Lov og religion. Retssystemet tager udgangspunkt i en adskillelse

Forslaget om at inkorporere sharia mere direkte i retsvæsenet var ifølge Kristeligt Dagblad rejst af blandt andre Jørgen S. Nielsen, professor i islam ved Københavns Universitet. Det var naturligvis ikke de ekstreme elementer af sharialov, der var tale om, men de normer og religiøse traditioner, som allerede uden større problemer kan efterleves i et samfund som det danske.

Men Jørgen S. Nielsen ønskede åbenbart en mere solid inkorporering i retssystemet. Han sigtede især til familieretten, hvor kultur og religion kan få betydning. Som eksempel nævner han, at mange muslimer alene er islamisk gift. Deres ægteskab er kun indgået religiøst og ikke godkendt af nogen dansk myndighed.

Hvis kvinden i et sådant ægteskab siden ønsker skilsmisse, er der ingen hjælp at hente hos myndighederne. Hvis hun blot forlader manden, risikerer hun at blive udstødt og miste sin sociale omgangskreds. "Måske allervigtigst risikerer hun, at det bliver umuligt for hende at finde en anden mand inden for hendes eget samfund, fordi det stadig anser hende som gift," forklarer Jørgen S. Nielsen.

Tilsyneladende en fredelig og tolerant tankegang, men et åbenlyst modargument er, at det er svært at forestille sig, at en afgørelse efter dansk ret ville hjælpe hende, for uanset om en domstol fastslog, at hun var skilt, eller rettere, at hun aldrig havde været gift, ville det alligevel ikke tælle i de sammenhænge, som hun og hendes kulturfæller lægger vægt på.

Jørgen S. Nielsen omtaler for eksempel kvindens jomfrudom ved ægteskabets indgåelse og henviser til, at det er en større krænkelse at beskylde en muslimsk kvinde for ikke at være jomfru, end en "kulturkristen dansk kvinde". Men betyder det, at en sådan beskyldning bør efterprøves i retsvæsenet for at fastslå, om den faktisk er injurierende? Skal der afgives en mødomserklæring, som det kaldes?

Danske praktiserende læger oplever indimellem at blive bedt om at fastslå, om en ung kvinde er jomfru. Anmodningen kommer fra pigens forældre eller fra en kommende ægtemand. Det udspringer af anakronistiske forestillinger, hvori også indgår manglende viden om anatomi. Den såkaldte jomfruhinde er en større eller mindre slimhindefold, som, uagtet der aldrig har været penetration, kan se brudt ud, og som trods tidligere samleje kan forekomme intakt.

Nogle danske gynækologer udfører et lille kirurgisk indgreb med en slags (gen)dannelse af en slimhindefold. Også de forsvarer et sådant indgreb med, at det beskytter kvinden mod udstødelse og sikrer hende fortsat accept. Der kan endda indopereres en lille perle, som brister ved samlejet og afgiver et rødt farvestof.

Vores retstilstand hviler på en adskillelse af religion og lovvæsen. Grundlovens paragraf 70 beskriver begge sider med ordene: "Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt."

Det er godt sådan. Sharialov skal ikke indbygges i retssystemet, men domfældelser bør tage hensyn til alle foreliggende omstændigheder, og jeg mener, at det allerede er både sædvane og selvfølgeligt.

Lørdagsrefleksioner skrives på skift af direktør på Nationalmuseet Per Kristian Madsen, ledende overlæge og tidligere formand for Det Etiske Råd Ole J. Hartling, lektor og forfatter Henrik Jensen, præst og journalist Sørine Gotfredsen og forfatter og journalist Peter Olesen