Skærpet kamp mellem Israels ortodokse og sekulære

Israels højesteret tager et uventet opgør med racisme og diskrimination i ortodokse skoler. 40 forældre er beordret i fængsel for at insistere på særlige klasser for jøder med europæisk baggrund

Politi holder ortodokse demonstranter tilbage under protesterne i fredags. --
Politi holder ortodokse demonstranter tilbage under protesterne i fredags. --. Foto: Ammar Awad.

Sagen om det lille ortodokse samfund Emmanuel på Vestbredden adskilte sig ikke fra tidligere lignende historier, da en israelsk journalist offentliggjorde sagens detaljer for et par måneder siden: at jødiske børn med europæisk baggrund nægtede at sidde i samme klasseværelser som de jødiske børn med mellemøstlig baggrund vakte ikke overraskelse. Den skabte blot samme forargelse hos de sekulære israelske jøder, som en anden lignende historie – den om skolen i byen Petah Tikva, hvor etiopiske jøder blev nægtet adgang.

De fleste regnede med, at sagen ville ende med en irettesættelse af skolens ledelse og forældrene, hvorefter alt ville vende tilbage til det normale, så de sefardiske (spanske, mellemøstlige) og askenaziske (europæiske) jøder kunne nyde den ortodokse undervisning i de samme lokaler. Højesteret lod en mur, der adskilte de legende børn i skolegården, rive ned. Og her regnede de fleste israelere med, at sagen ville ende.

De tog fejl. Fra at være en sag, hvor de fleste trak på skuldrene og rystede på hovedet, er sagen om skolen i Emmanuel vokset til at være et frontalt sammenstød mellem Israels retssystem og det ortodokse mindretal, der udgør omkring 12 procent af befolkningen.

Forældrene nægter at ændre på forholdene i skolen og står fast på, at børn med europæisk baggrund ikke skal blandes med elever, der har mellemøstlig baggrund. Dette til trods for, at alle elever er jøder, og alle er israelere.

I debatten har de ortodokse familier fra Emmanuel argumenteret for, at klasserne ikke er adskilte på grund af racisme, men derimod fordi eleverne med europæisk baggrund er en tand mere ortodokse end resten. Men den køber det ikke-ortodokse Israel ikke. Nahum Barnea fra dagbladet Yediot Aharonot fik i weekenden lov til at interviewe en otte-årig pige fra skolen. Han spurgte hende, om hun virkelig kunne se forskel på eleverne med europæisk og mellemøstlig baggrund.

"Selvfølgelig," svarede hun. "De andre er negere."

I løbet af sidste uge idømte Israels højesteret 40 af skolens forældre en fængselsstraf på 14 dage, indtil skoleåret slutter, fordi de nægter at lade alle eleverne studere sammen. Samtidig har sagen udviklet sig til en intern israelsk kulturkamp, om man vil, hvor hundredtusindvis af ortodokse er villige til at gå i gaderne for at forsvare retten til at dele klasserne op efter herkomst.

Højesteret fordømmes af indflydelsesrige rabbinere, der beordrer sine menigheder til at følge Guds lov og ikke højesteret.

"Højesteret er 62 år gammel. Vores religion er mere end 3000 år," lyder argumentet fra rabbinerne.

Men Emmanuel-sagen er samtidig også dråben, der har fået bægeret til at flyde over for det israelske retssystem. Sagen, der allerede nu beskrives som det største opgør mellem staten Israel og det ortodokse mindretal, vækker heftig debat.

"Israel kan takke sig selv for, at de ortodokse opfører sig, som de gør," siger Anshel Pfeffer, der er kommentator i dagbladet Haaretz.

"I årevis har der eksisteret en uvilje mod at sige de ortodokse imod, og de har med årene vænnet sig til tanken om, at alt er tilladt. I de ortodokse skoler i London og New York er det en selvfølge, at man underviser i de almindelige fag foruden Tora-undervisning. Det er kun Israel, der ikke stiller krav til de ortodokse. Derfor reagerer de så hårdt nu, hvor højesteret endelig gør noget," siger han.

David, en franskfødt advokat fra Jerusalem, er stærkt optaget af konflikten mellem de ortodokse og højesteret. Mens han drikker kaffe på en café, øser han af sin analyse.

"Situationen er som et forældrepar, der først begynder at sætte grænser for sine børn i teenagealderen. Israel er forældrene, og børnene er de ortodokse, forstår du nok. Det er alt for sent at sætte grænser for de ortodokse nu. Det skulle man have gjort fra starten," siger David.

Han hentyder til nogle af de tal, der får mange israelere til at grue for de fremtidige forhold mellem ortodokse og sekulære.

De ortodokse familier er nogle af de mest børnerige i Israel med et gennemsnit på syv børn, så i øjeblikket går 20 procent af alle Israels børn i ortodokse skoler. I de fleste tilfælde modtager de ikke undervisning i de mest elementære fag som matematik, samfundskundskab og litteratur. Trods det er 75 procent af de ortodokse skolers budget finansieret af staten.

På den militære front er der også nervøsitet, da de fleste ortodokse fritages for værnepligt, fordi de i stedet går i religiøse skoler. Den udvikling er ikke kun en enorm økonomisk udgift, men også en faktor, der kan få hæren til at mangle mandskab i fremtiden. I den ortodokse sektor er det normalt, at det kun er kvinden, der er på arbejdsmarkedet, mens manden studerer i religiøs skole.

I løbet af de seneste måneder har ortodokse igangsat voldsomme protester over åbningen af en parkeringskælder om lørdagen i Jerusalem og udvidelsen af et hospital på et sted, hvor byzantinske grave blev fundet. Men begge sager er løbet ud i sandet med tiden.

"Sagen om Emmanuel er anderledes end de andre debatter, der har været mellem ortodokse og sekulære tidligere på året. I denne sag er der blandt de ortodokse bred konsensus om, at de forskellige strømninger inden for ortodoksien skal have lov til at blive undervist separat, " siger Nahum Barnea fra avisen Yediot Aharonot og tilføjer:

"At 40 forældre er parate til at lade sig fængsle i kampen om at vinde retten til at adskille deres børn fra andre, siger noget om, hvor vigtig den sag er for det ortodokse samfund."

allan@kristeligt-dagblad.dk