare tale deres egen sag?
– Alle unge siger, at arbejdsløsheden hverken er et bosniakisk, kroatisk eller serbisk problem, men et fælles problem. Det er meningen, at 35 af de i alt 100 ungdomsorganisationer skal repræsenteres i ungdomsrådet. Vi skal have repræsentanter fra organisationer, der både er religiøst heterogene og homogene. Vi har haft grimme erfaringer med organisationer, der har insisteret på deres egen nationalitet, og det har medført nye problemer. Men i princippet vil der være plads til alle.
Hvorfor mener du, at der er brug for et ungdomsråd?
– Narko, alkoholproblemer og prostitution er eksempler på store problemer, som mange ungdomsorganisationer kæmper imod. Men de problemer er så store, at ingen kan løse dem selv. Det skal statslige og kommunale myndigheder være med til. Ungdomsrådet får to ben. Det får en stærkere stemme, fordi organisationerne er samlet. Og det overtager en del af ansvaret for udviklingen af det civile samfund, hvor de unge lærer at deltage i den demokratiske proces. Al erfaring indtil videre viser, at de unge er for passive.
Men drejer det her sig om at forsone de to grupper eller give dem en politisk stemme?
– Begge dele. Der er absolut også tale om integration. Byen er blevet forenet med genopbygningen af broen over floden. De unge får en mere effektiv stemme til at blive hørt, når de er samlet i et koordineret organ, og så vil de overtage en del af ansvaret for integrationen i byen – altså med forsoningen af kroater og bosniakker. Mostar skal ligne andre multietniske byer i Europa, hvor alle har rettigheder. Kun sådan kan vi få et bedre liv sammen.
schnabel@kristeligt-dagblad.dk