Det ordentlige menneske fra oplysningstiden

Det kan alle nu forvisse sig om med denne genudgivelse på dansk på forlaget Rosenkilde med forord af journalist Torsten Jansen. Bogen dækker Franklins liv indtil 1750?erne. Han begyndte sine skriblerier i 1771 og skrev videre på biografien til sin død. Vi må derfor nøjes med et efterskrift, baseret til dels på Franklins egne noter, om oprøret mod den engelske konge. Til gengæld får man stor indsigt i et genis opvækst og selvfølgelig i livet generelt for de amerikanske kolonister. Lad os tage på rejse tilbage til 1700-tallets Amerika med en aldeles ukrukket Franklin.

Benjamin Franklin stammede oprindeligt fra Boston og var andengenerationsindvandrer i de engelske kolonier. Som så mange andre englændere søgte også hans familie til Massachusetts, men hovedparten af sit liv kom Franklin til at tilbringe i en anden af uafhængighedens vugger, Philadelphia.

Som mange andre indbyggere i New England-kolonierne var Franklins familie puritanere. Puritanerne kan næppe beskrives som en flok lystige svende. Tværtimod var de imod enhver form for religiøs pragt. På den anden side var de uhyre arbejdsomme, og det var en dyd, vor hovedperson tog med sig, i hvert fald hvis vi skal tro ham selv i biografien. Fliden var nøglen til succesen.

Da han som teenager stod i lære i sin brors trykkeri, fandt han tid til at skrive små anonyme indlæg i broderens avis. Hans små artikler blev en succes, men også en af årsagerne til bruddet med broderen, da denne opdagede, at Benjamin var ophavsmanden. Tørre tæsk var hverdag på trykkeriet, og til sidst stak den 17-årige Franklin af. Efter en længere rejse havnede han i Philadelphia, hvor han år senere selv etablerede sig som succesfuld bogtrykker.

Så langt, så godt. Med penge på lommen kunne Franklin nu begynde at pleje andre interesser end de rent sproglige. Franklin var en bogorm. De første sider i selvbiografien handler om hans interesse for bøger. Sammen med ligesindede satte Franklin bogudvekslingen i Philadelphia i system, og han grundlagde USA?s første bibliotek med udlån. Han medvirkede til at etablere et hospital og såmænd også University of Pennsylvania. Med Torsten Jansens ord var Franklin "et ordentligt menneske". Han gjorde ting for andre, og den ydmyghed over for sig selv og samfundet generelt forklarer han i biografien.

Franklin var et produkt af sin tid. De engelske kolonier lå geografisk langt fra oplysningstidens strømninger i Europa, men Franklin gjorde sig som de europæiske filosoffer tidligt overvejelser om livets spørgsmål, og det fik indflydelse på hans liv som både menneske, opfinder og politiker.

"Hvis en indianer gør mig fortræd, har jeg så retten til at straffe alle indianere?". Det spørgsmål stillede han, inden han forhandlede en aftale i stand med indianerne. Alle skulle have lige muligheder, mente han. Han var imod slaveriet og bekæmpelsen af indianerne. Og det altså på et tidspunkt, hvor stort set alle hans politiske venner holdt slaver.

Fliden var som nævnt et væsentligt redskab for at opnå succes for Franklin, men han ville mere. Han ville opnå "moralsk perfektion". Som blot 20-årig lavede han en liste over 13 dyder, som han skulle leve op til:

"Mådehold, tavshed, orden, beslutsomhed, sparsommelighed, flid, ærlighed, retfærdighed, sagtmodighed, renlighed, sindsro, kyskhed og ydmyghed." Han lavede et skema, og fire gange om året skulle han i løbet af 13 uger gennemgå alle dyderne. Som mange andre af oplysningstidens filosoffer satte Franklin spørgsmålstegn ved Biblens lære. Han blev fritænker og betragtede sig selv som deist.

Om dyderne var årsagen til hans enorme produktion, er ikke til at sige, men det siger i sagens natur noget om karakterstyrke, at en 20-årig i 1700-tallet ikke "drak, så han blev lystig", når det snarere var reglen end undtagelsen at tage sig nogle gevaldige drukture. Derimod står det klart, at Franklin havde mulighederne og evnerne til at forandre sin verden. Når han gik ud af sin dør og fik en fiks idé, blev den ført ud i livet. Han lavede gadebelysning og sørgede for at brolægge gaderne i byen. Han eksperimenterede med elektricitet, opfandt lynaflederen og det bifokale brilleglas. Aldrig tog han patent på opfindelserne. De skulle komme alle til gode.

Uden for selvbiografiens afgrænsede tidsperiode ligger revolutionsårene, men kort fortalt blev Franklin modstander af særbehandling på grund af fødselsprivilegier. Da han ankom til Paris som særlig udsending for amerikanerne i 1776, var det altså en uhyre celeber skikkelse, som gjorde sit indtog.

Alle kendte ham, og alle inklusive Bernstorff havde respekt for manden. Bernstorff, for øvrigt, gav Franklin kamp til stregen. Danmark forblev tro mod England krigen igennem, og først flere år efter Franklins død betalte Danmark en symbolsk erstatning for de tilbageleverede priser.

kultur@kristeligt-dagblad.dk

Benjamin Franklin: Selvbiografi. Oversat af Andreas J. Pedersen. Forord af Torsten Jansen. 410 sider. 349 kroner. Rosenkilde.