De danske folkekirkepræster blander sig langt mere i samfundets politiske debatter end deres svenske og norske kolleger, viser ny ph.d.-afhandling.
- Arkiv
Jon Bøge Gehlert |
21. juni 2010
Danske folkekirkepræster blander sig langt mere i samfundets politiske debatter end svenske og norske kolleger, viser ny ph.d.-afhandling
Danske præster taler ikke kun fra kirkens prædikestol. Når samfundets svage og udsatte grupper er i problemer, rykker præsterne frem i medierne og taler de svages sag – også selvom sagerne er politiske og umiddelbart uden for kirkens område. Sådan lyder en konklusion i en endnu ikke offentliggjort ph.d.-afhandling af Henrik Reintoft Christensen fra Det Teologiske Fakultet på Aarhus Universitet. Specielt viser afhandlingen, at præsterne blander sig i politiske sager, når det drejer sig om asylsøgere.
"Her i Danmark er vi nok mere religionsforskrækkede end i Sverige og Norge, og derfor bliver specielt sager med asylsøgere interessante. De danske præsters fremtrædende rolle i den offentlige debat er en kombination af præsternes egne ønsker om at belyse en sag og mediernes interesse i at bringe præsterne i spil," siger Henrik Reintoft Christensen.
Ph.d.-afhandlingen har gransket mediedækningen fra oktober 2006 og året ud i tre større landsdækkende aviser i hvert land. Og mens de danske præster jævnligt var at finde i avisspalterne, var de norske og svenske præster så godt som ikke til stede i den toneangivende politiske debat. De danske præsters tilstedeværelse i den offentlige debat glæder Anders Gadegaard, domprovst ved Københavns Domkirke og formand for Danske Kirkers Råd, som stod bag idéen om at ringe med kirkeklokkerne for klimaet i december sidste år.
"Jeg ser det som entydigt positivt, at de danske præster med baggrund i det kristne menneskesyn blander sig i den offentlige, politiske debat. Der ligger en klar forpligtelse som præst til at tænke på de menneskelige konsekvenser i vores sameksistens, og som præst vil det eksempelvis altid være rigtigt at kritisere de siddende myndigheder, hvis man mener, at svage grupper kommer i klemme," siger Anders Gadegaard.
Den mest markante sag i nyere tid, hvor en præst har blandet sig i politiske beslutninger, var, da sognepræst Per Ramsdal lod afviste irakiske asylsøgere opholde sig i Brorsons Kirke på Nørrebro i København. Og Per Ramsdal glæder sig over resultaterne fra ph.d.-afhandlingen.
"Det lyder lovende for den danske præstestand. Det kristne budskab, vi prædiker hver søndag, må også have politiske konsekvenser. Præster skal ikke udtale sig partipolitisk, men vi har pligt til at formidle det gamle humanistiske, bibelske budskab," siger han.
Danske præster blander sig hyppigt i den politiske debat om integration og religionsmøder, om fattigdom og velfærd, om miljø og etik, og om krig og fred. Og det er grundlæggende udtryk for, at kirken er fuldt integreret i samfundet, mener Hans Raun Iversen, lektor i teologi ved Københavns Universitet. Han hæfter sig ved, at præster er veluddannede med blandt andet studier i etik, så det ville være mærkeligt, hvis de ikke blandede sig.
"Det er helt naturligt, at præster forholder sig til forskellige politiske emner. Det hører med til dagens orden, at præster blander sig i kraft af deres stilling i samfundet, og vi har desuden også altid haft præster i Folketinget," siger Hans Raun Iversen.
kirke@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad