I aften taler Ateistisk Selskabs næstformand Jonathan Szpirt om "Trosmonopolet" i folkekirken
Der stod ikke skrevet over den 30-årige Jonathan Szpirts vugge, at han som 22-årig skulle blive medstifter af Ateistisk Selskab i Danmark.
Det var heller ikke en hverken nem eller gratis beslutning. Både fjerne og nære jødiske familiemedlemmer har haft, og nogle har stadig, meget svært ved at acceptere hans udmeldelse af Mosaisk Troessamfund.
"Jeg blev erklæret ateist i gymnasiet, fordi min familie ikke ville anerkende, at jeg forlod troen," siger han.
I aften holder han foredrag i den liberalistiske tænketank Cepos om "Trosmonopolet" i folkekirken. Det hedder også det kapitel i Cepos-antologien "Friheden flyver", som Jonathan Szpirt bidrog med.
Den stærke liberalisme i Cepos falder meget godt i tråd med Jonathan Szpirts egen grundholdning. Han skriver også i Libertas og på andre liberalistiske skrifter på internettet.
"Ærkeliberal" er også et af de mærkater, flest sætter på næstformanden i Ateistisk Selskab.
Og så er han "målrettet, idealistisk, seriøs, ambitiøs og god at sparre med", som det hedder fra en medarbejder i Cepos.
Selv er Jonathan Szpirt dog aldrig blevet smidt i søen ved den prestigefyldte kostskole Herlufsholm. Den ære opnår man kun, hvis karakterbogen fremviser et 13-tal – efter den gamle skala.
Det er også på Herlufsholm, at Szpirt har fundet broderskaber så nære, at de nærmest er familiære.
Lige nu har han dog, hedder det, ikke så god tid til dem, som tidligere. Jonathan Szpirt har i et par år været rådgiver for Venstres folketingsgruppe. Tidligere i rets- og forsvarspolitik, nu som rådgiver om kirke-, sikkerheds- og bistandspolitik.
"Men det kommer der altså ikke en paladsrevolution ud af. Jeg er jo rådgiver, det er min baggrund og min viden, jeg er ansat på. Og jeg er den i kontoret, der ved mest om kirkepolitikken," siger han og understreger, at hans kolleger langtfra er enige i hans personlige synspunkter.
Synspunkter, som blandt andet, handler om en grundlovsændring, der adskiller stat og kirke. Derfor er han heller ikke talsmand for Ateistisk Selskab, så længe han arbejder for Venstre.
Når tiden ikke er optaget af faglige interesser som kommunikation, lobbyisme, valgkampagner og virksomhedsstrategi, så dyrker Jonathan Szpirt en interesse, som er svær at overse, både hjemme og på kontoret: Han går på jagt. Helst i Sydafrika, hvor han tidligere har arbejdet som jagtassistent. Derfor hænger der trofæer overalt, hvor Jonathan Szpirt bor – sammen med en kæreste – og arbejder.
Det smitter nok også en smule af på hans ønske om en begravelse – som altså ikke vil være lovlig i dag: Jonathan Szpirt vil helst begraves som viking. Det vil sige liggende på en sivbåd, der er gennemvædet af brændbar væske og antændes med en pil, når sivbåden er et stykke ude på vandet.
"Men noget lidt mere pragmatisk kan også gøre det," siger han.
benteclausen@kristeligt-dagblad.dk