Det nye Tyrkiet

En simpel beslutning er, hvad Tyrkiet forventes at træffe. Ønsker regeringen i Ankara at fastholde sit EU-kandidatur, omfattende venskab med vestlige lande og medlemskab af NATO?

Eller vil Tyrkiets nyislamister hellere dele diplomatisk skæbne med Iran, Syrien og Hizbollahs leder, Hassan Nasrallah? At ride begge heste samtidigt holder ikke i virkelighedens verden. I praksis lader det sig ikke gøre at have venskaber med så forskellige dagordener, når de gensidige bindinger helst skal bevares.

Under sit møde med USA's præsident, Barack Obama, ved G8-topmødet i Canada var dette mere eller mindre det fundamentale valg, Tyrkiets premierminister, Recep Taiiyp Erdogan, med rette blev præsenteret for.

Ifølge den amerikanske diplomat Philip Gordon ser USA med stor bekymring på Tyrkiets modvilje mod sanktioner over for Iran. Men USA er også bekymret over den tyrkiske retorik efter det israelske angreb på nødhjælpsskibet "Mavi Marmara".

Her har Tyrkiets premierminister ikke alene provokerende sammenlignet episoden med angrebene på USA den 11. september 2001, men tilsyneladende også allieret sig med nogle yderst tvivlsomme kræfter i den islamiske nødhjælpsorganisation IHH, der er kendt for at have forbindelser til terrororganisationer.

Til gengæld for et udvidet strategisk samarbejde med Iran og Syrien har Tyrkiet nu også annulleret sit militære og diplomatiske samarbejde med Israel. Alt i alt ligner det et opgør med den venlige tyrkiske politik over for Vesten og et kursskifte mod øst og en mere islam-domineret politik.