En killing får et nyt hjem

Oppe på kontoret, som er udsmykket med kattefigurer, kattemalerier, kattebilleder og kattebrochurer, sidder internatleder Tine Fosdal og taler i telefon. En gang imellem kimer en mobiltelefon, mens hun sidder og taler i fastnettelefonen – og omvendt. Der er mange, der ringer ind. Én vil gerne købe en killing, mens en anden gerne vil af med to. En tredje ringer om indfangning af en vildkat.

Ifølge Tine Fosdal er der rigtig mange, der gerne vil af med katte. På internatet er der plads til 40, men der er i øjeblikket 60. Og så er der 15 på venteliste. De mest akutte sager med fundne katte, hvor der slet ikke er nogen til at tage sig af dem, ryger øverst på listen.

Der er dog en rimelig udskiftning af kattene på internatet. De to, der har været der længst – Høne og Bamse – kom i marts. Men fire måneder er lang tid for en kat at bo i et bur, påpeger Tine Fosdal. De katte, der er vant til udeliv, har dog mulighed for at komme ud i haven hver dag.

Selvom det er dejligt, hver gang en kat får et nyt hjem, kan det godt være lidt svært for medarbejderne at skulle sige farvel.

"Jeg har lige solgt min yndlingskat, Ramsine. Jeg var med til at tage imod den, da den kom herind. Den var nødt til at bo tre dage her på kontoret for at falde til ro, så stresset var den. Den fulgte med i alt, hvad vi lavede," siger Tine Fosdal og fortsætter:

"Men jeg er glad på kattens vegne. Det er jo formålet med stedet."

Nede i "Børnehaven" er Camilla ved at få de sidste informationer og gode råd. En transportkasse til den nu navnløse killing står klar midt på gulvet. Camillas mor løfter forsigtigt killingen op og sætter den ind i kassen. Det tager den pænt.

Da kassen bliver løftet op, begynder den lille kat dog at mjave uroligt. Den får et tæppe lagt hen over kassen, og det hjælper. Alligevel beslutter Camilla og hendes mor at tage en taxa hjem i stedet for bussen.

Men først skal der betales for katten. 1250 kroner koster den, og så er der også betalt for to vaccinationer, øremærkning og sterilisation, som alt sammen foregår på internatet, hvor der er tilknyttet både en dyrlæge og en veterinærsygeplejerske.

De to har nok at lave, fortæller Tine Fosdal, for alle katte, der kommer ind på internatet, får lavet et sundhedstjek og bliver vaccineret, øremærket og neutraliseret, så de ikke bliver til flere.

En af de senest ankomne er en sort hankat. Den er netop blevet hentet af en af katteinspektørerne, der fandt den ved et kollegium. Her var katten sat i et bur med en vandskål – men uden øremærkning, så man kunne spore dens ejer. Katten har nu fået midlertidig bolig i et rødmalet skur i gården.

I skuret ved siden af holder tre hunkatte og deres små killinger til. Den i det bageste bur hvæser, da døren bliver åbnet. Men dens killinger er også meget små – de har kun lige fået øjne, fortæller Tine Fosdal. I buret ved siden af tumler to grå uldtotter ud på gangen, da skydedøren ind til dem bliver skubbet en smule til side.

De bliver dog hurtigt fanget og sat tilbage igen. De er endnu for små til at forlade internatet, medmindre de er heldige at blive "taget i pleje" af en plejefamilie, der efter særlig aftale med internatet kan få både hunkat og killinger med hjem og passe dem, indtil killingerne er 12 uger gamle og kan skilles fra deres mor.

joergensen@kristeligt-dagblad.dk