Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Politik skaber kontakt til samfundet til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politik skaber kontakt til samfundet

Henrik Reintoft Christensen. --

- Aarhus Universitet.

Kommenter Hold mig opdateret

Danske præster er de mest politisk udfarende præster i Norden, viser en ny ph.d.-afhandling fra Det Teologiske Fakultet på Aarhus Universitet. Det fortæller blandt andet om Danmarks ufuldendte kamp for ligestilling og landets stramme asylpolitik, mener forfatteren, Henrik Reintoft Christensen

Hvordan viser ph.d.-afhandlingen "Religion and Authority in the Public Sphere – Representations of Religion in Scandinavian Parliaments and Media", at danske præster optræder mere offentligt med politiske budskaber end deres nordiske kolleger?

Det ses ved, at de danske præster ofte optræder med politisk orienterede meninger i de danske medier, mens de svenske og norske præster så godt som aldrig optræder i deres respektive medier. Her i Danmark handler det om to ting: At medierne hjælper præsterne til at være politiske, og at præsterne selv ønsker at få en sag frem.

Hvilke politiske sager kommenterer de danske præster?

Det er især asylpolitikken, præsterne udtaler sig om i den periode, jeg har undersøgt (oktober til slut-december 2006, red.). Interessen for de asylpolitiske sager hænger sandsynligvis sammen med den danske religionsforskrækkelse, som gør sagerne mere interessante end i Sverige og Norge, hvor religionsforskrækkelsen ikke er lige så stor. Og sidenhen har præster både kommenteret rydningen af Brorsons Kirke med de irakiske asylsøgere og kirkens rolle under klimatopmødet i København. Det viser, at vi har en rummelig folkekirke, men præsternes offentlige udtalelser fører også til splittelse, for kritikere mener, at kirken bør blande sig udenom, mens andre mener, at hvis ikke kirken er offentlig, mister den kontakt med samfundet.

Annonce
Er der træk i det danske samfund i forhold til Norge og Sverige, der lægger op til, at præsterne blander sig i den offentlige debat?

Undersøgelser viser, at Danmark faktisk ligger på en europæisk tredjesidsteplads i at integrere flygtninge, mens Sverige ligger på førstepladsen. Derfor spiller asyldebatten en større rolle i Danmark end i Sverige – og det påvirker selvfølgelig, hvordan kirken blander sig i debatten. Desuden er fokusset på menneskelig ligestilling meget større i Sverige og Norge, og derfor vil flere danske præster også føle behov for at kommentere det aspekt.

Hvordan påvirker de danske præsters offentlige ageren sekulariseringen i Danmark?
De danske præster er helt klart med til at sige, at religion har en vigtig pointe i det offentlige rum. De taler imod sekulariseringen med et ønske om større fokus på ikke-materielle værdier, spiritualitet og religion.
Hvordan ser det danske samfund på de politisk engagerede præster?

Præsterne opfattes faktisk ret illegitimt. Præsterne mødes af en afvisning, før kritikerne hører, hvad budskabet er. Bare det, at præsterne agerer offentligt, opfattes negativt. Kritikerne farer frem med, at præsterne udtaler sig til fordel for oppositionen, men præsterne kritiserer eksempelvis asylpolitikken ud fra en næstekærlighedstanke og ser det som et etisk problem.

kirke@kristeligt-dagblad.dk
Henrik Reintoft Christensen forsvarer sin ph.d.-afhandling i morgen på Aarhus Universitet.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock