Nye sider af Knud Rasmussen

"Findes der over Hovedet noget Sted, hvor man kan samle og ordne en sand Guldregn af mægtige Indtryk og blide Stemninger – saa maa det da være ude paa det endeløse Verdenshav, hvor selve Ensformigheden uvilkaarligt driver En fra Nuet og sender Tankerne fremad mod Længslerne eller tilbage i Minderne."

Sådan skriver Knud Rasmussen om en Islands-ekspedition, han skulle dække som Kristeligt Dagblads udsendte medarbejder den 23. august 1900. Det var på denne tur, han mødte polarforskeren Mylius-Erichsen, og hans liv tog en drejning. 12 år efter indledte han den første af sine syv såkaldte Thule-ekspeditioner, der gjorde ham til én af danmarkshistoriens største og mest feterede eventyrere.

LÆS OGSÅ: Man skabte en helt

Men historien om Knud Rasmussen rummer mange flere af disse omstændigheder, som han var en del af, men ikke selv herre over. Faktisk var det, der drev den store slædefører frem og gjorde ham til et ikon for viljestyrke, mandighed og almindelig dannelse, langtfra kun en unik vitalitet, som det oftest er beskrevet i biografierne om ham. Det var lige så meget en række tendenser i tiden, konkluderer professor i antropologi Kirsten Hastrup fra Københavns Universitet i en ny, 735 sider lang bog.

LÆS OGSÅ ARTIKLEN: Man skabte en helt

henriksen@kristeligt-dagblad.dk