Persondata politik og brug af cookies*
Du skal være opmærksom på, at du accepterer vores persondata politik og brug af cookies, når du besøger kristeligt-dagblad.dk og de tilknyttede domæner.
Vi indsamler ikke oplysninger, der ikke er beskrevet i vores persondata politik og vi indsamler aldrig persondata uden at du selv har givet os disse oplysninger, fx ved at registrere dig, købe en vare eller deltage i en undersøgelse.
På alle vore sites benytter vi cookies til at gøre din oplevelse bedre og for at kunne bringe de annoncer, som financierer disse sites.
Du kan i de fleste browsere ændre på indstillingerne for hvilke cookies, der bliver sat på din computer.
* En cookie er en lille stump data, der gemmes i din browser og kan læses af enten systemerne bag vores sites eller en af vores partnere. En cookie er ikke et program, der kører på din maskine og en cookie er ikke en virus eller spyware.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Jagten på nyt i en gammel historie til din ven.
Jagten på nyt i en gammel historie
Chefredaktør Erik Bjerager overrækker Kristeligt Dagblads Initiativpris til Janus Maigaard, stifter af C. A. R. Janus Maigaard føler, prisen er et kæmpe skulderklap til hans arbejde med socialt belastede unge. --
- Malene Korsgaard Lauritsen.
Kirkelig innovation sker ved at kombinere succeserne fra 2010 års kristendom på nye måder, mener dommerpanelet til Kristeligt Dagblads Initiativpris. De syv finalister mødte det kriterium på ganske forskellig og inspirerende vis
"Jamen dog!" er de første ord ud af Janus Maigaards mund, da han får overrakt Kristeligt Dagblads Initiativpris 2010. Han er stifteren af projektet C. A. R. – Christians Are Repairing i baptistkirken i Roskilde, hvor socialt belastede unge får muligheden for at reparere biler for fattige familier og på den måde hjælper både sig selv og deres næste. Den gode idé er ført ud i livet på så enkel vis, at alle kirker kan lave noget tilsvarende, mener dommerne, der efter svære overvejelser valgte C. A. R. som vinder, fordi projektet har forstået at møde et aktuelt, menneskeligt og åndeligt behov på en ny måde.
"Kristendommen har en over 2000 år gammel historie, og på den måde kan man ikke finde på noget nyt, der aldrig er set eller gjort før. Men man kan angribe fra nye vinkler og forholde kristendommen til sin egen tid," siger dommer Maria Hammershøy, direktør for forlaget Verve.
"Bøn for soldater" er på den måde ikke ny, siger dommerne, omend initiativet, der blev foreslået af landets biskopper i 2009, forholder sig til vores samtid på en afgørende måde. Hvilket i forvejen er et krav til kirkebønnen, mener dommer Kirsten Lund Larsen, generalsekretær i KFUM og KFUK.
"Kirkebønnen har altid indeholdt udsatte grupper. Så "Bøn for soldater" er i virkeligheden bare en opdatering af kirkebønnen, og det bør man gøre under alle omstændigheder," siger hun.
Annonce
Men det er vigtigt, at kirken på den måde er i "lærende opposition" til sine omgivelser, som dommer Søren Østergaard, leder af Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik, formulerer det. Kirken vil få sine bedste idéer ved at holde sig åben over for samfundet og samtiden, mener han, og dommer og biskop i Aalborg Stift Henning Toft Bro giver ham ret. Især vil diakoniske tiltag få succes fremover, spår han.
"Kristendommen har en over 2000 år gammel historie, og på den måde kan man ikke finde på noget nyt, der aldrig er set eller gjort før. Men man kan angribe fra nye vinkler og forholde kristendommen til sin egen tid," siger dommer Maria Hammershøy, direktør for forlaget Verve.
"Bøn for soldater" er på den måde ikke ny, siger dommerne, omend initiativet, der blev foreslået af landets biskopper i 2009, forholder sig til vores samtid på en afgørende måde. Hvilket i forvejen er et krav til kirkebønnen, mener dommer Kirsten Lund Larsen, generalsekretær i KFUM og KFUK.
"Kirkebønnen har altid indeholdt udsatte grupper. Så "Bøn for soldater" er i virkeligheden bare en opdatering af kirkebønnen, og det bør man gøre under alle omstændigheder," siger hun.
