Kong Leopolds spøgelse går igen

Mens DR Congo i går markerede 50-året for sin uafhængighed fra Belgien, har belgierne haft besøg af den amerikanske forfatter og universitetsprofessor Adam Hochschild, der for 12 år siden for alvor satte rædslerne i kolonitidens Congo på verdenskortet og omskrev den belgiske nationalmyte

Med en sort klap for øjet efter en operation og en glorie af fint hvidt hår har den 68-årige amerikanske forfatter Adam Hochschild atter været i Belgien for at give sin version af efterspillet efter sin bog "Kong Leopolds arv". --
Med en sort klap for øjet efter en operation og en glorie af fint hvidt hår har den 68-årige amerikanske forfatter Adam Hochschild atter været i Belgien for at give sin version af efterspillet efter sin bog "Kong Leopolds arv". --. Foto: Birgit Vartdal.

Nogle gange skal der en outsider til at kaste lys på et lands historie, før den kan ses klart. Det var på mange måder netop det, forfatteren og journalisten Adam Hochschild gjorde, da han i 1998 udgav sin populærhistoriske saga om "Kong Leopolds arv". En bog, der afdækker de grufulde begivenheder, der fandt sted i Congo i de 23 år, landet var den belgiske kong Leopold II?s personlige ejendom.

Bogen skabte skandale i Belgien, hvor historikere, politikere og gamle Congo-farere vendte sig kraftigt mod den farverige skildring af det regime, som Hochschild mener kostede 10 millioner mennesker livet. På trods af, at bogen bygger hovedsageligt på allerede offentlige belgiske kilder og informationer fundet i de belgiske nationalarkiver, var det først, da han samlede stykkerne, at konsekvenserne af udnyttelsen af lokalbefolkningen som tvangsarbejdere stod klar, og Belgien blev tvunget til at revidere synet på sin kolonitid.

Hvilket blandt andet førte til, at man ændrede på udstillingen på det kolonialistiske Congo-museum i Tervuren uden for Bruxelles, så det tager højde for de katastrofale konsekvenser, som kongens udnyttelse af landets naturressourcer fik for befolkningen. Specielt når det drejede sig om indsamlingen af vild gummi, hvor de congolesiske mænd blev sendt ind i junglen for at høste vilde gummilianer, mens kvinderne blev holdt som gidsler i landsbyerne.

I går var det 50 år siden, at Congo fik sin selvstændighed fra Belgien. Derfor er Adam Hochschild kommet til Bruxelles for at diskutere sin bog med nogle af de fremmeste forskere i de i alt 75 års kolonitid under først kongen personligt og siden den belgiske stat.

Med en sort klap for øjet efter en operation og en glorie af fint hvidt hår stående ud til alle sider indtager den 68-årige forfatter og lektor i journalistik ved Californiens Berkeley Univer-sitet scenen i Koninklijke Vlaamse Schouwburg for at give sin version af efterspillet.

"Det er min opfattelse, at der stadig i midten af 1990?erne, da jeg skrev bogen, var en slags mytologiseret forherligelse af de fremskridt og den civilisering, som belgierne havde skabt i Congo," siger Adam Hochschild.

Det finder han ikke særligt mærkeligt, men fremhæver, hvordan USA ikke engang har et museum over slaveritiden på trods af, at 35 millioner afro-amerikanere nedstammer derfra.

"Der er ikke nogen lande, der kan lide at se ærligt og åbent tilbage på de problematiske perioder i deres fortid," siger han.

I Belgien blev myten blandt andet holdt i live af Det Kongelige Akademi for Oversøiske Videnskaber, der i over 100 publikationer udlagde historien om Congo, som de så den. Kun en håndfuld af dem nævner tvangsarbejdssystemet, der i Hochschilds optik var roden til udslettelsen af cirka halvdelen af landets befolkning. Og på Congo-museet var der ikke så meget som en henvisning til de menneskelige omkostninger ved gummijagten.

Til gengæld blev kritiske forskere mistænkeliggjort af både den politiske klasse og andre videnskabsfolk. Blandt andet antropologen og historikeren Daniel Vergroenweghe, der er forfatter til bogen "Rød gummi", der beskriver de mange henrettelser, voldtægter og afstraffelser, der understøttede tvangsarbejdersystemet.

"Jeg vil gerne prise alle de belgiere, der udfordrede den nationale mytologi," siger Hochschild, der understreger, at han langt fra var den første, der satte fokus på de problematiske forhold i kolonitidens Congo. Det var bare først med hans bog, at budskabet trængte ind i videre kredse.

"Meget lidt af det, jeg skrev, havde ikke allerede været på tryk, og som oftest kom det fra en belgier. Derfor var det mærkeligt og også lidt unfair, at bogen fik så meget opmærksomhed. Men det har nok haft en betydning, at forfatteren var borger i den regerende supermagt. Jeg tror ikke, at bogen havde haft samme gennemslagskraft, hvis den havde været skrevet af en fra Albanien, Uruguay eller Ungarn. Det er ikke fair, men det er sandt," siger Adam Hochschild.

