25. juni 2010
Spørg om livet For mange er sommeren hektisk, og mange rejsemål og forlystelser skal nås. Men prøv også at søge efter stilheden og roen. Blandt andet i naturen. Det er igennem stilhed og langsomhed, at man igen lader op til en travl hverdag
Hvad hjertet er fuldt af, løber munden ofte over med. Og hvad man selv er optaget af, bliver ofte til de briller, man anskuer tingene omkring sig med. Det er muligt, at denne sidste brevkasse inden sommerferien er udtryk for dette. For vi to brevkasseredaktører glæder os til ferie, færre opgaver og mere ro – med andre ord til lidt mindre i kalenderen og lidt mere langsomhed. Vi tror, der er flere end os, der har det på samme måde.
Stilhed er et fascinerende fænomen. Det kan rumme det smukkeste og det bedste. Samtidig er det i stilheden, vi kan møde vores egne tanker, hvor tristhed og trolde fra fortid og nutid kan få frit spil. Så stilhed er ikke bare let og ufarlig. Alligevel tror vi, at rigtig mange danskere med mange daglige arbejdsopgaver har brug for en udfordring til at finde roen og stilheden. Vores ønske for os selv og for mange læsere med en travl hverdag er at blive bevidste om og gøre sig umage for at give langsomheden og roligheden gode betingelser. For det er så nødvendigt, hvis vores psyke og krop skal være vores gode venner på den lange bane.
Stilheden er på mange måder forudsætningen for at være dem, vi er. I stilheden kan man opleve noget, som ikke er til stede, hvis man iler hurtigt af sted eller fyldes med uro og larm. I langsomheden kan man få muligheder til at gå et spadestik dybere i livet eller i tanken og opdage, hvad der er vigtigt at nå i sit liv, dvæle og mærke sig selv og sine omgivelser.
Juliana Hodkinson er en snart 40-årig komponist, som har skrevet ph.d.-afhandling om stilhed. Stilhed bliver normalt opfattet som den baggrund, som musikken bygger på, men hun vender det om og kigger på stilheden, som et mønster, man kan betragte med musikken som baggrund. Stilheden er på den måde yderst nødvendig for at få helhedsudtrykket eller helhedsoplevelsen med.
Owe Wikström er professor i religionspsykologi i Uppsala i Sverige og har skrevet mange indsigtsfulde bøger. En af dem hedder "Til langsomhedens pris", hvor han reflekterer over, hvad det er, vi skal nå, værdien af ikke at følge med tiden, om vores frygt for det langsomme og om livsglæde, åndelige regler og stilhed.
Uanset om det drejer sig om musik eller litteratur, psykologi eller religion kunne der nævnes mange andre, der gennem tiderne har bidraget med gode tanker om ro og langsomhed. Pilgrimsrejser, retræte, bøn og meditation er alle udtryk for det samme, nemlig at der er noget, vi glemmer og mister, hvis vi ikke bliver langsomme.
Hvorfor snakke om ro og stilhed lige før en ferie, og før kufferten skal pakkes? Måske fordi den kommende tid kan blive en mulighed for et lille gearskifte og for at se ting med andre og nye øjne. Nogle gange oplever vi familier have det så travlt både før, under og efter en ferie, så man bliver helt forpustet. Faktisk har vi somme tider måttet skrive recept på ro og kedsomhed i stedet for aktivitet og oplevelser. Ikke fordi det sidste ikke beriger livet og kan være godt i mange henseender, men fordi vores små og store indre systemer ikke kan magte et kronisk højt tempo.
Når man kører i bil, kan man se glimt af syrener og grøftens valmuer. Det er jo skønt at køre tur og skue ud over sommerlandet, især når solen skinner. Når man cykler og bruger en lidt langsommere transportform, kommer man måske ikke så langt, men til gengæld kan man få mere med af det nære. Man får chancen for at få vinden i håret og få øje på form og farve på en helt anden måde. Hvis det bliver endnu langsommere, og man bruger sine ben, ja så når man nok slet ikke så langt, men til gengæld har man mulighed for at mærke syrenernes duft og høre lyden af mange insekters summen, og så kan man bøje sig og se på valmuernes fine hår og de meget kraftigt farvefulde valmueblade og de uudsprungne knopper, som kan ligne valnøddeskaller, der lukker deres blomster op til glæde for dem, der har tid til at se. Vi opdager altså noget helt andet og langt flere detaljer og får en anden lærdom og skønhed, når langsomheden og stilheden respekteres.
Når man er langsom og stille, kan man risikere at kede sig. At kede sig er et fyord for den stadig mere omsiggribende underholdningsindustri, som sender sine vira ind i både det ene og det andet. Skal man være lidt kritisk, så kan man til tider få tanken, at for eksempel mange medier har som højeste mål at underholde os i stedet for at danne os og formidle viden og glæde på et dybere plan. Men at kede sig er slet ikke så værst, og mange gange er det en station på vejen til at blive stille og eftertænksom og kreativ. Børn har også ret til at kede sig en gang imellem. For så kan de komme til at finde på noget, som de ellers aldrig ville have fundet på.
Når man ikke skal nå så meget, kan man lettere være sammen både med sig selv og andre, og når man er sammen på en langsom måde, kan man endda komme til at se hinanden i øjnene og tale sammen og udveksle tanker. Vi underviste engang en klasse med teenagere. De syntes, at deres forældre var mærkelige på mange måder. Men når alt kom til alt, og de skulle fortælle, hvad de ønskede sig af deres forældre, så var der en ting, som overgik alt andet, og det var at have mere tid sammen.Tænk, at der går børn og unge rundt, som synes, det er noget helt særligt bare at være sammen. Mange børn og unge har brug for det. Dyre ting og dyre oplevelser kan være fine nok, men det at nogen har tid til at gå en tur og måske vise noget i naturen, til at fortælle om gamle dage eller om sig selv eller bare være sammen, er gaver, som er større, end mange aner. Og de er gratis til fri afbenyttelse for gode venner, forældre, bedsteforældre og andre, der har øje og sind for det.
Vi glæder os til langsomhed og ro i de kommende uger. Vi kender os selv så godt, at det let kan blive vanskeligt at efterleve vores egne ord. Men vi vil prøve, øve os, og så må man nok lede efter freden og roen og langsomheden, der hvor den er. Og et af de steder, hvor den gives os i rigt mål, er i naturen. Men den findes også mange andre steder. God opdagelsesrejse og rigtig glædelig sommertid med solstrejf og langsomhed ønsker vi alle læsere. Selvom vi holder sommerfri, så er man velkommen til at sende sine breve eller mail til os alligevel. Vi vender tilbage igen i august og læser gerne sommertanker og sommerspørgsmål, som måske er født ud af stilheden i juli.
Mange hilsener
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad