Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Design er ikke kun til pynt, men også til nytte til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Design er ikke kun til pynt, men også til nytte

Emneord for denne artikel

nødhjælp | etik | design | Kolding | afgangsudstilling | Ida Engholm
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Design handler lige så meget om etik som om æstetik. Det viser en udstilling på Trapholt i Kolding, der åbner i dag.

Designere vil ikke bare lave smukke ting, de vil også påtage sig et ansvar for en bedre verden. Den holdning går som en rød tråd gennem Afgangsudstilling 2010, der i dag åbner på museet Trapholt i Kolding. Efter fem år på skolebænken giver afgangseleverne fra Designskolen i Kolding hver sit bud på, hvad godt design er. Det handler stadigvæk om flotte farver og fascinerende former, men i lige så høj grad om design, der tager hånd om verdens problemer og knappe ressourcer.

For Martin Jørgensen blev katastrofen i Haiti startskuddet til hans afgangsprojekt inden for linjen industrielt design.

"Medierne var fulde af historier om, at det var svært at få nødhjælpen frem, og at der simpelthen ikke kunne lande fly nok til at dække de mange nødlidende menneskers behov. Det fik mig til at tænke på, hvor meget emballagen fylder, og om man dog ikke kunne udnytte den på en måde, så den blev en del af hjælpen," fortæller Martin Jørgensen.

Det førte ham frem til at nytænke emballage til katastrofeområder, så det kan genbruges som eksempelvis bårer og opbevaringsmøbler for nødstedte og hjemløse. I samarbejde med Unicef har han desuden designet papkasser, der, når de er tømt, kan bruges som aktivering og leg for børn, som befinder sig midt i en katastrofesituation. Ideen er den enkle, at der er optegnet linjer på kasserne, så de kan bruges til at spille forskellige brætspil og aktivere til leg.

Annonce
"Man siger, at design traditionelt primært henvender sig til de 10 procent af verdens befolkning, som er mest privilegerede, men det er de 90 procent, der er mest interessante for mig. Det er en langt større udfordring at designe noget, der kan fungere med minimale midler, og som kommer mange til gode, end blot at designe noget, der er smukt," siger Martin Jørgensen og udtrykker dermed en holdning, som også er gennemgående for mange af hans medstuderende.

Miriam Brostrøm og Mir Toftemark har, også med afsæt i jordskælvet i Haiti, eksempelvis designet en såkaldt powermoon, der giver et energirigtigt oversigtslys til at finde overlevende, Signe Bruun har skabt en anderledes oplysningskampagne, der kan være med til at stoppe danskernes enorme madspild, og flere afgangselever har skabt projekter, hvor miljøbevidstheden er i fokus.

Designskolen i Kolding har i flere år haft en særlig bevågenhed på de etiske aspekter og via særlige laboratorier skabt udviklingsprojekter, hvor design spiller sammen med eksempelvis bæredygtighed og social inklusion. Mette Dalby er skolens udviklingschef, og det er også hende, der er kurator på den aktuelle udstilling på Trapholt. Hun ser en klar tendens til, at designere i stigende grad tænker etikken ind i deres arbejde.

"De studerende går rigtig meget op i at tage stilling til det omgivende samfund, og det forekommer helt naturligt for dem at sammenkoble æstetik med etik. Holdningen er, at design ikke kun er til pynt, men i høj grad også til nytte. Og det er glædeligt, for designere har et kæmpe ansvar, fordi de oftest er første led i en produktionskæde," siger Mette Dalby.

Hun lægger vægt på, at der ikke skal være nogen "hellighed" omkring det at tænke etikken ind i design, men det skal derimod være noget, man helt naturligt tænker med.

Ifølge Ida Engholm, der er forskningslektor på Center for Designforskning, har designbegrebet ændret sig væsentligt inden for de senere år. Og for hende er der ingen tvivl om, at fokus i stadig højere grad flytter fra æstetik til etik.

"Begrebet design kan spores tilbage til renæssancen, og dengang lå fokus på skitser og planlægning af nogle projekter, der kunne gøre livet lettere for folk. Med den industrielle revolution i 1800-tallet vinder imidlertid en anden betydning frem. Design kommer i stedet til at handle om styling og æstetik, og det bliver et middel til at adskille produkter fra hinanden ved hjælp af ydre karakteristika. Den defintion præger stadig vores opfattelse af design, men parallelt er der i de senere år sket en tilbagevenden til den oprindelige betydning, der havde fokus på processen og det planlæggende og fremskrivende aspekt. Nu tænker mange designere mere i processer, der kan forbedre eller ændre eksisterende situationer og tilstande," siger hun.

"I 1980?erne og 1990?erne var design ret forbrugeristisk orienteret, mens det, vi ser nu, er en voksende bevidsthed fra designernes side om etiske spørgsmål og herunder også om miljøbevidsthed. Det er rigtig vigtigt, fordi designere ofte sidder med nøglen til at kunne forandre nogle processer i vores samfund," mener Ida Engholm.

En af Europas markante visionstænkere inden for design, hollænderen John Thackara, gør sig i sin bog "In the Bubble" til talsmand for, at 80 procent af de miljømæssige belastninger fra de produkter, vi er omgivet af, er afledt af beslutninger på designtidspunktet. Hans pointe er til gengæld, at hvis vi har kunnet designe vejen ind i vanskelighederne, så kan vi også designe os ud af dem igen. Den konklusion er Ida Engholm meget enig i:

"Det er en helt nødvendig udvikling. Vi kan ikke blive ved med at lave små variationer over forbrugsgoder. Det virker alt for paradoksalt med de store udfordringer, verden står over for," siger hun.

washuus@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock