Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Eks-nonne: Abbedissen skal stadig stoppes til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Eks-nonne: Abbedissen skal stadig stoppes

Helene Hägglunds bog om livet bag murene i Maria Hjerte Kloster i Grenå fortæller om stærkt kritisable forhold. Hendes beretning understøttes nu af flere andre. --

- Mette Frandsen.

2 debatindlæg Hold mig opdateret

Sagen om Maria Hjerte Abbedi handler ikke om uagtsomt manddrab, men om kulturen på stedet. Det mener både tidligere nonne på stedet Helene Hägglund og den katolske kirke

Nok har politiet trukket sig fra sagen Maria Hjerte Abbedi på Djursland, men det har hverken den katolske kirke eller den tidligere nonne på stedet, Helene Hägglund.

For politiet undersøgte alene, om der var begået uagtsomt manddrab, og sagen handler om mere end det, mener den katolske kirke og Helene Hägglund, der er blandt dem, der har fremført anklager mod lederen af abbediet, Moder Theresa Brennikmeijer.

I mandags blev lederen af abbediet afhørt af politiet, som valgte ikke at rejse sigtelse. Politiet ville undersøge, om der er begået uagtsomt manddrab på en ældre, dement nonne i 1993. Men ”på baggrund af undersøgelsen kan det imidlertid konstateres, at den demente nonne døde som følge af en hjerneblødning og dermed af naturlige årsager," hed det i en pressemeddelelse fra Østjylland Politi. Nonnen var ifølge øjenvidner blevet låst ude, fordi hun forstyrrede under morgenbøn, og snart efter blev hun fundet død.

TEMA: Sostrup-sagen

Annonce
Helene Hägglund, som har skrevet selvbiografien ”Nonne tur-retur” om sine oplevelser på stedet, er ikke overrasket over, at politiet valgte ikke at sigte abbedisse Moder Theresa Brennikmeijer.

”Det havde jeg aldrig regnet med, fordi sagen er forældet,” siger hun.
”Og det har aldrig været mit mål, at Moder Theresa skulle straffes på den måde. Hun skal forhindres i at udføre sit embede – det er mit mål,” siger hun.

”Det eneste, jeg er ked af, er, hvis hele Danmark nu tror, at alt var okay, fordi politiet ikke rejser sigtelse. For det er jo ikke ’okay’ at behandle en ældre søster på den her måde.”
Derfor håber hun nu på, at Vatikanets egen interne undersøgelse vil bringe sagen videre.

Ifølge informationschef i den katolske kirke i Danmark Niels Messerschmidt har politiets undersøgelse da heller ingen relation til den undersøgelse, som kirken bad Vatikanet om at få sat i værk, kort før politiet gik ind i sagen.

”Det er to helt uafhængige ting. Visitaten (undersøgelsen - red.) fortsætter uanset politiets afgørelse”, siger han og uddyber, at det ikke kun er spørgsmålet om hvorvidt, der er begået uagtsomt manddrab på klosteret, der skal undersøges.
Det er alle anklager, som har været fremme – anklager om magtmisbrug, sekterisk ledelse og tvang. Det er selve kulturen på stedet, der skal redegøres for.

Biskoppen anmodede også i 2001 om en såkaldt ekstraordinær visitat, en intern undersøgelse, på baggrund af breve fra mennesker, der har haft kontakt med abbediet. Dengang afslog Rom anmodningen. Indtil sagen kom i medierne i løbet af det sidste år, skete der ikke mere fra den katolske kirkes side.

Selv føler Helene Hägglund, at hun burde have råbt op før.

”Jeg skulle have anmeldt det dengang, det skete. Der er to ting, jeg virkelig angrer nu: at jeg hjalp med at bære den døde søster ind, og at jeg ikke ringede til politiet. Jeg var kørt helt ind i den tankegang, at den slags ordner man internt. At anmelde det ville være som at kritisere Moder Theresa, og det var jeg ikke klar til dengang.”
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Juridisk slut, men kirken må se på forholdene.

Nederby Jessen, publiceret d.22/06 21:54 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Eks-nonne: Abbedissen skal stadig stoppes
Juridisk set bør denne sag være slut.

Hvad der i virkeligheden er sket inden for muren, ved kun dem, der lever eller har levet inden for muren.

Det er muligt, at der er noget, der er kritisabelt, men jeg kan i hvert fald ikke vide. Til gengæld overlader jeg trygt det videre forløb i sagen til den katolske biskop, hans medarbejdere og den i det hele taget den katolske kirke. Det handler om deres indre anliggender.

Bjarne Nederby Jessen
Del Link

Stilhed før stormen-men hvilken storm?

Blumensaat, publiceret d.22/06 22:39 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Eks-nonne: Abbedissen skal stadig stoppes
Kristeligt Dagblad havde i sidste uge en helsides artikel om Maria Hjerte Abbedi, som de kaldte Stilhed før Stormen, da de regnede med at en storm ville bryde løs. Avisen forregnede sig, der blæste en mild og fredfyldt vind hen over Djursland og lad den nu bare blæse, der er ingen grund til at sætte unødige storme igang. Jeg er enig med Bjarne N. Jessen som i sit indlæg sætter tingene på plads.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​