Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Anders Ellebæk Madsen, redaktør for kirke og tro
Anders Ellebæk Madsen
Send artiklen Soldater får det kristne håb til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Soldater får det kristne håb

Soldater ved mindegudtjenesten for faldne i international tjeneste i Holmens Kirke den 5. september 2009. Den 5. september blev sidste år gjort til officiel flagdag for Danmarks udsendte, og flere kirker bakker op om initiativet. --

- Kristian Juul Pedersen/Scanpix.

Fakta

Idéen kort fortalt

Bøn for soldater er ét af syv kirkelige projekter, der er nomineret til Kristeligt Dagblads...
Læs mere
flexblock

Emneord for denne artikel

biskopper | soldater | initiativpris | kirkebøn | flagdag | mindedag
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

"Bøn for soldater" skal give håb og trøst til både soldaterne og deres pårørende. Det har medført en nominering til Kristeligt Dagblads Initiativpris

"Hold din beskærmende hånd over vort folk og fædreland og al dets øvrighed. Vær hos vore væbnede styrker og alle, der gør tjeneste for fred og retfærdighed i verden. Hjælp og styrk dem i deres gerning. Vær hos deres kære, som må bære bekymringens byrde og hos dem, der har mistet og som bærer sorg og savn."

Sådan lyder biskoppernes forslag fra 2009 til, hvordan præster landet over kan nævne danske udsendte og deres pårørende i kirkebønnen. Samtidig markerer flere kirker den nye mærkedag den 5. september, som mindes de døde og anerkender de udsendte soldaters livsfarlige indsats. To kirkelige tiltag, der samlet er blevet udnævnt som én af syv finalister til Kristeligt Dagblads nye initiativpris. Læserne har stadig mulighed for at stemme på deres favorit frem til den 23. juni, hvor deres stemme gælder som den syvende sammen med et dommerpanel på seks.

Erik Norman Svendsen, tidligere biskop og forslagsstiller om at inddrage de udsendte i kirkebønnen, siger, at det ikke er nyt at bede for folk med særlige opgaver. Det nye består i, at Danmark i højere grad nu end førhen har udsendte verden over, der risikerer deres liv.

"Det er situationen, der har gjort det oplagt at bede for folk, der er i tjeneste for fred og retfærdighed ude i verden. Og bønnen skal også give støtte til de pårørende," siger han, og tilføjer, at der historisk er lignende tradition for at bede for søens folk.

Annonce
Selvom bønnen således følger en lang tradition for at bede for samfundets udsatte, har det ikke været uproblematisk for præster at begynde så systematisk at nævne soldaterne i kirkebønnen om søndagen. Lise Trap, præst i Soderup og Kirke Eskilstrup, har oplevet at få kritik for at inddrage, hvad nogle i menigheden følte var et politisk emne, som de på ingen måde bakkede op om.

"Jeg beder for soldaterne, fordi vi som land og nation sender dem af sted, og vi ser, at flere af dem dør af det," siger hun og fortsætter:

"Så er der nogle, der hører det, som om jeg går ind for krigen, men det er ikke det, det handler om. Vi er ét land og har som folket et ansvar for vores soldater."

Lise Trap siger, at kritikken fik hende til at tage bønnen op til genovervejelse, men at hun besluttede at fortsætte. Erik Norman Svendsen synes, det er beklageligt, hvis præster ikke føler, de har mulighed for et bede for soldaterne i deres udsatte situation.

"Vi beder jo også for de syge. Og for de fængslede, selvom vi måske synes, de er nogle værre rødder. Vi beder for mennesker. Det er helt misforstået, hvis man af politiske grunde ikke beder for soldaterne," siger han.

Hans Henning Palle, der er medlem af menighedsrådet i Soderup og har indstillet Lise Traps bøn for soldaterne, mener også, det er vigtigt at vise en opbakning til Danmarks udsendte. Det er et spørgsmål om at støtte mennesker i en svær situation, både de udsendte og deres pårørende.

"Det glædede mig, da jeg hørte præsten nævne soldaterne. Jeg tror, det betyder mere for dem, end vi tror. Nu er jeg en almindelig mand og går ikke i de helt store dybder, men det betyder i hvert fald noget for mig at gå i kirke søndag formiddag," siger han.

Lise Trap mener også, at det kan give trøst og håb til både soldater og pårørende. Hun er dog klar over, at det langtfra er alle soldaterne, der føler en tilknytning til folkekirken og på den måde får et spirituelt indhold ud af at blive bedt for. Men det, mener hun ikke, er afgørende.

"Bønnen betyder en solidaritet med soldaterne. Uanset hvad vi mener om krigen, står vi bag soldaterne. Det er den psykologiske del af det. Den trosmæssige del vil det være forskelligt, hvad de lægger i," siger hun. Derfor bakker hun også op om en kirkelig markering af den 5. september, hvor også soldater, der får mindre ud af kirkebønnen, kan føle sig husket og respekteret.

julie.hansen@kristeligt-dagblad.dk Stem på din favorit på
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
Er det i orden at brænde tøj, som folk har doneret til genbrug?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis