Vrede og protester i grænselandet

At der er tale om et helt usædvanligt skridt, fremgik af, at ministerpræsident Peter Harry Carstensen (CDU) havde sendt et brev til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), hvori han bad om forståelse for delstatens konsolideringspolitik. I brevet påpegede ministerpræsidenten, at de danske skoler fortsat vil være bedre stillet end de tyske private skoler, som kun får 80 procent af tilskuddet til de offentlige skoler.

Udspillet har rejst en storm af protester, og i Landdagen har det danske og frisiske mindretals parti, SSW, opbakning fra den øvrige opposition.

Den økonomiske situation i delstaten er katastrofal. I år har man optaget et lån på 1,25 milliarder euro for at få et budget på ni milliarder til at hænge sammen. Den særlige "danske besparelse", som vil ramme de omkring 50.000 mennesker i vort nationale mindretal, er et meget lille hjørne af en stor plan, som vil kunne mærkes af hver eneste af de 2,8 millioner mennesker, der bor i Slesvig-Holsten.

Ministerpræsident Carstensen fastslår igen og igen, at delstatens økonomiske situation om 4-5 år vil være som Grækenlands, hvis ikke han nu starter konsolideringen. Den barske plan, som blandt andet vil afskaffe 5000 stillinger i det offentlige, hæve politiets pensionsalder med to år plus en række andre markante indgreb, har i tyske medier skabt ny respekt om den ellers så hyggeligt-joviale politiker.

De danske syd for grænsen kommer altså som alle andre borgere i Slesvig-Holsten til at mærke sparekniven. Det er der heller ingen af dem, der protesterer over.

Protesterne, som vil nå en foreløbig kulmination i dag med store demonstrationer i syv byer, retter sig alene mod den særlige "danske besparelse", som er ren diskrimination.

Allerede ved de danske årsmøder i Sydslesvig den 28.-30. maj så man overalt mærkater og plakater med teksterne "Nej til diskrimination" og "Jeg er også 100 procent værd". Danske politikere udtalte i deres taler bekymring over spareplanerne, som vil fjerne den møjsommeligt tilkæmpede ligestilling mellem danske og tyske skoler og deres elever, der så sent som i 2007 blev skrevet ind i delstatens skolelov.

Udenrigsminister Lene Espersen (K) tog sagen op, da hun den 2. juni mødtes med sin tyske kollega Guido Westervelle (FDP). Men det eneste konkrete udspil, der er kommet fra Berlin, er en nedskæring på 1,5 millioner euro i tilskuddet til det tyske mindretal i Nordslesvig!

I forvejen betaler Danmark omkring to tredjedele af de offentlige tilskud til det danske mindretal i Sydslesvig og cirka 60 prcent af tilskuddene til det tyske mindretal i Sønderjylland. Det er således i høj grad Danmarks fortjeneste, når forholdene for mindretallene igen og igen fremhæves som et forbillede i europæiske sammenhænge.

Hvis de besparelser, der nu er udmeldt fra både Kiel og Berlin gennemføres, vil den betalingsmæssige skævhed mellem Danmark og Tyskland yderligere udbygges.

Det spørgsmål, som alle, der følger med i grænselandets udvikling, i disse uger stiller sig selv og hinanden, lyder: Hvordan er det muligt, at tyske politikere for beløb, som ikke betyder meget i den store sammenhæng, ikke selv kan se, at de ødelægger et samarbejds- og tillidsklima, som tålmodigt er opbygget gennem årtier? Et klima, de samme politikere ofte og gerne har rost sig af ved festlige lejligheder.

Regionsrådsformand Carl Holst (V) har med særlig energi søgt at få svar på spørgsmålet. Men som alle andre ganske uden held.

Finn Slumstrup er forfatter og foredragsholder

indland@kristeligt-dagblad.dk