Europa vil høres om krucifikser

Et af de centrale spørgsmål i parternes argumentation var, om verdslighed og neutralitet forudsætter fraværet af religiøse symboler.

Den fremtrædende amerikanske advokat Joseph Weiler, der repræsenterede de europæiske lande som tredjepart i sagen, illustrerede i sit indlæg sit synspunkt med historien om to italienske drenge, Renato og Marco.

"Hjemme hos Marco hænger der et krucifiks på væggen, fordi Marcos forældre er katolikker. Det gør der ikke hjemme hos Renato, for hans forældre er ateister. Den tomme væg hos Renato er derfor ikke mere neutral end korset på væggen hos Marco", argumenterede Joseph Weiler, som dermed støttede et af de italienske argumenter i sagen.

Nicolo Paoletti, der repræsenterer den finskfødte italienske klager i sagen, afviste at hans klient er ateist.

"Det er ikke ateismen, men verdsligheden, hun ønsker at hendes børn lærer i skolen," understregede Nicolo Paoletti, som citerede den franske oplysningsfilosof Voltaire i et indlæg, der fremstillede flertalsreligionens forrang som "flertalstyranni".

"Sagen illustrerer to forskellige opfattelser af menneskerettigheder og af reli-gionsfrihed," påpeger Gregor Puppinkc, leder af Europæisk Center for Jura og Retfærdighed, en af de organisationer som blev anerkendt som tredjepart af Menneskerettighedsdomstolens Storkammer.

"Den ene opfattelse går ud på, at frihed og religion er uforenelige. Den anden mener, at frihed og religion kan eksistere side om side, og at religionsfrihed og religionernes dialog er led i den demokratiske proces i et samfund," siger Gregor Kuppinck.

Menneskerettighedsdomstolens dom vil blive afsagt til efteråret.

bpedersen@kristeligt-dagblad.dk