“Forældrene ved jo godt, at vi gør det”

Samtidig er de bange for at ekskludere deres børn fra fællesskabet med kammeraterne ved ikke at lade dem gøre som de andre," siger adjunkt Jakob Demant fra Aarhus Universitets Center for Rusmiddelforskning, som til august udgiver antologien "Unge, rusmidler og sociale netværk".

Bogen bekræfter en pointe, som tidligere har været fremført om ungdommens alkoholkultur, nemlig at den er karakteriseret ved at være let og tung på samme tid.

Det lette består blandt andet i, at det er let for teenagerne at drikke sig fulde, fordi forældrene lader dem gøre det. I undersøgelsen "Unge, fester og alkohol" fra 2006 siger eksempelvis 41 procent af de adspurgte unge, at de fik drikkevarerne af deres forældre, sidste gang de drak sig fulde.

Og halvdelen af forældrene til de 15-16-årige synes, det er "naturligt", at deres børn lærer at drikke alkohol sammen med jævnaldrende. Derudover har Danmark en liberal drukpolitik og billig alkohol. Det gør heftige og hyppige drukture mulige selv for et budget, der består udelukkende af lommepenge fra forældrene.

Forældrenes adfærd er en del af årsagen til, at mange teenagere opretholder et alt for stort alkoholforbrug, mener Margaretha Järvinen, sociologiprofessor ved Københavns Universitet og medredigerende på "Unge, fester og alkohol":

"Hvis forældrene har liberale holdninger og ikke ser alkohol som kombineret med risici, drikker børnene også mere. Men hvis forældrene siger, at børnene skal være hjemme på et bestemt tidspunkt og kun må drikke en bestemt mængde, kan de påvirke de unges druk."

Sofie og Selina har begge taget diskussionen med deres respektive forældre i løbet af det seneste år, og den har tilsyneladende heller ikke været voldsomt svær. De skal i niende klasse efter sommerferien og begyndte begge så småt at drikke i begyndelsen af ottende klasse.

"Min mor har nærmest accepteret det og givet mig lov til at drikke, for næsten alle i klassen gør det nu. De ved jo godt, at vi gør det alligevel. Jeg må drikke to genstande, når jeg går til fest, men det holder jeg ikke altid. Det ved hun også godt, for jeg har ikke tænkt mig at holde noget hemmeligt for hende," siger Sofie og tager en pomfrit fra den røde papbakke.

Selinas far bryder sig ikke om, at hun drikker, før hun er fyldt 15 år, men han skælder hende ikke ud, når hun gør det alligevel. I stedet diskuterer de reglerne, og Selina kan i princippet drikke så meget, som hun selv vurderer er i orden.

"Vi har talt meget om det. Så spørger jeg ham, hvorfor han vil sætte en bestemt alder på, og hvorfor det lige skal være 15 år. Han vil ikke forbyde mig at drikke, for så vil han være bekymret for, om jeg ikke ville turde ringe og sige det, hvis der var noget galt og jeg for eksempel lå og var vildt stiv," ræsonnerer Selina.

At alkoholkulturen blandt unge ikke bare er let, men også tung, skyldes, at druk hænger tæt sammen med popularitet. De unge, der drikker mest, har flest venner, modtager flest sms'er og føler sig mest accepteret. Det lægger et massivt pres på de unge, der ikke drikker. Ikke mindst fordi sport og andre fritidsaktiviteter spiller en perifer rolle, hvad angår popularitet.

Paradoksalt nok viser de fokusgruppeinterview, der indgår i "Unge, fester og alkohol" også, at unge, der drikker ofte og meget, opfattes som voksne. Det forstærker presset på de forsigtige unge til at drikke alkohol. Det er også med til at skabe mønstre, der fortsætter, når de unge bliver voksne.

"Forskningen viser, at hvis man starter tidligt med at drikke store mængder alkohol, så drikker man også mere som ældre. Det er ikke en kortvarig fase af folks liv," siger Margaretha Järvinen og forklarer:

"Det bliver en livsstil blandt de mennesker, som er meget fest- og kammeratorienterede. Folk, hvis sociale liv er bundet op på alkohol. De drikker ikke alene, men sammen med andre. Til gengæld er de meget aktive."

Den tunge side af alkoholungdomskulturen gør det oplagt for de velmenende forældre at acceptere – eller ligefrem tilskynde børnene til – at drikke, mener Jakob Demant.

"Ud over at mange unge synes, det er sjovt at drikke, er alkohol jo også i meget høj grad et socialt symbol på, at man gerne vil deltage i fællesskabet. Hvis du sidder med en øl, viser du samtidig, at du er en del af festen, flirterierne og hele det spil, der foregår mellem kønnene i den alder. Hvis man kun ser på de sociale konsekvenser, kan man sige, at forældrenes tilladelse til at drikke alkohol er hensigtsmæssig," lyder hans analyse.

At Bacardi Breezere kan bringe mennesker tættere på hinanden, vil Sofie og Selina gerne skrive under på. Det er netop det, der er det sjove ved at drikke, mener de.

"Jeg tror, det sjove ved at være fuld er, at man snakker med så mange mennesker, og man er nærmest ligeglad med, om det er nogen, man plejer at snakke med. Det er meget mere hyggeligt," mener Sofie.

"Og hvis man står og danser, er man ligeglad med, om man danser flot eller ej," siger Selina.

Hvis veninderne er til en rigtig god fest, hvor de allerede er begyndt at drikke til middagen, kan det godt blive til seks alkoholsodavand eller hjemmelavede vodkadrinks på en aften.

De siger begge to, at det er helt i orden, hvis andre ikke har lyst til at drikke. Men ingen af dem har lyst til selv at være den, der skal holde sig til cola, for så er man bare ikke lige så meget med.

"Hvis alle andre til en fest går rundt og siger mærkelige ting, gider man nok ikke at være der så længe," som Selina siger.

Men ifølge Jakob Demant udgør den tætte kobling mellem fest og alkohol blandt danske unge et reelt problem – sundhedsmæssigt for dem, der drikker, og socialt for dem, der ikke gør.

"Vi skal have adskilt festkulturen fra fuldskabskulturen, så det også bliver muligt at gå til fest uden at drikke. Det er meget lettere for lille Per at have det sjovt uden at drikke, hvis flere forældre er gået sammen om en aftale, så der er fem eller ti mennesker til festen, som ikke drikker," siger Jakob Demant.

kristine.korsgaard@kristeligt-dagblad.dk

beck@kristeligt-dagblad.dk