Han påpeger også, at selvom han har fokuseret meget på personen Leopold og den mystik, der omgærdede verdens eneste privatejede koloni, så står grusomhederne i datidens Congo ikke alene.

"Selvom det var brutalt, så var det desværre ikke særligt anderledes end det, der foregik i andre gummidyrkende lande i Centralafrika. Det viser sig, at den vigtigste forskel var, hvilken afgrøde man dyrkede. Derfor så man den samme udvikling i andre gummilande som Angola, Fransk Congo og Cameroun. De så alle sammen på, hvordan kong Leopold havde gjort det og benyttede sig af præcis det samme system til at indsamle vild gummi," siger han.

På trods af, at dødstallene og brutaliteten formodentlig var af samme omfang i de omkringliggende lande, var det kong Leopold, der af sin samtid blev udskreget som forbryderen og blev målet for en omfattende offentlig international kampagne mod udnyttelsen af lokalbefolkningen. Det er der flere grunde til, mener Hochschild.

"Belgien er et lille land, og dermed var det et let offer. For i tiden lige før Første Verdenskrig var der ikke nogen af stormagterne, der havde lyst til at lægge sig ud med en potentiel fjende i den forestående krig."

"Og så var det et lettere mål, fordi man have én mand, der åbenlyst var blevet meget rig på det," siger han.

David Van Reybrouck er blevet udnævnt til Belgiens nye mr. Congo. Forskeren fra Det Katolske Universitet i Leuven er i medierne nonstop for tiden, eftersom der har været Congo-feber i anledning af jubilæet. Han har det svært med "Kong Leopolds arv".

"Jeg har meget modstridende følelser omkring bogen. Dengang den kom ud, blev jeg meget glad. Den var ekstremt læsbar, og den fik den viden, som havde været gemt hos forskerne, ud til et bredere publikum," siger han.

"Vi havde brug for Adams bog til at kravle op fra det hul, vi befandt os i. Men nu må vi skille os af med den stige," siger van Reybrouck, der efterlyser en situation, hvor man bruger mindre tid på at begræde fortidens synder og mere tid på, hvad belgierne faktisk efterlod sig af knowhow, infrastruktur, skolesystemer og andet i landet.

"Vi skal passe på ikke at dæmonisere fortiden. Vi skal se mere afbalanceret på den, mere køligt og måske også lidt mere objektivt," siger han med en stikpille til Hochschilds meget følelsesladede fortællende journalistik.

David van Reybrouck sætter også spørgsmålstegn ved, om der virkelig var 10 millioner, der døde, sådan som Hochschild skriver. I slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet var det så som så med folketællingerne i det enorme land. Derfor er det umuligt at vide, hvor mange der døde på grund af kong Leopold, mener den belgiske forsker, der fremhæver, at man ikke engang ved, hvor mange der døde i den seneste store Congo-krig, der har plaget det afrikanske kontinent for ganske nylig. Her svinger de anslåede døde mellem et par millioner og 5,4 millioner på trods af, at vi i dag har meget bedre mulighed for at undersøge den slags, end man havde for 100 år siden.

Han kritiserer også Hochschild for at bruge ord som holocaust og folkemord til at beskrive det, der foregik i Congo.

"Et folkemord er ikke bare drab på en stor skala. Det er udryddelsen af en gruppe af mennesker," siger van Reybrouck.

Vincent Viaene, sociolog fra samme universitet, er også kritisk. Han mener, at Hochschild motivforsker for meget i Leopolds personlige bevæggrunde for at udslette millioner af congolesere, når kongen måske ikke engang gjorde sig det klart, hvilke konsekvenser det fik. Og så har han også svært ved sammenligninger, der smager af Anden Verdenskrig og stalinismen.

"Det er, som om du læser historien bagfra. Du ser det som en forsmag på de monstrøsiteter, der skete i seneste århundrede," siger han

Men Adam Hochschild er ikke enig.

"Jeg er blevet opflasket med, at der har været to totalitære regimer, men i retrospektiv var der i virkeligheden tre store systemer, nazismen, kommunismen og kolonialismen," siger han.

Og til diskussionerne om, hvorvidt han gjorde ret i at beskrive situationen i Congo som et folkemordlignende foretagende, trækker han på skuldrene.

"Man kan jo sige, at konsekvenserne er de samme for de folk, det går ud over," siger Hochschild.

albrechtsen@kristeligt-dagblad.dk

50-året for selvstændigheden og forholdet til den tidligere kolonimagt, Belgien, har domineret medierne i DR Congo i den seneste tid. --
50-året for selvstændigheden og forholdet til den tidligere kolonimagt, Belgien, har domineret medierne i DR Congo i den seneste tid. -- Foto: Dai KurokawaEPA.
Grusomhederne i kolonitidens Congo står ikke alene. Det belgiske tvangsarbejdssystem i landet blev således kopieret af andre kolonimagter. --
Grusomhederne i kolonitidens Congo står ikke alene. Det belgiske tvangsarbejdssystem i landet blev således kopieret af andre kolonimagter. -- Foto: .
I 23 år var Congo den belgiske kong Leopold II?s personlige ejendom. --
I 23 år var Congo den belgiske kong Leopold II?s personlige ejendom. -- Foto: AGE.