Dan Harder |
24. juni 2010
Kåre Egholm Pedersen kronik om livet blandt FN-soldaterne i Sydlibanon er fuld af fejl og misforståelser, mener debattør
Det er lidt uklart, hvad flyverpræst Kåre Egholm Pedersen egentlig prøver at sige med sin kronik i Kristeligt Dagblad den 18. juni om livet blandt FN-soldaterne i Sydlibanon. Men klart står det, at artiklen er fuld af fejl og misinformation.
Kåre Egholm Pedersen skriver, at "den blå linje", der adskiller Libanon og Israel, ikke er en grænse, men blot en demarkationslinje, som Israel ikke respekterer, da israelske jetfly og droner jævnligt overflyver Sydlibanon for at holde øje med Hizbollahs aktiviteter.
At den blå linje er den officielle grænse mellem de to lande står helt klart, da den er accepteret af både FN, Israel og resten af verdenssamfundet lige med undtagelse af Hizbollah og organisationens støtter.
Når Israel alligevel krydser grænsen med sine overflyvninger, er det, fordi Hizbollah stik imod FN?s Sikkerhedsråds resolution 1701, som gjorde en ende på krigen i 2006, nægter at lade sig afvæbne, men tværtimod opruster voldsomt lige under næsen på de fredsbevarende FN-tropper, som Kåre Egholm Pedersen er en del af.
Konflikten er altså ikke en grænsestrid. Spørgsmålet om, hvorvidt det lille område Sheeba Farms tilhører Libanon eller de af Israel besatte syriske Golanhøjder, er alene Hizbollahs undskyldning for fortsat at være i konflikt med Israel.
Problemet er, som Kåre Egholm Pedersen også nævner, at Hizbollah benægter Israels ret til at eksistere og derfor siden Israels tilbagetrækning fra Libanon i 2000 jævnligt har angrebet Israel og med sit enorme arsenal af ikke-statslig våbenmagt konstant truer med at kaste regionen ud i krig.
Kåre Egholm Pedersens forsøg på at dele sol og vind lige ved at referere til nogle imaginære "ortodokse jøder", der skulle kunne sammenlignes med Hizbollah, er patetisk. Der er ingen religiøse organisationer i Israel, der som Hizbollah besidder deres egen hær og arsenal af langtrækkende missiler og driver deres egen politik på tværs af den demokratisk valgte regering i Jerusalem.
Der er ingen magtfulde, bevæbnede militser i Israel, der anfægter Libanons ret til at eksistere eller, som Kåre Egholm Pedersen skriver, nægter at sætte sig til forhandlingsbordet. Hvad Kåre Egholm Pedersen ønsker at opnå ved denne – formodentlig bevidste – misinformation, er uvist. Men misinformation er det.
Dan Harder,
Redaktør af Israel-Online.dk,
Grundtvigsvej 3A,
Frederiksberg C