Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Generalens vise kostede ham jobbet til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Generalens vise kostede ham jobbet

USA's præsident, Barack Obama, udnævnte forleden David Petraeus til Nato-general i Afghanistan. --

- LARRY DOWNING/Scanpix Denmark

Emneord for denne artikel

Afghanistan | kontrol | civil | Obama | McChrystal | Hvide Hus
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Affæren om den bramfri general McChrystal fik stor opmærksomhed. Men på længere sigt bliver det helt andre forhold, der afgør forløbet af krigen i Afghanistan

Det var ikke hensigtsmæssigt at udskifte Natos militære øverstbefalende i Afghanistan over hals og hoved på et tidspunkt, hvor krigen langtfra forløber tilfredsstillende. Men USA's præsident, Barack Obama, havde ganske enkelt ikke andre muligheder.

Konsekvenserne var blevet ødelæggende, hvis general Stanley McChrystal var fortsat på sin post efter den stribe uforskammetheder, han i en magasinartikel havde afleveret mod sine politiske foresatte i Washington.

Vicepræsident Joe Biden blev kaldt naiv, og den nationale sikkerhedsrådgiver Jim Jones afskrevet som en klovn. Heller ikke Obama gik ram forbi. Han virkede skræmt, rapporterede den bramfri general fra et af sine møder med præsidenten.

Det står hen i det uvisse, hvordan McChrystal forestillede sig, at han kunne overleve disse tirader. Forløbet tyder på politisk tonedøvhed kombineret med en arrogance af ikke ubetydeligt omfang. Kort sagt et ego af en størrelse, der har skygget for realitetssansen.

Annonce
Havde Obama ladet nåde gå for ret, var der blevet skabt tvivl om den civile kontrol med de væbnede styrker i verdens eneste tilbageværende supermagt. Specielt i en krigssituation må der ikke være usikkerhed om, hvem der bestemmer i sidste ende.

Udfaldet mod kredsen af politiske og militære beslutningstagere i Washington eksponerede og forstærkede uenigheder om Afghanistan-strategien, som er offentligt kendte. Alene derfor kunne generalen ikke fortsætte.

Tusinder af mænd og kvinder deltager i krigsindsatsen. Var McChrystal fortsat, havde det skabt forvirring og rådvildhed blandt soldaterne, hvoraf mange sætter livet på spil.

Obamas personlige autoritet havde lidt et knæk, og det har præsidenten på ingen måde råd til på et tidspunkt, hvor hans popularitet stadig daler, blandt andet som følge af hans håndtering af olieudslippet i Den Mexicanske Havbugt.

GENERALENS SKÆBNE er blevet sammenlignet med Douglas MacArthur, en af de største militære begavelser i forrige århundrede. Men det er at løfte McChrystal-affæren op i et luftlag, hvor den ikke hører hjemme.

MacArthur var øverstbefalende for de allierede styrker i Stillehavet under Anden Verdenskrig og igen under Korea-krigen, indtil daværende præsident Harry Truman i 1951 pludselig satte ham fra bestillingen.

Han havde offentligt advokeret for at inddrage Kina i krigen, eftersom kineserne støttede Nordkorea, og derfor faldt han i unåde. Det er imidlertid værd at lægge mærke til, at der dengang var tale om strategiske uenigheder, mens det i denne omgang handlede om personlige fornærmelser.

PERSONER BETYDER noget, og derfor vil det selvfølgelig kunne mærkes, at general David Petraeus overtager kommandoen. Men formentlig ikke i noget grundlæggende omfang.

Det afgørende er den strategi, som krigen eksekveres efter, og så længe denne strategi ikke ændres, vil udskiftningen på den øverste militære post næppe få større betydning for krigens gang eller Natos styrker, herunder de danske soldater.

Når affæren skabte så stor opmærksomhed, skyldes det, dels at den omfattede så mange fremtrædende personligheder på højt niveau, dels at den udspillede sig på et kritisk tidspunkt for krigen mod Taleban.

Ændringen af krigsstrategien, der blev vedtaget i vinter, og som blandt andet betød indsættelse af markant flere amerikanske soldater, er ved at være implementeret. Men det har ikke – som det ellers var meningen – bremset Talebans fremgang.

EFTER AFVIKLINGEN af det afghanske præsidentvalg står det også klarere end tidligere, at præsident Hamid Karzais styre i sig selv udgør et hovedproblem. Nato læner sig op ad et regime, der på ingen måde udgør noget forbillede, også selvom det vurderes i en lokal sammenhæng.

Selvfølgelig sker der fremskridt. Antallet af afghanere, der befries fra Talebans modbydelige herredømme, vokser. Der åbnes flere skoler, hospitaler og klinikker end tidligere. Opbygningen af civile institutioner fortsætter.

Men overordnet forløber krigen ikke som forventet. Det fremtidige forløb vil imidlertid blive afgjort af helt andre forhold end McChrystal-affæren. På længere sigt vil afskedigelsen formentlig fremstå som et blip på skærmen, og i lyset af generalens næsvisheder fortjener den såmænd heller ikke andet.

ehrenreich@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​