"Diakoni har i en periode været en overset kirkelig disciplin, men vi oplever i dag, at flere mennesker i høj grad har brug for både fysisk og åndelig omsorg," siger Henning Toft Bro og fremhæver initiativet Folkekirkens Feriehjælp, hvor fattige familier får en sommerferie gennem Samvirkende Menighedsplejer, som et glimrende eksempel på moderne diakonalt arbejde.
Henning Toft Bro og Søren Østergaard er også enige om, at kirken i fremtiden bør bruge flere kræfter på at blive samlingspunkt i de mindre lokale samfund i Danmarks randområder. Her kan kirken gøre en mærkbar forskel.
"I takt med, at Brugsen lukker, fodboldklubben lukker, og skolen lukker i de små byer, så kan kirken blive samlingspunkt for det nye fællesskab. Og de kirker, der tager den udvikling alvorligt nu, de kan virkelig få succes," siger Søren Østergaard.
Initiativet "Liv i Kirke Saaby og Kisserup Sogne" repræsenterer netop den udvikling og viser, hvordan de lokale kirker under ledelse af præst Poul Joachim Stender er blevet rammen om et helt samfund. I Kirke Saaby og Kisserup tilbyder kirkerne et ekstraordinært fællesskab i våbenhuset og aktiviteter for både områdets børnehaver og sognenes ældste indbyggere.
Kirkens succes i lokalsamfundet kan føres op på nationalt plan, hvis man fokuserer på den kommunikative indsats, mener dommerne, der i den forbindelse er meget benovede over Danmarks Kirkelige Mediecenter og Sigurd Barretts enorme arbejde med at formidle Bibelen til børn.
"I mine 25 år som præst har jeg forsøgt at sige det samme som Sigurd, alligevel tror jeg, at Sigurd er nået ind til flere mennesker på en måned. Og netop at få sagt de sandheder på en ny måde – det fanger nogle nye målgrupper," siger Henning Toft Bro, men giver de andre dommere ret i, at projektet er afhængigt af Sigurd Barretts karisma, og det gør initiativet svært at kopiere i kirkelivet.
Det formår de to andre kommunikationsbårne initiativer til gengæld. "Fyld Danmarks kirker" går fra sit udgangspunkt på Vestlolland sidste år til dette efterår at blive landsdækkende, og ligesom "Fyld Danmarks kirker" prøver Grøn Kirke også at samle folkekirken i en fælles sag. Dog med den anden dagsorden at få kirkerne til at deltage i kampen for et bedre klima.
Kirsten Lund Larsen mener, at det initiativ strukturmæssigt er værd at lægge mærke til.
"Grøn Kirke er en topkandidat. Initiativet fandt en form, hvor de enkelte kirker og sogne kunne gå med i kampagnen, der vakte debat i hele samfundet. Den fik os til at tænke over, hvad kristne skal mene om klimaet, og om beskyttelse af skaberværket overhovedet er et kirkeligt emne," siger hun og påpeger, at et fælleskirkeligt innovationsudvalg kunne bringe lignende nyskabelse hos kirkerne i fremtiden.
julie.hansen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Nyt om kirke og tro
Stillinger
-
Ergoterapeut søges til Blå Kors Minibo i Hobro
-
Præst søges til Sdr. Nærå Valgmenighed
-
Daglig leder søges til parvis.dk
-
Kirketjener søges til Lundtofte Sogn i Lyngby-Taarbæk Kommune
-
Projektmedarbejder søges til Kingo-Samuel sogn
-
Søndbjerg Efterskole søger forstander/forstanderpar...
-
Sogne- og korshærspræst søges til Silkeborg Sogn
-
Udviklingskonsulent søges til KFUM og KFUK i Herning
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Debat
Seneste debatindlæg
| 11 |
Sv. Religionshistori... |
Andreas...
7 sek. siden |
| 27 |
Sv. Treenigheden er en gnostisk /... |
Andreas...
24 min. siden |
| 4 |
Sv. Længe leve anarkiet i... |
Bent...
35 min. siden |
| 17 |
Sv. Indirekte løntilskud |
Andreas...
52 min. siden |
| 5 |
En itugået hjerne erstatter... |
nordmand
1 time siden |
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
Læs også
Er det i orden at brænde tøj, som folk har doneret til genbrug?
