Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Danskerne drikker ikke kun af lyst til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danskerne drikker ikke kun af lyst

Annonce flexblock
flexblock
Forstør Send Print

Mange danskere finder det uhøfligt at afslå et glas vin til en middag, langt de fleste har været til en fest, hvor de syntes, der blev drukket for meget, og flere finder det suspekt, når andre takker nej til en øl.

Dine øjne siger nej, din mund siger ja

AF CHRISTINA AGGER OG FREJA BECH-JESSEN

Det spurgte vi om: Har du inden for det seneste år takket ja til alkohol i en situation, hvor du ikke havde lyst til alkohol?

Det svarede danskerne: 19 procent af de adspurgte mænd har inden for det seneste år takket ja til alkohol, selvom de ikke havde lyst. Det samme gælder for 11 procent af kvinderne.

Annonce
Det siger eksperten:

"Vi har udviklet en ejendommelig alkoholkultur, hvor det er blevet uacceptabelt at takke nej. Og det overrasker mig ikke, at det er mændene, der har sværest ved at afslå alkohol – det er blevet en del af maskuliniteten. For eksempel er øl blevet helt synonymt med fodbold. Man skal drikke bajere, når der er kamp, uanset om man har lyst eller ej. Sådan er det sjovt nok ikke, når Real Madrid spiller i Spanien, der er folk ikke fulde. Det er et dansk fænomen – en meget uklædelig form for gruppepres. Det burde være en mandsret at sige nej tak, det er jo ikke saftevand, men et giftstof, som, uanset hvordan man vender og drejer det, ikke er sundt for kroppen."

Ulrik Becker, overlæge og alkoholbehandler, Hvidovre Hospital

Vil du ikke engang have et enkelt glas?

AF CHRISTINA AGGER OG FREJA BECH-JESSEN

Det spurgte vi om: Synes du, at det kan opfattes som uhøfligt at takke nej til alkohol til et privat middagsselskab?

Det svarede danskerne: 8 procent opfatter det som uhøfligt at sige nej tak til alkohol, når de er inviteret til middag. 10 procent af mændene finder det uhøfligt, mens det samme gælder 7 procent af kvinderne. Blandt dem, der selv drikker alkohol en til to gange om ugen, finder 13 procent det uhøfligt at takke nej. Især de unge fra 18-29 år forbinder et nej til alkohol med noget uhøftligt – det gælder 18 procent i denne aldersgruppe.

Det siger eksperten:

"Det er vældig få, der siger ja til, at det er uhøfligt. I virkelighedens verden oplever langt flere, at det er vanskeligt at sige nej til alkohol. Det ved man fra forskningsbaserede undersøgelser. Folk synes ikke, at det i en kultur som den danske er let at sige nej til alkohol. Det kræver, at man forklarer det – for eksempel med, at man er gravid. Man kan ikke bare sige: Nej tak. Men måske finder man det ikke ligefrem uhøfligt."

Margaretha Järvinen, professor ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet

Stol aldrig på en afholdsmand

AF CHRISTINA AGGER OG FREJA BECH-JESSEN

Det spurgte vi om: Hvad tænker du om en person, der slet ikke drikker alkohol?

Det svarede danskerne: 67 procent antager, at det er manglende lyst, der gør, at vedkommende ikke drikker. 12 procent tror dog, at det skyldes alkoholproblemer, mens 25 procent mener, der må ligge helbredsmæssige årsager bag. 9 procent peger på religiøse årsager. 7 procent dømmer slet og ret de afholdende som kedelige. Det var muligt at angive flere svar.

Det siger eksperten:

"Storm P. sagde, at man aldrig skal stole på en afholdsmand, og det ordsprog har danskerne taget til sig. Vi bruger alkohol til at markere og fejre ting. Og det gælder ikke længere kun de store begivenheder, men også hverdagens rutiner. Vi skal lige markere, at vi har fået fri, at det er godt vejr, eller at vi skal have en god middag. Når man takker nej, vælger man samtidig det sociale rum, der er ved at blive etableret, fra. Man vælger hyggen, samværet og markeringen fra. Og det skal man helst have en god grund til. Hvis ikke man selv giver den, skal andre nok sørge for at finde en."

Torsten Kolind, lektor ved Center for Rusmiddelforskning

Man drikker da, når man fester

AF CHRISTINA AGGER OG FREJA BECH-JESSEN

Det spurgte vi om: Har du været i en selskabelig sammenhæng, hvor du syntes, at der blev drukket for meget?


Det svarede danskerne: 85 procent har oplevet, at der er blevet drukket for meget til en festlig sammenkomst. 70 procent har oplevet det nogle få gange, mens 12 procent fortæller, at de ofte har været i et selskab, hvor der er blevet drukket for meget. Blandt de 18-29-årige angiver 22 procent, at de ofte har været i selskabelige sammenhænge, hvor de oplevede, at der blev drukket for meget.

Det siger eksperten:

"Det viser, at man er opmærksom på, at der ved fester og sammenkomster bliver drukket for meget. Men jeg tror, at danskerne alligevel ser det som en del af alkoholkulturen. Selvom de synes, at der bliver drukket for meget, er det jo ikke det samme som, at de fordømmer situationen eller problematiserer den. Og det betyder heller ikke nødvendigvis, at de syntes, at det var en dårlig oplevelse. De konstaterer bare, at der bliver drukket for meget. Som noget helt naturligt."

Margaretha Järvinen, professor ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Andre artikler:


Vil du kommentere artiklen?

Du skal være logget ind for at kunne kommentere artiklen.

  1. Jeg har glemt min adgangskode
Trådet overblik  |  Fladt overblik

Overfortolkning

Christian Budde, publiceret d.18/07 20:28 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danskerne drikker ikke kun af lyst
19 procent af de adspurgte mænd har inden for det seneste år takket ja til alkohol, selvom de ikke havde lyst. Det samme gælder for 11 procent af kvinderne.

Det vil sige, at hhv. 81 % og 89 % tør sige nej, når de mener nej; men vi ved alle, at der altid er nogen der giver efter for gruppepres og ikke tør være deres egne meninger bekendt.

8 procent opfatter det som uhøfligt at sige nej tak til alkohol, når de er inviteret til middag.

92 % forstår at sige pænt nej-tak på en høflig måde.

7 procent dømmer slet og ret de afholdende som kedelige.

Der er altid nogen, der dømmer andre ud fra deres egne forudsætninger. At det kun er 7 % er forbavsende lavt.

85 procent har oplevet, at der er blevet drukket for meget til en festlig sammenkomst.
"Eksperten" siger:
Selvom de synes, at der bliver drukket for meget, er det jo ikke det samme som, at de fordømmer situationen eller problematiserer den.

Når folk siger "for meget", viser det da, at folk mener, at det ikke har været rigtigt at gøre det. "Eksperten" bør respektere folks udtalelser.

Jeg selv kan godt lide at få en øl eller to på kroen med et par gode venner; men de ved og respekterer også, at derved bliver det - og det ved serveringen på mit stamværtshus også.
Jeg er inden for de seneste 4 måneder blevet stoppet af politiet 3 gange på vej hjem efter et par øl på stamværtshuset, resultat på alkometret hver gang: 0,0 promille!
Link

Sv. Overfortolkning

Jørgen Christensen, publiceret d.18/07 22:03 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danskerne drikker ikke kun af lyst
Når de ligger på lur uden for dit stamværtshus er det fordi, de har en pæn succesrate mht. "forbrugere".

Egenntlig KUNNE det offemtlige kommunikere med de udstigende gæster fra et værtshus. Nok ikke mange ved, at OMSKIFTELSER i drikkevaner er meget svært for organimsen.

Altså hvis man går til fra megen til nul alkohol, og så drikker igen, og så stopper igen - så ringer klokkerne! Og så er det, når klokkerne ringer for anden gang, at pietetisk afholdenhed kan medføre døden på kort tid! Altså at vedkommende statistisk hadve det BEDRE (for sig selv) ved at pimpe videre efter genoptagelsen af drikkeriet! Og levede farligere i sin 2. afholdsperiode. Tilværelsen er bestemt ikke kun retfærdig! Altså belønnende den gode og straffende den onde For det kunne faktisk være en fordel for en drikker at fotsætte - men så ellers efter en tørkeperiode med et tilbagefald at holde fast på tilbagefaldet! (Skal dog ikke postulere, at tilbagefalderen så er bedse stillet, jo mere der pimpes!) Når uskylden er gået væk, må realismen sætte ind, og skadeligheden af spiritus er objektvt målelig. Vi er nede på decimaler og bestemt ikke årtier. Synes dog stadig, det var synd og lidt meningsløst med en nyligt afgående bekendt, der døde 1-2 uger efter at være pålagt afholdenhed.
Link
flexblock
flexblock
flexblock

Job på k.dk I samarbejde med Jobzonen

  1. Save the Children Denmark seeks a Regional Child Protection Advisor

    Save the Children Denmark (Red Barnet)

    Oprettet den: 13-06-2013

  2. Karlslunde, Karlstrup og Mosede sogne søger kordegn med daglig ledelsesfunktion

    Karlslunde Menighedsråd

    Oprettet den: 10-06-2013

  3. Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling søger Administrativ medarbejder 25-30 timer/uge

    Dansk Missionsråd

    Oprettet den: 06-06-2013

  4. Askov Højskole søger forstander

    Askov Højskole

    Oprettet den: 06-06-2013

Se flere jobmuligheder
flexblock

Læs hele dagens avis

flexblock
Læs alle artikler her på siden samt i vores e-avis og apps - køb adgang for kun 79,- kroner om ugen
» Læs hele avisen her på siden samt i vores e-avis og apps: Få adgang for kun 79,- pr. uge flexblock

flexblock
container
flexblock
flexblock
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger... flexblock
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​