Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen - Palæstinakonflikt kan ikke løses uden dialog til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- Palæstinakonflikt kan ikke løses uden dialog

Siden jeg blev valgt ind, har jeg aldrig forladt seriøse forhandlinger, og jeg har ingen intention om at gøre det, forsikrer palæstinensisk præsident Mahmoud Abbas. -

- Foto: Scanpix Denmark

Kommenter Hold mig opdateret

Jeg nægter at tillade, at mit folks retfærdige kamp for frihed og uafhængighed udnyttes af ekstremister, lige meget hvem de er, skriver den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas

RAMALLAH: Forhandlingerne mellem palæstinensere og israelere er blevet genoptaget efter halvandet års dødvande, der begyndte efter at Israel indledte sit ødelæggende militære angreb på Gazastriben i december 2008.

Genoptagelsen af forhandlingerne var et resultat af samordnede og vedholdende indsatser fra den amerikanske regerings, og særligt fra Barack Obamas side, sammen med omfattende palæstinensisk, arabisk og international støtte.

Denne forhandlingsrunde skaber en mulighed for i 11. time at opnå varig og vedvarende fred baseret på to-stats-løsningen. For at muligheden ikke skal blive spildt, er der behov for mod og frygtløst lederskab.

Konflikten løses ikke uden dialog
På trods af de hårde realiteter der er påtvunget os, har den palæstinensiske side til hensigt at forhandle i god mening for at ende den konflikttilstand, der har plaget vores region i så lang tid. At opnå fred og sameksistens mellem palæstinensere og israelere har været mit livslange engagement.

Annonce
Jeg blev på et tidligt tidspunkt til at klar over, at den palæstinensisk-israelske konflikt ikke kan blive løst uden dialog. Denne vision har været styrende for min politiske tænkning og mit virke i de sidste 35 år.
Jeg var den første blandt de palæstinensiske ledere til at etablere og opmuntre dialog mellem palæstinensere og israelere så tidligt som i 1970’erne. Disse tidlige aktiviteter banede vejen for underskrivelsen af Oslo-aftalen i 1993. Lige siden har jeg arbejdet hårdt for, i samarbejde med mine kolleger i den palæstinensiske ledelse, at afslutte konflikten og sikre fred.

Siden jeg blev valgt ind, har jeg aldrig forladt seriøse forhandlinger, og jeg har ingen intention om at gøre det. Vi kan dog ikke blive bedt om at forhandle for evigt, mens virkeligheden forværres time for time.

Israel må stoppe bosættelserne
Oslo-aftalen og efterfølgende planer for fred og initiativer såsom det USA-sponsorerede ”Road Map” forudsætter, at Israel stopper alle bosættelsesaktiviteter i de besatte palæstinensiske områder. Israelske regeringer har alligevel fortsat udvidelsen af bosættelserne.

Disse bosættelser, der er dømt illegale af det internationale samfund og er en hindring for fred, har ikke stoppet den israelske ledelse: antallet af bosættelser er tredoblet siden underskrivelsen af Oslo-aftalen.

Aktivister tager ikke freden alvorligt
Meningsfulde forhandlinger og israelske bosættelsesaktiviteter følges ikke ad, fordi den fortsatte bygning af bosættelser ikke giver os jord nok til at etablere vores egen levedygtige stat i nærheden.

Det er af den selvsamme årsag, at jeg har fastholdt behovet for at stoppe alle bosættelsesaktiviteter før genoptagelsen af direkte forhandlinger.

De, der insisterer på at fortsætte bosættelsesaktiviteterne, tager ikke to-stats-løsningen eller overhovedet fredsprocessen alvorligt.

Ensidige foranstaltninger truer udsigten til at opnå en forhandlet fredsaftale. Jeg har altid nægtet ensidige tiltag fra begge sider og fortsætter med at gøre dette, hvad end det er den ensidige israelske omgruppering i Gaza, opførelse af israelske bosættelser, adskillelsesmuren eller en ensidig erklæring af en palæstinensisk stat.

Med den fulde støtte fra USA og det internationale samfund er vi for øjeblikket ved at bygge vores fremtidige stats institutioner. Vi gør store fremskridt, og vi er fast besluttede på at gøre mere.

Vi vil ikke udnyttes af ekstremister
Vi anerkender, at israelerne er bekymrede for deres sikkerhed. Behovet for sikkerhed er altafgørende for begge folk. Eftersom sikkerheden i Israel og Palæstina er blevet uadskillelig, har vi palæstinensere en interesse i at se israelerne leve i fred og sikkerhed i deres stat ved siden af den palæstinensiske stat.

Jeg nægter at tillade, at mit folks retfærdige kamp for frihed og uafhængighed bliver udnyttet af ekstremister, lige meget hvem de er.

Hvis ekstremisme skal bekæmpes, må vi alle fordoble vores anstrengelser for at tilvejebringe retfærdig og vedvarende fred mellem israelere og palæstinensere.

Israelske ledere griber ikke fredschance
Det er på tide at bryde med fortiden og se frem til fremtiden. I det arabiske fredsinitiativ tilbød 57 arabiske og muslimske lande Israel fred og normaliserede forhold til gengæld for Israels tilbagetrækning fra de palæstinensiske og arabiske områder, det havde erobret med magt i krigen i 1967 og har besat siden da.

Indtil nu er det ikke lykkedes de israelske ledere at gribe denne historiske mulighed, og i stedet arbejder de aktivt på at umuliggøre to-stats-løsningen.

Vi er dømt til at leve sammen
Jeg har stor tiltro til det amerikanske folks retfærdighed, som har kæmpet så beundringsværdigt for at opretholde fred og uafhængighed.

Det palæstinensiske folk ønsker det same som amerikanere: at leve i fred og sikkerhed og at have muligheden for, at vores familier og elskede trives.

Palæstinensere og israelere er dømt til at leve sammen. At løse denne konflikt, én gang for alle er ikke kun af hensyn til folkene i denne region, men også af stor vigtighed for USA’s nationale interesser.

Hvis der nogensinde har været et globalt emne, der kalder på mod og lederskab, er det denne sag - nu.

Mahmoud Abbas er præsident for det Palæstinensiske selvstyre og formand for PLO (Palestine Liberation Organization).

Artiklen er først bragt på Common Ground News Service (CGNews) og er oversat af Vibeke Stubkjær Mumm.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​