Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Unges narkomisbrug i Bosnien er eksploderet til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Unges narkomisbrug i Bosnien er eksploderet

Bozo Coric, der har ansvaret for unge og narkomani i Mostar Kommune, mener, at det eksplosive narkoforbrug hos unge hænger snævert sammen med korrupt politi og manglende national strategi.

Kommenter Hold mig opdateret

Den krigsramte ungdom: Siden krigen sluttede i 1995 i Bosnien-Hercegovina er narkomisbruget blandt unge eksploderet. Korrupt politi, manglende strategi på nationalt niveau, krigstraumer og arbejdsløshed er blandt forklaringerne

Unge, der sprøjter sig med heroin, er et stigende problem i byen Mostar. Siden 2004 er antallet af narkomisbrugere steget med knap 60 procent. Og på landsplan er tendensen næsten lige så slem. Det viser tal fra Center for Præventivt Arbejde (CPA) i Mostar.

CPA huser i dag 425 unge narkomaner, som før befandt sig i Mostars gader. Godt 400 af dem er heroinmisbrugere.

Men antallet af narkomisbrugere er endnu større, siger Marinko Jovanovic, rådgiver for præventivt arbejde for narkobekæmpelse.

– Politiet siger, at der er cirka syv gange så mange narkomaner, der ikke er i kontakt med centeret – altså knap 3000 misbrugere yderligere, siger Marinko Jovanovic, der er udnævnt til at skabe et netværk af organisationer, som sammen skal bekæmpe narkoproblemet.

Annonce
CPA peger på en bred vifte af faktorer, der tilsammen er med til at gøde narkomisbruget. Den stigende arbejdsløshed, korruption blandt politiet, traumer efter krigen, en manglende national strategi for narkobekæmpelse og Mostars beliggenhed som transitby for narko til Europa. Tilsammen har det fået narkomisbruget til at eskalere, siden krigen sluttede i 1995.

– Efter krigen går alt langsomt her. Der er ingen udvikling og intet reelt håb om at finde arbejde. Arbejdsløsheden i Mostar er steget, så 46 procent af borgerne i dag er arbejdsløse. De unge keder sig, og det er nemt at komme til narko, som alt for ofte bliver løsningen på deres håbløshed, siger Marinko Jovanovic og påpeger, at der hver måned kommer yderligere 10-15 narkomaner til CPA.

Det hænger i høj grad sammen med, at de unge ikke kan se nogen fremtid for sig, mener børnepsykolog Berima Hacam, der er ansat ved byens rådgivningscenter.

– Unge, der har set mennesker skyde hinanden uden at blinke, før de trykker på aftrækkeren, har ofte svært ved at tro på fremtiden. Hvis man oven i købet ikke ved, hvordan man skal nå frem til sine fremtidsønsker, fordi samfundet ikke gør det muligt, så bliver løsningen ofte forskellige former for risikoadfærd som eksempelvis narko, siger Berima Hacam.

I Bosnien-Hercegovina er der ikke nogen national strategi for bekæmpelse af narkomani. Og det er et stort problem, vurderer Marinko Jovanovic fra CPA.

– Kun omkring 10 procent af den narko, der kommer ind i Bosnien, får politiet fat i. Resten er enten her i landet eller i udlandet. Hvis der var en strategi, ville politiets vigtigste opgave være at forhindre narkoen i at komme hertil. Men politiet er så ineffektivt, at man foran enhver folkeskole kan købe narko – først og fremmest ecstasy og et helt nyt stof, der hedder cristal, siger han og understreger, at narkomanerne bliver yngre og yngre.

380 af narkomanerne i CPA er mellem 15 og 30 år, og 106 af dem befinder sig i en aldersgruppe mellem 15 og 20 år, mens 11 er yngre end 15 år.

Politiet står også for skud hos de kommunale politikere. For korruptionen lever i bedste velgående hos politiet, siger Bozo Coric, der er formand for socialområdet i Mostar Kommune og er ansvarlig for unge og narkomani.

– Politiet er ofte en del af den organiserede narkokriminalitet. Derfor har narko og narkohandlere kronede dage, siger han.

Bystyret i Mostar har startet forberedelserne til en større plan mod bekæmpelsen af narko, som de kalder for "det største problem i byen". Til sommer skal der holdes et stort møde med deltagere fra politi, uddannelser, sundhedsvæsen, det sociale arbejde og eksperter. De skal alle komme med forslag til, hvordan man kan komme narkoproblemet til livs.

Men uden nogen national strategi er der ikke meget at stille op, vurderer Marinko Jovanovic.

– Byen føler, de har ryggen mod muren, siger han.

schnabel@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock