Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Der er brug for et 360-graders eftersyn af folkekirken til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er brug for et 360-graders eftersyn af folkekirken

Hvorfor er folkekirken som den er? Og kunne det tænkes, at man kunne gøre tingene på en anden måde? Kronikør Birgit O'Sullivan efterlyser et 360-graders eftersyn af folkekirken. Foto: Colourbox.com.

-

1 debatindlæg Hold mig opdateret

"Statsministeren beordrede et 360-graders eftersyn af folkeskolen. Men hvorfor ikke også gennemføre et 360-graders eftersyn af folkekirken, da folkekirken har mange lighedspunkter med folkeskolen?" spørger dagens kronikør, som selv har været præst

MED REGERINGENS 360-graders eftersyn er der blevet kastet et kritisk blik på folkeskolen. Mange hellige køer er blevet udfordret lige fra vikardækning til specialundervisning. Hvorfor ikke også gennemføre et 360-graders eftersyn af folkekirken, da folkekirken har mange lighedspunkter med folkeskolen?

Er det frygten for at udfordre folkekirkens hellige køer lige fra menighedsrådenes magt til en forældet sognestruktur, der bremser for et kritisk, men kærligt eftersyn? Eller er det måske snarere en ligegyldighed over for folkekirken og dens fremtid?

Folkeskolen og folkekirken har meget til fælles. Begge institutioner indgår i Grundloven og er historisk en del af det danske folks kulturgrundlag. Samtidig repræsenterer de begge fornemt Danmarks frihedstradition, hvor det står enhver frit at vælge til – og vælge fra. Fælles for de to er også en tendens til, at flere og flere fravælger dem til fordel for alternativer, der repræsenterer forskellige livs- og værdigrundlag, der spænder fra Rudolf Steiner til Grundtvig/Kold og islam.

Fravalget af folkeskole og folkekirke går ikke stærkt, men tendensen er ikke til at tage fejl af. I 2004 gik 87,1 procent af skolebørnene i folkeskolen. Fire år senere var tallet faldet til 85,9 procent. Grundene kan være mange: utilfredshed med folkeskolen, øget individualisering og specialkrav opfyldes bedre andetsteds.

Annonce
I folkekirken er der i den samme periode sket et medlemsfald fra 83,4 procent til 82,1 procent. Igen: Grundene er mange. Enkelte melder sig ind i en frikirke. Flere melder sig ud fra et bevidst valg stimuleret af humanistiske og ateistiske foreningers kampagner. Også magasinet Penge & Privatøkonomi ynder at opfordre til, at i hvert fald den højestlønnede i parforholdet melder sig ud for at spare penge. Andre forlader folkekirken i vrede provokeret af kirkelige fraktioner, som er kommet med kontroversielle udmeldinger omkring flygtninge, homoseksuelle og gudstro – ingen nævnt, ingen glemt. Og barnedåb fravælges af 27 procent. Tankevækkende er det, at halvdelen af de 14.325 personer, der meldte sig ud af folkekirken i 2009, er i alderen 30-49 år.

Denne fælles tendens kan vi vælge at tolke som, at tiden er løbet fra det selvfølgelige i at sende sit barn i folkeskole og bære sit barn til dåb i folkekirken. Måske er en æra bare forbi. Individuelle behov tilgodeses bedre andre steder. Tiden taler for, at vi vil træffe bevidste eller "interessante?" valg frem for at følge med strømmen og gøre, som vi plejer.

ALT ER TIL OVERVEJELSE, også solide bastioner som folkeskole og folkekirke. Vi kan vælge at trække på skulderen og satse på, at sammenhængskraften og den fælles dannelse sker via DR, kongefamilien og fodboldlandsholdet. Eller vi kan vælge at kæmpe for folkeskolen og folkekirken.

Vælger vi sidstnævnte, forudsætter det, at vi er villige til at tage livtag med de hellige køer. Har vi den bedst mulige folkeskole og folkekirke for pengene? Løser de deres kerneopgaver med høj kvalitet både i by og på land? Er de tilpasset anno 2010?

Folkekirken mangler ligesom folkeskolen mekanismer til selv at tage et kig i helikopterperspektiv for derefter at handle. Når de store linjer bringes på banen, kan tingene nemlig se helt anderledes ud end på sogneplan. Så kommer de mere principielle debatter om, hvorvidt rammerne og midlerne anvendes optimalt, samt en grundlæggende debat om, hvad folkekirkens mål og succeskriterier egentlig er.

