Vi skal passe godt på Danmark i både etisk, værdimæssigt og fysisk forstand. Der er jo en grund til, at vi i Danmark er, som vi er. Det er mere end fodboldlandsholdet, der binder os sammen.

Vi har i fællesskabet en række værdier og normer, som udspringer særligt af vores fælles kristne kulturgrundlag. Det er disse værdier og normer, der skaber et samfund og giver et samfund identitet. Et samfund uden identitet har tabt på forhånd i en globaliseret verden. For hvem vil beskæftige sig med dem, der ikke har noget at byde på? Vi har altså kort sagt alt at tabe, hvis vi ikke tager vores værdier alvorligt og bare tager alt for givet.

Jeg ser flere sygdomstegn på den værdimæssige front i Danmark. Når venstrefløjen ønsker kristendommen og fadervor ud af vore skoler, så er det et meget tydeligt sygdomstegn. Jeg mener grundlæggende, det er et problem, hvis vore børn og unge ikke kan deres fadervor, når de forlader skolen.

Vi må ikke i misforstået tolerance blive bange for os selv. Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen(V) banede i sin tid vejen for denne apatiske tilstand, da han for år tilbage ønskede religionen ud af det offentlige rum. Hvis denne holdning vinder frem, så er vi nået så langt ud, at selv det hvide kors forsvinder fra vores Dannebrog.

En anden af de væsentlige kulturbærere er vores fælles folkekirke. Som præstesøn er jeg opvokset med kirken. Har oplevet folk finde trøst, når sorgen viste sig, eller finde glæde, når gode begivenheder i familierne indtraf. Folkekirkens og præsternes rolle i de nære samfund er meget undervurderet. Hvor kan man ellers gå hen med sine problemer uden at ende som et sagsnummer eller et navn på en endeløs række af blanketter? Hvor kan man ellers gå hen og finde det trygge og velkendte, som salmer og ritualer repræsenterer, og på den måde finde sindsro og ny tro på tilværelsen?

Jeg føler, vi har noget ganske unikt på højkant, hvis vi ikke sætter pris på og respekterer den særlige status, som folkekirken står for. Desværre er der en tendens til, at Folketingets ønske om at blande sig i alt, der bevæger sig, også er nået inden for kirkedøren. Den danske ordning mellem stat og kirke er ganske unik, og en forudsætning for, at ordningen er velfungerende, er, at der fra folkestyrets side er en respekt for de såkaldt indre anliggender, som for eksempel kirkens ritualer.

Debatten om homoseksuelles ret til at blive viet i kirken er et godt eksempel på, at situationen har ændret sig. De konservative har foreslået, at der skal indføres et ritual. En tilgang til dette spørgsmål, som jeg er meget imod.

I Grundloven er det beskrevet, at folkekirkens forhold ordnes ved lov i en såkaldt forfatning. En sådan forfatning er imidlertid aldrig blevet etableret, fordi behovet har været til at overse, da der i mange år var en forståelse for, hvad Folketinget skulle blande sig i, og hvad det ikke skulle blande sig i.

Men nu er tiderne anderledes, og jeg kan ikke se andre løsninger, end at folkekirken får en forfatning, således at den beskyttes mod forskellige politiske strømninger. Folkekirken skal dog stadig efter min overbevisning have særstatus i Danmark.

Ved valget i Holland kunne man for nylig se den ekstreme højrefløj med Wilders i spidsen vinde en jordskredssejr. Vi må lære af det hollandske valg, hvor de etablerede partier i flere år har været så optaget af de økonomiske forhold, at de har glemt værdidebatten.

Når man glemmer værdidebatten, gives der plads til de ekstreme kræfter. Vi ser jo med alt tydelighed tendensen til, at højrepopulistiske kræfter designer deres politik til at ramme bestemte befolkningsgrupper, som måske ikke lige har den samme baggrund, hårfarve eller religion som Pia Kjærsgaard (DF).

Dansk Folkeparti har senest i forbindelse med genopretningspakken stillet det ene fremmedfjendske forslag efter det andet. Tolkebistanden er beskåret, udviklingsbistanden er beskåret, og man ønsker at straffe de børnerige familier ved at beskære børnechecken udelukkende med det formål at ramme indvandrerfamilier.

Det er både udansk og usympatisk at designe politik til at ramme særlige befolkningsgrupper på grund af etnisk baggrund og religion. Kristendemokraterne kommer ikke til at støtte denne type forslag i Folketinget, så der må den borgerlige regering finde sit flertal et andet sted. Vi vil have anstændigheden og respekten for det enkelte menneske tilbage i dansk politik.

Kristendemokraterne har altid været optaget af at sikre et Danmark, der ikke knækker. At vi har gode og trygge lokalsamfund i hele landet med et rigt kultur- og foreningsliv. Lige nu mærker landet en liberalistisk og centralistisk tendens fra København, som er ved at underminere de mindre lokalsamfund.

Sygehus-diskussionen fra Vest, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Bent Hansen (S) i uskøn forening har placeret et vestjysk supersygehus uden for Vestjylland, er efterhånden velkendt. Resultatet er, at nogle borgere får næsten 100 kilometer på landevej til en skadestue.

Næste bølge er de mindre butikker, som lukkes ned med lukkeloven til skade for både lokalsamfundene og de butiksansatte. Sidste skud på stammen er skolerne i Danmark, hvor regeringens rejsehold er nået frem til, at man bør lukke over 80 procent af skolerne de næste fem år. Alle disse tiltag er med til at lukke landsbyer og øge fraflytningen fra udkantsområderne. Denne tendens vil Kristendemokraterne kæmpe imod. Det skal være trygt at bo og leve i hele landet.

Vi oplever lige nu et samfund, hvor det overfladiske og den laveste fællesnævner fylder alt for meget. Vi vil sikre et Danmark, som også tager hensyn til de kommende generationer. Vi vil kæmpe for robuste familier, en ny værdidebat for at sikre det kristne kulturgrundlag, en ny tilgang til abort, så vi takket være mere viden og obligatorisk rådgivning får 5-6000 nye medborgere om året, en ambitiøs og ansvarlig grøn politik og en menneskelig tilgang til livet.

Der er brug for Kristendemokraterne mere end nogensinde i dansk politik. Vi vil de kommende måneder frem mod valget vise, at vi kan gøre en forskel, så vi også på den lange bane er repræsenteret på Christiansborg.

Per Ørum Jørgensen er folketingsmedlem og parlamentarisk leder af Kristendemokraterne