Den djævelske lidenskab

SYNET PÅ KVINDEN skifter med alderen. I middelalderen var hun kvinde i en alder af omkring 12 år, giftemoden og klar som fødemaskine, så snart menstruationen kom. I dag bliver piger først kvinder op i 30?erne, gifter sig kun med den eneste ene og får, måske, et eller to børn.

Det er immervæk noget af en vej, kvinden har tilbagelagt. Men det er heller ikke gået stille til. Den engelske dokumentar fra 2005 "Mennesket i middelalderen", som DR K viser tirsdag aften, giver et fortrinligt kig ind i middelalderens tankesæt og hverdag, hvor alt er gennemsyret af kirken og kristendommen.

I tirsdags handlede det om kærlighed og sex. Før 1200-tallet var kærlighed mest på det åndelige plan. Der var ikke meget krop på den, hvilket kirken var ganske tilfreds med, for kroppen har siden Augustins dage været en tung plage for den pave- ramte katolicisme.

Men i Frankrig strømmede nye toner om kvinden ud af troubadourernes munde. Ridderfortællinger fyldt med lidenskab og sensualitet bredte sig fra hof til hof og gods til gods og satte kvinden i en helt ny og feteret rolle som den uopnåelige, besættende skønhed, imens manden, den stakkels mand, sygnede hen i hengivenhed og længsel. Men selvom meget af det har været frygtelig patetisk set med nutidens øjne, ændrede det også synet på manden og hans seksualitet som andet end blot retten til nydelse og formering. Den romantiske kærlighed blev født, og idéen holder helt op til i dag.

Det har kirkens syn heldigvis ikke. For middelalderens kirke var et stort vågent øje rettet imod al djævelskab. Og erotikken og seksualiteten var Djævelens list, for mennesket står imellem dyret og englene, og dyrker man sex uden for ægteskabet, er det djævleværk. Det er det også inden for ægteskabet, hvis man elsker på en søndag eller fastedag, i påskeugen, i fasten, i adventstiden, nøgen eller mens kvinden har menstruation eller er gravid. Så er det dyret, der har taget magten over en.