Tobias Stern Johansen |
20. juni 2010
På få år er mission forvandlet fra et fortrængt fyord til et prestigeprojekt for hele folkekirken. Missionsmarken er hverken Afrika eller Asien, men Danmark
For ti år siden var det vanskeligt at sige mission og missionær uden at rødme. Medmindre man da tilhørte en lille missionsk fløj i dansk kirkeliv. Eller var i færd med at skælde ud på de to ord og i samme sætning nævnte Vestens kolonisering, undertrykkelse og udplyndring af den tredje verden.
Sådan er det ikke længere. Da Folkekirkens Mission for fjerde gange åbnede dørene for en missionskonference for nylig, var der ingen af de omtrent 120 deltagere, der rødmede. Eller skældte ud. Der blev snarere grinet en hel del – for eksempel da formanden for Folkekirkens Mission, biskop Niels Henrik Arendt, bød velkommen med en anekdote, som glimrende beskriver, hvor stort et mentalitetsskifte, der egentlig er tale om.
”I begyndelsen af dette årti var jeg ude at holde et foredrag om kristendom og islam, og bagefter kom nogle af deltagerne op til mig og sagde, ”vi har diskuteret, om du virkelig mener det der med mission alvorligt. Det gør du da vel ikke!””
Jo, han mener det. Og at dømme efter konferencens gæsteliste breder den fornyede interesse for det gamle fyord sig langt ud over folkekirkens traditionelle missionske rækker. Foruden missionsselskaber, forskere og folkekirkepræster talte forsamlingen tre biskopper, frikirkepræster, et folketingsmedlem - og en af verdens mest indflydelsesrige missionsteologer, den gambiansk fødte professor Lamin Sanneh fra Yale Universitet, som gæstetaler.
At konferencens måske mest prominente taler var fra Afrika mere end antyder, at mission ikke er, hvad det har været. De gamle missionsmarker syd for Sahara har ikke længere brug for os – tværtimod kommer folk nu derfra for at lære os om mission. Mens kristendommen er i eksplosiv vækst i Asien, Sydamerika og Afrika – ofte uden vestlige missionærers indblanding – har den eskalerende sekularisering i Europa gjort mission på hjemmebane til en af kirkens og herunder Den Danske Folkekirkes mest afgørende opgaver.
”Missionsmarken er lige her, hvor vi er,” konstaterede Niels Henrik Arendt, inden missionsteolog og professor Lamin Sanneh gik på talerstolen og opfordrede til at slippe berøringsangsten for mission.
”Der er megen tøven og reservation omkring mission i Europa, fordi man har gjort så meget galt i verden med kolonialisme, slaveri og undertrykkelse. Men kirkeledere i Afrika takker i dag europæiske kirkeledere for at bringe kristendommen til Afrika. Og kristendommen er ikke død og færdig i Europa. Det er Gud for trofast til,” sagde Lamin Sanneh.
Mission har med urette haft et alt for blakket ry, lød det fra de radikales kirkeordfører, Bente Dahl, som tog politikerkasketten af og bladet fra munden, da Kristeligt Dagblad mødte hende i kaffepausen.
”Vi skal fortælle om den frihed og accept, som kristendommen giver. Jeg kan for min del fortælle om den daglige glæde, jeg oplever i kristendommen. Mission er belastet af frygtelige historier om mennesker, som har plyndret og slået ihjel i kristendommens navn. Men kristen mission har også virket som en glæde og et værn for mange mennesker. Derfor skal historien om kristendommens udbredelse fortælles om,” sagde Bente Dahl.
Ifølge den iranske konvertit og leder af frikirken Church of Love, Massoud Fouroozandeh, er det islams indtog i Danmark, der har sat skub i missionstankerne.
”Islam har sat sine fodspor i det danske samfund, og heldigvis har folkekirken fået øjnene op for den udfordring, der er i mødet med islam. Tidligere fokuserede vi kun på at opbygge vores egen tro, men nu er vi ved at målrette os mod en mere bibelsk missionsforståelse,” sagde han.
Teologiprofessor Viggo Mortensen mener, at forklaringen skal findes i, at missionsselskaberne er ”trængte og pressede”.
”Tidligere kæmpede man hver for sig. Nu er man efterhånden klar over, at man skal stå sammen om mission, hvis det skal have nogen kraft. Derfor søger kirken nu sammen.”
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad