25. juni 2010
Samtaler med børn om døden kan være en stor udfordring. Præst og sorgterapeut Lene Østergård giver Kristeligt Dagblads brugere gode råd til de svære samtaler om død og adskillelse
Hvordan fortæller man sit barn, at det aldrig skal se sin døde bror igen? Hvordan tackles et barn, der trækker sig ind i sig selv og ikke vil tale om døden? Og hvordan forklarer man et barn, at det ikke kun er gamle mennesker, der kan dø?
Med temaet ”Sorg i børnehøjde” har Kristeligt Dagblads portal
mindet.dk den seneste tid haft fokus på børn og sorg. Præst og sorgterapeut
Lene Østergård har modtaget spørgsmål om børn og sorg fra brugerne af mindet.dk.
”Det kan være svært at begynde en dialog om et så alvorligt emne, som død og adskillelse er. Og mange voksne er bange for at tage initiativet til det; oftest af frygt for af ikke at gøre det godt nok,” forklarer Lene Østergård og tilføjer:
”Børn vælger selv sine fortrolige, og det er de færreste, der får lov at komme tæt på. Men for de få udvalgte er det enklere, end man skulle tro. Oftest er det den voksnes egne følelser, der er en hindring for samtale”.
Børn er ikke nødvendigvis parate til at snakke om døden, når de voksne er det, mener Lene Østergård. En bruger spørger, om det er okay, at børn i en periode, efter at have mistet, trækker sig ind i sig selv.
”Hjælp er kun hjælp til den rette tid. Du skal bruge din indfølingsevne og intuition og vurdere, hvornår tiden og stemningen er moden. Der er mange elementer, der skal være til stede, for at en snak kan blive god – og blive til flere.
Når emnet så kommer på tapetet, så kom med personlige meldinger, om hvad du selv tænker, og hvordan du har det. Tal ud fra dig selv – så får du et svar”, skriver Lene Østergård blandt andet i sit svar.
En anden bruger spørger, hvordan en 5-årig kommer sig over tabet af en bror, der døde kort efter fødselen.
”Måske kan I have glæde af at se på hans følelser og udtryk som en længsel efter noget, han heller ikke har fået, men gerne ville have haft. Og det kan I godt tale med ham om. I kan for eksempel lave en lille fantasileg, hvor han taler med sin lillebror.
I skal bruge jeres fantasi! I skal i børnehøjde med en 5-årig og se verden med hans øjne. Den lillebror, som jeres familie har mistet, er stadig i jeres liv. I skal finde en god plads til lillebror, så han får tilkendt den betydning, han har og fortsat vil have”, svarer Lene Østergård.
”Hvad skal jeg svare, når mit barn spørger om børn kan dø”, spørger en forælder til en 3-årig dreng.
”Jeg synes, du skal prøve at tale med ham, om der er en grund til, at han spørger om netop det. Og hvordan han forestiller sig, at det er at være død. Åben og ærlig snak er den bedste medicin mod uro og viser, at du tager ham alvorligt og tør snakke om det”, skriver Lene Østergård i sit svar og fortæller, at hun selv mindes, hvordan hendes mormor forklarede, at børn også kan dø.
”Da vi i min familie mistede min ældste storebror på 22 år for efterhånden mange år siden, husker jeg, at min mormor sagde, at gamle skal dø, unge kan dø. Det var et faktum og meget kontant, men ordene var faktisk en trøst. Nok fordi min mormor var gammel og om nogen fandt det unaturligt at miste et barnebarn”.
Lene Østergård mistede selv sin ældste bror, der døde i en motorcykelulykke, da hun var 15 år.
Læs flere af Lenes Østergård råd om børn og sorg på
mindet.dk
Lene Østergård har arbejdet som præst siden 1991, og er uddannet sorgterapeut i 2004. Hun har i en årrække arbejdet med sorggrupper for både børn og voksne og er leder af frivilligcentret
Kontaktstedet i Herlev.