Ligesom der hos forældre stilles krav til folkeskolen, for ellers fravælges den, således også med folkekirken. Og frafaldet forsvinder ikke af, at man bare lukker øjnene. Der skal tages bestik af situationen, før folkekirken mister sin trods alt brede opbakning.

HVAD MON ET 360-graders eftersyn ville tage fat på i folkekirken? Nogle bud kunne være: organisation, magtudredning og ansættelsesformer.

Mon ikke der ville blive sat spørgsmålstegn ved folkekirkens organisation med 2016 sogne, 107 provstier, 10 stifter og et kirkeministerium? Ikke mindst sognestrukturen kan være en bremsende (og beskyttende) faktor.

Konfirmandundervisning kan bruges som illustration af, hvordan folkekirken kommer til kort, når der ikke er sammenfald mellem skole og sogn. Hvorfor skal potentielle konfirmander tabes på gulvet, fordi de hører til et sogn måske 5-30 kilometer væk fra deres privatskole? Hvorfor findes der ikke ordentlige konfirmandtilbud til privatskolerne frem for at lade de unge pendle til 20 forskellige sognekirker? Fravalg af konfirmation er nærliggende, hvis der ikke er en fornuftig pakkeløsning.

Jeg ved godt, det ikke er comme il faut at spørge, men giver det længere mening at lænke brudepar til deres lokale sognekirke frem for at lade dem vælge ud fra, hvor de føler sig godt tilpas? For god ordens skyld: Sognebåndsløsning er ikke på de flestes radar som en option. Sognestrukturen er ganske enkelt ikke det, moderne mennesker orienterer sig efter i dag. Den plads har kommunen, arbejdspladsen, fritidsaktiviteterne og personlige præferencer for længst overtaget.

ET KIG FRA helikopterperspektiv ville kunne pege hen mod en bedre håndtering af folkekirkens mange opgaver. Som en sidegevinst kan man forebygge, at sognegrænsen fungerer som en sovepude for de magelige.

Hvem har magten? Mon et rejsehold ville kunne lave en magtudredning af den folkekirke, som professor Hal Koch for et halvt århundrede siden kaldte "et velordnet anarki"? Hvem bestemmer egentlig i folkekirken, for beslutninger træffes jo nu engang? Er det de 2400 sognepræster eller de 107 provster eller de 10 biskopper? Er det de 18.000 frivillige menighedsrådsmedlemmer? Er det de nyetablerede stiftsråd? Eller er det måske stiftsadministrationer eller Kirkeministeriet styret af djøf?ere?

Hvem har nøglemagten? Og har beslutningstagerne en fælles dagsorden? Præsterne vil formentlig fremhæve forkyndelsen som folkekirkens kerneydelse og placere den øverst på dagsordenen. Rådsmedlemmer vil måske først nævne traditioner, værdier og gode rammer. Stifterne og Kirkeministeriets ansatte vil nok repræsentere vidt forskellige holdninger, nogle sågar anti-folkekirkelige. Samlet vil der givetvis ikke være fælles fodslag om særlig meget. Her ville et rejsehold komme på en svær opgave med bomstærke aktører.

Og hvad med ansættelsesformerne i folkekirken? Livslange tjenestemandsansættelser. Regulativer, der fastlægger antallet af koncerter eller kilometer af hæk, der skal klippes. Er det ansættelsesformer, der er med til at sikre motiverede, fleksible og løsningsorienterede medarbejdere? Er man i stand til at rekruttere de bedste? Burde flere opgaver outsources? Får man mest valuta for pengene? Medarbejderne er afgørende for kvaliteten af folkekirkens ydelser, så mon ikke et rejsehold ville se på, om ansættelsesformerne understøtter dem?

Organisationsstruktur, magtudredning, ansættelsesformer – hertil kommer hellige køer som højmessen, personalenormeringer og bygningsøkonomi. Men det vigtigste spørgsmål er, om folkekirken – ligesom folkeskolen – er et kritisk, men kærligt 360-graders eftersyn værd?

Hvad mener du?

Birgit O'Sullivan er cand.theol. og tidligere sognepræst. I dag er hun HR-chef og konsulent
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Verdsligt eller åndeligt eftersyn?

Peter Lassen, publiceret d.03/07 23:33 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Der er brug for et 360-graders eftersyn af folkekirken
Ja, der er brug for et 360° eftersyn af Folkekirken, men med kirkens bekendelse som omdrejningspunkt. Det er sørgerligt, at hverken Gud, Jesus, Helligånden eller Bibelen nævnes direkte i kronikken - men desværre symptomatisk for meget af debatten om Folkekirken.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock