Kurt E. Larsen |
5. juli 2010
Kristendommen forandrer sig. Nordisk samarbejde må udvides med relationer mellem kirker i såvel Norden som Syden
De nordiske biskopper står over for store udfordringer i form af vigende tilslutning på deres hjemmebaner og en begyndende ny reformation fra det globale syd.
Biskopperne fra de nordiske landes lutherske kirker har netop afsluttet en lille uges møde i Århus. Skikken går tilbage til Anden Verdenskrig, der både havde adskilt og samlet de nordiske kirker, så der i 1945 blev behov for at mødes. I august 1945 udsendte bispemødet et hyrdebrev, der i lyset af nazismens fald talte om, at "Gud nu har givet Folkene en ny Mulighed for at følge Guds Lov i Menneskehedens Liv."
Mere fredelige er de politiske forhold i år. De nordiske biskopper har besøgt Sankt Søren i Ry – kirken, hvor Reformationen blev besluttet i juli 1534, da den jyske adel og bisper besluttede at hidkalde den lutherske hertug Christian som leder i Grevens Fejde. For kirkerne i Danmark-Norge-Island-Færøerne fik dette møde i Ry stor betydning.
De nordiske biskopper har kunnet nyde turen i det danske sommerland i egenskab af ledere i nogle af verdens mest privilegerede kirkesamfund.
Kirkerne i de fire største nordiske lande hører til blandt verdens otte største lutherske kirkesamfund, den svenske kirke er verdens største. De nyder godt af sikre økonomiske vilkår, så trods finanskrise hører de til verdens mest ressourcestærke kirker. De nordiske folkekirker – med hvert sit forhold til staten – har også alle en stærk rolle i deres landes offentlighed. Selv i Sverige, hvor det nylige kronprinsessebryllup understregede kirkens centrale rolle ved store begivenheder og en uovertruffen evne til iscenesættelse.
Jo, det går jo godt i Norden. Eller?
Medlemstallet er vigende, både forholdsvis og i faktiske tal. Især i Sverige og Finland er det gået tilbage: Finlands kirke har mistet 94.000 medlemmer og Sveriges kirke 243.000 medlemmer siden 2005. Imens vokser de lutherske kirker i Afrika og Asien: I både Indonesien og Etiopien har de lutherske kirkesamfund fået cirka 1 million flere medlemmer siden 2005, og i Tanzania har den lutherske kirke samtidig øget sit medlemstal med over 50 procent til over 5 millioner.
Som i andre kirketraditioner er der en tendens til at de lutherske kirkesamfund vokser i det globale syd.
Den kristne missionsteolog Lamin Sanneh, der er født som muslimsk stormandssøn i Vestafrika, sagde for nylig: " Kristendom i grænseområderne er blevet en potent kraft i verden, mens kristendommen i den europæiske højborg forbliver defensiv og usikker. Kan disse parter mødes?"
Tilsyneladende kan det blive svært for de to parter at mødes, for der er netop nu også en ny teologisk reformation på vej. I 1530?erne brød den danske kirke med pavekirken, fordi man satte Bibelen over traditionen. Nu er for eksempel Tanzanias lutherske kirke i færd med at bryde med de nordiske kirker, fordi de føler sig forpligtet på Bibelens etik. De vil ikke mere samarbejde med kirkesamfund, der anerkender homoseksuelle ægteskaber. I Tanzania-biskoppernes erklæring hed det, at "De, der lever i homoseksuelle ægteskaber, og de, der anerkender sådanne ægteskabers legitimitet, ikke må inviteres til at arbejde i ELCT. Vi afviser endvidere deres indflydelse i enhver form, herunder økonomiske bidrag eller støtte".
Ind i den brændbare debat i alle nordiske lande om homoseksuelles vielser står valget altså også mellem indenrigspolitiske hensyn og hensynet til fællesskabet med de andre lutherske kirker i verden.
Vel er der langt til Tanzania og Etiopien, ikke bare geografisk. Men der var også langt fra Rom til Ry, og renæssancepaverne i Rom var for optaget af deres egen by og dens kirker og kunstskatte til at tage det alvorligt, der var ved at ske i Nordeuropa.
Det fortælles, at den katolske Århus-bisp Ove Bille fældede en tåre, da han i 1534 var med til at stemme for Reformationen. I betragtning af udsigten til den nye reformation, bør det nordiske bispemøde give anledning til – om ikke tårer, så dog alvorlig besindelse på, hvad der til alle tider og i alle lande er en luthersk kirkes væsen.
kirke@kristeligt-dagblad.dkKurt E. Larsen er lektor i kirkehistorie ved Menighedsfakultetet i Århus.