For godt fem år siden vedtog de britiske myndigheder en ændring af reglerne for religionsundervisning i landets skoler. Det var en lille sag, som ikke fik megen mediemæssig bevågenhed. Myndighederne anerkendte ateismen som et tankesæt, der skal undervises i på linje med de traditionelle trosretninger i skolernes religionstimer.

Denne lille beslutning understreger, hvad en af 1600-tallets store tænkere, Blaise Pascal, allerede vidste, nemlig at det kræver mere tro at leve med en forestilling om, at der ikke findes en guddommelig kraft i tilværelsen, end det kræver at tro på Guds tilstedeværelse.

Det lille eksempel fra Storbritannien understreger, at ateismen ikke er et neutralt tankesæt, som fortalerne ønsker at fremstille det, men et dogme om, at der ikke findes en gud.

Det er værd at holde sig for øje, når verdens ateister – og det er heldigvis ikke så stor en flok endda – samles til konference i København hen over den kommende weekend. Vi under dem gerne at mødes her i et af verdens frieste lande til en drøftelse af deres upoetiske, begrænsede og i stigende grad intolerante livssyn. Selvfølgelig er der plads til ateisterne her, hvor religionsfriheden er mere vidtstrakt end i næsten alle andre lande.

Netop fordi ateisterne i stigende grad er bannerførere for en ekstrem form for sekularisme, der ønsker al religion ud af det offentlige rum, er det værd at minde om, hvorfor der er så frit i et land som Danmark.

Det skyldes ikke ateisternes indsats. Friheden i hele den kristne vestlige verden har sin grund i den kultur, der er en følge af kristendommens møde med oplysningstiden. Det er ikke et enten-eller, men et både-og. Kristendommens radikale frihedsforståelse af mennesket som ansvarligt over for Gud og næsten, men totalt frisat i tanke og handling kombineret med oplysningstidens opgør med blandt andet kirkens politiske magt er den jord, som de moderne frie samfund voksede frem af.

I disse år foregiver ateisterne, at kristendommen er en trussel mod deres frihed. Enkeltpersoner har haft stort held med at rejse spektakulære sager, der har skabt omfattende opmærksomhed. En enkelt ateist ser krucifikser i italienske klasseværelser som en trussel og får medhold ved Menneskerettighedsdomstolen i en sag, der i sit absurde perspektiv måske fører til indgreb mod kors i nationale flag som Dannebrog.

Herhjemme har ateisterne set sig gale på forbindelsen mellem stat og kirke de få steder, hvor der bedes fadervor i skolerne, og Jellingstenen med Kristusfiguren i danske pas. Er der andre frihedsrettigheder end religionsfriheden, ateisterne gerne vil have afskaffet, nu hvor de alligevel er i gang?

bjer