"Vores hovedformål er at gøre fodbold til en attraktiv sportsgren. Derfor tillader vi muslimske spillere at have hovedbeklædning på ud fra den filosofi, at det er i modstrid med vores rolle som integrerende organisation, hvis en muslimsk pige må stå og se på fra sidelinjen, fordi hun har tørklæde på," siger han og fortsætter:

"Vi mener stadig, at fodbold skal være fri for religiøse og politiske manifestationer, derfor støtter vi FIFA i deres forbud mod kollektive, planlagte religiøse udtryk, som når hele det brasilianske landshold beder på banen. Men jeg synes samtidig, vi må være imødekommende, når en muslimsk pige dækker sit hår med en speciallavet hovedbeklædning for at kunne spille fodbold," siger han og henviser til, at tørklædet for mange muslimske piger er en del af kulturen, ikke nødvendigvis et spørgsmål om tro. Pigerne kan også få en speciallavet hovedklædning, som ikke ligner et "almindeligt" muslimsk tørklæde.

Martin Henriksen anser den forklaring for at være dobbeltmoralsk.

"Det er et søgt argument. Det er en rigtig dårlig undskyldning, som jeg tror, man skal lede længe for at finde magen til. Selvfølgelig er tørklædet et religiøst symbol, det er selvfølgelig også et kulturelt symbol og efter min mening et udtryk for et bestemt kvindesyn, men det er først og fremmest et religiøst symbol," siger Martin Henriksen. Han er enig i, at fodbold og sport er en god måde at integrere indvandrere i det danske samfund på, men han er helt uenig i DBU's kompromis i forhold til tørklædet.

"Målet for integration er, at indvandrere nærmer sig det danske samfund og dansk kultur, og så følger man de regler, der gælder for alle. Og så må jeg tørt konstatere, at vi har en kristen kulturarv, og DBU går tilsyneladende i den modsatte retning."

julie.hansen@kristeligt-dagblad.dk