Præsters frihed

DET ER IKKE let at være præst i dag.

Kirkeministeriet har besluttet, at alle landets præsteboliger skal nyvurderes. For de fleste præster vil det medføre en højere husleje. De fleste præster har samtidig bopælspligt. Ønsker de at flytte fra embedsboligen, skal de derfor også skifte job.

Flere præster end tidligere er i dag enlige forsørgere eller har en ægtefælle med fuldtidsjob. Det giver nogle nye vilkår for den måde, præstefamilierne fungerer på. Ikke mindst fordi størstedelen af de kirkelige handlinger falder naturligt i weekenden, når resten af familien har fri.

Samtidig kommer der stadig flere forventninger til præsterne om at varetage forskellige typer af administration. Det forskyder indholdet af jobbet, så der samlet set bliver mindre tid til kerneopgaver som sjælesorg, forberedelse af prædikener og varetagelse af de kirkelige handlinger.

EN NY UNDERSØGELSE blandt danske præster, som Kristeligt Dagblad har foretaget, viser en markant modstand mod flere forhold i de nuværende regelsæt for præsters ansættelse.

De fleste præster anser ifølge undersøgelsen deres job som et kald. De tager jobbet seriøst og synes, det giver mening. Men samtidig er der et stort mindretal blandt præsterne, som går ind for mindre bureaukrati og færre bindinger i jobbet. Særligt bopælspligten og søndagsforpligtelserne står her for skud.

Kun halvdelen af deltagerne i undersøgelsen er således imod en ophævelse af præsters bopælspligt. Hver tredje ønsker bopælspligten afskaffet, og resten er i tvivl.