Helt almindelige danskere drikker alt for meget alkohol. Og det vil nye politiske tiltag – blandt andet højere afgifter på alkoholsodavand fra næste lørdag – ikke for alvor ændre på, mener eksperter
Om en uge skal danskerne have flere penge op af lommen, når de køber såkaldte alkoholsodavand og cider. Sammen med en lov, der forbyder unge under 18 år at købe stærk spiritus, er det regeringens opskrift på at få danskerne – og især de unge – til at drikke mindre.
Men tiltagene er alt for uambitiøse, mener førende alkoholeksperter.
"Der er en klar signalværdi i det, regeringen gør, men planen vil i realiteten ikke få nogen særlig effekt," siger eksempelvis direktør for Statens Institut for Folkesundhed Morten Grønbæk.
LÆS OGSÅ: "Det er hyggen i det"
Der er ellers nok at tage fat på: Danske unge har i årevis været europamestre i druk. 860.000 voksne danskere – svarende til hver femte – drikker mere, end Sundhedsstyrelsen anbefaler. Og vores samlede forbrug af alkohol sender Danmark ind i top fem blandt de såkaldte OECD-lande.
Det var også med direkte henvisning til ønsket om at nedbringe især de unges forbrug af alkohol, at skatteminister Troels Lund Poulsen (V) i maj fremlagde regeringens og Dansk Folkepartis aftale om pr. 1. juli om at øge afgiften på alkoholsodavand og cider med 25 øre pr. liter.
I praksis stiger prisen på en populær alkoholsodavand som Bacardi Breezer fra 16,95 kroner til 17,04 kroner, altså med ni øre. Prisen på ciderdrikken Somersby får et større nøk fra 16,50 til 19,59 kroner. Med de indtægter, unge i dag har fra enten fritidsjob eller lommepenge, betyder prisstigninger i det leje dog intet, vurderer Anders Milhøj, lektor ved Økonomisk Institut under Københavns Universitet.
"Når de har råd til at købe tøj for en formue, kan de nok også købe to Breezere, selvom de koster en smule ekstra. Der skal rigtig, rigtig store prisændringer til, før danskerne ændrer forbrug," siger han.
Regeringens andet tiltag mod unges alkoholforbrug er et lovforslag, som – formentlig med virkning fra den 1. januar 2011 – hæver aldersgrænsen for køb af drikkevarer med over 16,5 procent alkohol fra 16 år til 18 år. De 16- og 17-årige kan altså fortsat købe alkoholsodavand, øl og vin. Derfor vil heller ikke dette tiltag være særligt effektivt, vurderer Morten Grønbæk:
"Vi har undersøgt, hvad de unge drikker sig fulde i: Pigerne drikker Bacardi Breezer, og drengene drikker øl. En ny grænse betyder ikke noget, hvis de kan blive ved med at købe det, de plejer."
Karen Elmeland, lektor ved Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet, kalder tiltagene "et skridt i den rigtige retning":
"Men man kunne godt have taget skridtet fuldt ud og sagt, at aldersgrænsen skal være 18 år uanset procenterne. Det har man jo gjort i forhold til tobak."
Ud over et generelt forbud mod salg af alkohol til unge peger forskerne blandt andet på færre salgssteder som en vej til at nedbringe forbruget. Og så skal der gøres en massiv indsats for at ændre vores opfattelse af, hvad der er et normalt alkoholforbrug.
Sundhedsminister Bertel Haarder (V) siger, at han "i teorien" godt forstår eksperternes kritik. Men at politikerne for eksempel ikke bare kan skrue afgifterne markant op, uden at det får betydning for grænsehandlen. Han medgiver også, at aldersgrænsen i princippet godt kunne sættes op til 18 år for alle former for alkohol.
"Men man skal også være sikker på, at de grænser, man sætter, har en folkelig accept. Hvis vi havde lavet noget, som en stor del af befolkningen synes er noget pjat, samtidig med at vi ved, at vi ikke kan sikre, at det bliver overholdt, så havde vi jo ikke opnået noget, men svækket respekten for reglerne. Til gengæld skulle det ikke undre mig, om man i løbet af en kortere årrække strammer det yderligere. Nu har vi taget det første skridt," siger Bertel Haarder.
agger@kristeligt-dagblad.dkkristine.korsgaard@kristeligt-dagblad.dk