Nordisk bispemøde i lyset af en ny reformation

Jo, det går jo godt i Norden. Eller?

Medlemstallet er vigende, både forholdsvis og i faktiske tal. Især i Sverige og Finland er det gået tilbage: Finlands kirke har mistet 94.000 medlemmer og Sveriges kirke 243.000 medlemmer siden 2005. Imens vokser de lutherske kirker i Afrika og Asien: I både Indonesien og Etiopien har de lutherske kirkesamfund fået cirka 1 million flere medlemmer siden 2005, og i Tanzania har den lutherske kirke samtidig øget sit medlemstal med over 50 procent til over 5 millioner.

Som i andre kirketraditioner er der en tendens til at de lutherske kirkesamfund vokser i det globale syd.

Den kristne missionsteolog Lamin Sanneh, der er født som muslimsk stormandssøn i Vestafrika, sagde for nylig: " Kristendom i grænseområderne er blevet en potent kraft i verden, mens kristendommen i den europæiske højborg forbliver defensiv og usikker. Kan disse parter mødes?"

Tilsyneladende kan det blive svært for de to parter at mødes, for der er netop nu også en ny teologisk reformation på vej. I 1530?erne brød den danske kirke med pavekirken, fordi man satte Bibelen over traditionen. Nu er for eksempel Tanzanias lutherske kirke i færd med at bryde med de nordiske kirker, fordi de føler sig forpligtet på Bibelens etik. De vil ikke mere samarbejde med kirkesamfund, der anerkender homoseksuelle ægteskaber. I Tanzania-biskoppernes erklæring hed det, at "De, der lever i homoseksuelle ægteskaber, og de, der anerkender sådanne ægteskabers legitimitet, ikke må inviteres til at arbejde i ELCT. Vi afviser endvidere deres indflydelse i enhver form, herunder økonomiske bidrag eller støtte".

Ind i den brændbare debat i alle nordiske lande om homoseksuelles vielser står valget altså også mellem indenrigspolitiske hensyn og hensynet til fællesskabet med de andre lutherske kirker i verden.

Vel er der langt til Tanzania og Etiopien, ikke bare geografisk. Men der var også langt fra Rom til Ry, og renæssancepaverne i Rom var for optaget af deres egen by og dens kirker og kunstskatte til at tage det alvorligt, der var ved at ske i Nordeuropa.

Det fortælles, at den katolske Århus-bisp Ove Bille fældede en tåre, da han i 1534 var med til at stemme for Reformationen. I betragtning af udsigten til den nye reformation, bør det nordiske bispemøde give anledning til – om ikke tårer, så dog alvorlig besindelse på, hvad der til alle tider og i alle lande er en luthersk kirkes væsen.

kirke@kristeligt-dagblad.dk

Kurt E. Larsen er lektor i kirkehistorie ved Menighedsfakultetet i Århus.